23.01.2017 | Anis
Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab har netop fået bevilget 10 mio. kr. af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN til et omfattende projekt, der skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed.
23.01.2017 | Anis
Søndag den 5. februar behandler Folkeuniversitetet emnet om brugen af dyr i forsøg. Tre forskere sætter dyreforsøg på programmet og ser på mulighederne i fortiden og nutiden. Én af forskerne er seniorforsker Mette Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som vil fortælle om, hvad vi egentlig ved om smerte og lidelse hos dyr.
06.01.2017 | Anis
Muslinger er omdrejningspunktet i et nyt projekt, hvor virksomheder og forskere fra bl.a. AU skal udvikle systemer til omkostningseffektiv muslingeproduktion. Det skal på én og samme tid forbedre vandmiljøet og danne grundlag for udvikling af protein til husdyr.
05.01.2017 | Anis
Seniorforsker Steen Henrik Møller blev genvalgt som præsident for IFASA (International Fur Animal Scientific Association) og ph.d.-studerende Anna F. Marsbøll fik prisen for bedste præsentation, da de deltog i pelsdyrorganisationen IFASAs konference i Helsinki, Finland.
03.01.2017 | Anis
Udviklingen af det forskningsbaserede system til at vurdere velfærd på mink- og rævefarme ”WelFur” er nået i mål og taget i brug fra og med januar 2017. Det er forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som, i samarbejde med fem andre lande, har udviklet WelFur.