Aarhus Universitets segl

Behov for styrket indsats mod mavesår hos slagtesvin

Et nyligt afsluttet forskningsprojekt har set på landmandens muligheder for at identificere mavesår i svinebesætningen og undersøgt, om tilsætning af hamp i foderet kan afhjælpe problemet. Resultaterne viser, at melfoder synes at være den bedste strategi, hvis man vil forebygge mavesår hos grise.

For at styrke indsatsen omkring forebyggelse og heling af mavesår, uden at den kompromitterer foderudnyttelsen, er der behov for mere viden om patogenesen af mavesår. Arkivfoto

Undersøgelser fra 2013 viser, at maveforandringer og – sår optræder hos ca. 30 % af slagtesvin og 50 % af de slagtede søer i Danmark. Mavesår kan forårsage øget dødelighed og forringet daglig tilvækst hos slagtesvin, og udgør både et produktionsøkonomisk og et dyrevelfærdsmæssigt problem i produktionen.

Det har foranlediget en aftale om ”en styrket indsats mod mavesår hos slagtesvin og søer” i forbindelse med udformningen af Topmødeerklæringen om Bedre Velfærd for Svin den 13. marts, 2014.

Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har siden 1998 bidraget til forskningsundersøgelser bl.a. i samarbejde med VSP omkring effekten af foderformaling og -forarbejdning, foder sammensætning og fodertilsætning på mavesundhed og forekomsten af mavesår.

På denne baggrund er det vist, at mavesår kan forebygges ved tildeling af groft formalet melfoder fremfor fint formalet eller pelleteret foder, men det nedsætter foderudnyttelsen og øger derfor foderomkostningerne betydeligt.

Udover effekten af foderets struktur har forskning vist, at permanent tildeling af halm kan reducere forekomsten af mavesår (2), men mængden af halm kan være vanskelig for landmanden at håndtere.

Ny strategi til forebyggelse undersøgt
Et nyligt gennemført forskningsprojekt finansieret via Svineafgiftsfonden mellem Aarhus Universitet, VSP og virksomheden Nørding a/s havde derfor til formål at tilvejebringe en anvendelsesorienteret strategi for, hvordan landmanden kan blive i stand til at identificere mavesår i besætningen, samt hvordan problemet kan afhjælpes ved at anvende en gammel kulturplante (hamp) i bedriftens sædskifte samt produkter heraf.

Den i projektet etablerede grisemodel viste god overensstemmelse mellem endoskopi-undersøgelser foretaget på den levende gris og den kliniske undersøgelse af grisenes mavesundhed efter udtagning af maven.

Desuden viste undersøgelsen en marginal effekt af hampeskaller til pelleteret foder på forebyggelse af mavesår, mens tilsætning af 4 procent hampekager i pelleteret foder ikke forebyggede forekomsten af mavesår i forhold til kun at fodre med pelleteret foder.

Svært mavesår kan ses i spytprøver
Grise diagnosticeret med svært mavesår kunne skelnes fra grise uden mavesår på grundlag af en
metabolom-analyse ved LC-MS/MS af spytprøver udtaget fra grisene dagen inden aflivning.

Analyse af vævet omkring mavesåret viste en opregulering af inflammationsgener i grise med svært mavesår, men betændelsesmarkører i gødningsprøver udtaget inden aflivning var ikke forskellige mellem grise med svært mavesår og uden mavesår.

Resultaterne vil bl.a. blive præsenteret ved EAAP-konferencen i Belfast i år.

Behov for mere viden
For at styrke indsatsen omkring forebyggelse og heling af mavesår, uden at den kompromitterer foderudnyttelsen, er der behov for øget viden om patogenesen af mavesår, herunder betydningen af risikofaktorer og forståelse af de involverede mekanismer. Denne viden vil bl.a. blive fremstillet i en Vidensyntese, der forventes udgivet senere i år.

Den overordnede konklusion på den hidtidige forskningsindsats er, at melfoder synes at være den bedste strategi, hvis man vil forebygge mavesår hos grise. Tilvejebringelse af mere viden om patogenensen af mavesår hos grise forventes imidlertid at kunne bidrage til udvikling af nye strategier.   


Yderligere oplysninger

Sektionsleder Charlotte Lauridsen
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: charlotte.lauridsen@anis.au.dk
Telefon: 87158019


Læs også:

1. Nielsen et al., 2013, Meddelelse 975, VSP.

2. Herskin et al., 2015

3. Pedersen et al. 2016, Meddelelse 1069.