Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Behovet for antibiotika til grise kan reduceres ved at fokusere på forebyggelse - og ny staldindretning kan være en del af løsningen

Senere fravænning, mindre flytning - og dermed en ny staldindretning kan være med til at give mere robuste grise og dermed et lavere forbrug af antibiotika. Det viser en ny DCA-rapport, som forskere fra Aarhus Universitet har bidraget til med undersøgelser af forebyggende tiltag.

Foto: Jens Sloth

De sidste 30 år har der været fokus på at reducere brugen af antibiotika i dansk husdyrproduktion, da et stort forbrug øger risikoen for resistens hos både dyr og mennesker.

Bekymringen er størst hos grise, som står for omkring 80 % af antibiotikaforbruget til dyr.

Den problemstilling har en række landets førende eksperter forsøgt at tage hånd om.

I perioden fra 2018 til 2022 er det blevet til intet mindre end ni projekter med 36 forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Statens Serum Institut med samme målsætning: nemlig at øge grisenes sundhed og forbedre diagnostikken som et middel til at skrue ned for forbruget af antibiotika.

Mens Københavns Universitet har set på, hvordan man kan blive bedre til at udpege og behandle de syge dyr, frem for at flokmedicinere, så har Aarhus Universitet taget sig af tiltag, der kan forebygge, at sygdom hos grise overhovedet opstår - blandt andet ved at lære fra økologisk og frilandsproduktion.

Resultaterne af forskningsprojekterne er netop udgivet som DCA-rapport.

Senere fravænning, mindre flytning og forbedret fodring - mere robuste grise

På baggrund af undersøgelserne, kan forskerne konkludere, at senere fravænning er noget af det, der giver mere robuste grise.

Det fortæller Jan Tind Sørensen, der er professor på Institut for Husdyrvidenskab, og som er en af forfatterne bag DCA-rapporten:

- Typisk fravænner man grise, når de er tre eller fire uger, men vi har haft en hypotese om, at senere fravænning er bedre for grisenes helbred, og det kan vi nu bekræfte. De grise, som blev fravænnet efter fem uger, havde en højere tilvækst i hele perioden fra fødsel og op til 30 kilo end grise fravænnet efter fire uger. Imidlertid var der mod forventning ingen genereleffekt af senere fravænning på diarre-forekomst.

Forskerne har også undersøgt, hvordan sen fravænning påvirker grisene, når man samtidig undlader at flytte på dem i diegivningsperioden - en praksis, som man anvender for at få så harmonisk et kuld som muligt:

- Man er nødt til at sende de overskydende grise hen til en ammeso, men der flyttes også løbende på de øvrige grise for at tage hensyn til de mindste. Vi har haft en idé om, at grisene har bedre af ikke at blive flyttet, og det kan vi også bekræfte. Grisene har en lavere dødelighed efter fravænning, når vi undlader at flytte på dem, fortæller Jan Tind Sørensen.

Endvidere har undersøgelserne vist, at man kan give samme foder efter fravænning, som er anvendt som tilskudsfoder i diegivningsperioden for at gøre fravænning mere skånsom.

- Vi har for eksempel undersøgt om det vil være gavnligt, hvis dette foder er vådfoder med fermenteret korn, enten med eller uden probiotika men vi har endnu ikke fundet den bedste sammensætning.

Desuden har forskerne undersøgt tildeling af supplerende mælk eller vådfoder under diegivningen, og tildeling af ekstra aminosyrer og fibre, samt andre ernæringsrelaterede strategier:

- Vi ser mange perspektiver i at gøre fravænning mere skånsomt gennem fodring og fodersammensætning, og vi vil  arbejde videre med udvikling af disse metoder med henblik på at fremme grisenes robusthed og sundhed.  - blandt andet i det nye projekt Pig-Paradigm.

Ny praksis - ny staldindretning

Jan Tind Sørensen understreger, at det ikke er nemt for svineproducenterne at gennemføre de nye tiltag, da staldene er indrettet til at fravænne grisene ved tre uger. Fravænning efter fem uger kræver mere plads i farestierne.

Men der er lige nu momentum for at gentænke indretningen:

- Mange landmænd overvejer i øjeblikket at gå fra at have søer i farestalden, hvor søerne er fikserede, og til at have løse farende søer, og det betyder større stier - simpelthen for at soen overhovedet kan vende sig - og det vil faktisk betyde, at grisene i højere grad kan være der i fem uger i stedet for fire, så det hænger rigtig fint sammen, siger Jan Tind Sørensen.

Han tilføjer, at der er behov for flere analyser af konsekvenserne for produktion og økonomi for at optimere overgangen fra det ene system til det andet.

Hvad kan vi lære af de økologiske og frilandsbesætninger?

Forskerne fra Aarhus Universitet har også set på, hvad de konventionelle besætninger kan lære af de økologiske og frilandsbesætninger, som har et meget lavt forbrug af antibiotika - særligt de økologiske, hvor de fravænnede grise får 14 gange mindre antibiotika end de konventionelle.

- Vi har undersøgt en masse økologiske og frilandsgrise, og dyrene er ikke mere syge, selv om de får mindre antibiotika, fortæller Jan Tind Sørensen.

Udfordringen er imidlertid, at de økologiske og frilandsbesætninger gør mange ting anderledes end de konventionelle, og derfor kan det være vanskeligt at pege på de ændringer, der har betydning:

- Men noget at det, man kunne se på, ville være senere fravænning og brug af grovfoder og tildeling af mere plads. Og så ser økologiske besætninger ud til at vaccinere mere imod fravænningsdiarré end de konventionelle, konkluderer Jan Tind Sørensen.

I tillæg til mulighederne for senere fravænning, mindre flytning og for at lære af besætninger med lavt antibiotikaforbrug, fremhæver forskerne fra Aarhus Universitet også muligheden for at se på genetikken, så vi får flere af de søer, der føder færre, men større grise.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering Forskningen blev finansieret af AU’s rammeaftale med MFVM, ekstra midler via Aarhus Universitets rammaftale med MFVM (aftalen i 2021), Københavns Universitets og Statens Serum Instituts rammeaftaler med MFVM samt fra midler administreret af Landbrugsstyrelsen.
Samarbejdspartnere Rapporten er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Statens Serum Institut, og er baseret på tidligere besvarelser af Veterinærforlig III-projekter, der er fremsendt til Fødevarestyrelsen.
Læs mere

Du kan læse mere i den nye DCA-rapport ”Sunde grise med lavt antibiotikaforbrug” som kan downloades her

Du kan læse mere om det nye PigParadigm-projekt i denne artikel

Kontakt Hvis du har spørgsmål til de forebyggende tiltag, som rapporten beskriver, og som er udført på Aarhus Universitet, kan du kontakte:
Jan Tind Sørensen, professor, Institut for Husdyrvidenskab på e-mail jantind.sorensen@anis.au.dk eller telefon 2078 3343.