Projekter i Epidemiologi og management

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

  1. Optimeret indtransport af søer - bedre velfærd og højere værdi

    Mette S Herskin, Karen Thodberg, Louisa Meira Gould & Inger Anneberg

    SOTRANS skaber viden som kan danne grundlag for formulering af operationelle guidelines for udlevering og transport af slagtesøer, sådan at de nuværende udfordringer af søernes velfærd og kødkvalitet minimeres. Slagtesøer belastes mere af transport end slagtesvin, men på trods af en betydelig sotransport har området ikke været udviklet eller søgt forbedret i årtier. SOTRANS involverer to forsøgsserier som kombinerer field trials og interventionsdesigns for på samme tid at sikre relevans og forskningshøjde. For at inkludere betydning af klimatiske faktorer gennemføres forsøgene på flere årstider. Blandt de systematisk undersøgte faktorer er: gruppestr., sammenblanding, transportvarighed, udlevering, pauser og tildeling af vand. Undersøgelserne gennemføres med udsætterdyr, som udpeges af landmænd, og det overordnede setup involverer kliniske undersøgelse i besætningen, kommerciel transport og gen-undersøgelse på slagteri. Data omhandlende adfærd, klima (temperatur, relativ fugtighed, CO2) og håndtering indsamles i hele perioden og kødkvalitet (slag/bid-mærker, pH, dryptab) vurderes post mortem. Baseret på denne viden vil SOTRANS muliggøre formulering af operationelle guidelines til relevante interessenter såsom vognmænd, chauffører, landmænd og myndigheder – guidelines der kan sikre at søer I fremtiden kan transporteres til slagt under forhold der ikke udfordrer deres velfærd eller kødkvalitet – og som derfor vil bidrage til bæredygtig ressourceudnyttelse og forbrugeraccept.
    Projektet er finansieret af GUDP og GSST.

    01/02-201831/12-2021

  2. AUTOKLOV Automatisk identifikation af køer med klovlidelser

    Peter T. Thomsen

    Behandling af klovlidelser kræver at vi finder de syge køer. Formålet med projektet er at udnytte eksisterende data om køernes aktivitet og udvikle en algoritme (software), som kan udpege køer med klovlidelser.
    Tidlig og konsekvent behandling af klovlidelser forventes at føre til højere mælkeydelse, bedre økonomi, større arbejdsglæde og bedre dyrevelfærd.

    01/01-201831/12-2020

  3. Udvikling af metode til test af berigelse i WelFur-Mink

    Anna Feldberg Marsbøll, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    I WelFur-Mink protokollen kategoriseres forskellige typer af berigelse i burene i tre niveauer på grundlag af den tilgængelige viden om deres betydning for dyrenes velfærd. Denne viden er ikke altid ensartet og sammenlignelig hvilket betyder at selv berigelser, der er undersøgt videnskabeligt, kan være svære at placerer entydigt. Berigelser der ikke er undersøgt placeres i den laveste kategori. Derudover er den additive værdi af berigelse nr. 2, 3, 4 ,5 eller 6 sjældent undersøgt og må derfor baseres på et kvalificeret skøn. På denne baggrund er formålet at udvikle og teste en metode til afprøvning og kategorisering af berigelser til mink. Metoden skal sikre at eksisterende såvel som nye typer af berigelse der bruges i minkproduktionen kategoriseres på et sammenligneligt grundlag, og at også værdien af flere berigelser til de samme dyr kan kategoriseres korrekt i WelFur-mink protokollen. For avlerne vil det også bidrage med viden om hvilken slags berigelse, som har størst betydning for dyrene velfærd, og derved WelFur-Mink kategoriseringen.
    I 2018 udvikles der et koncept for en metode for test af berigelse. I 2019 er fokus på at udvikle og afprøve bure, som understøtter tests af mange forskellige slags berigelser på en måde der tillader automatisk registrering af relevante parametre. Disse aktiviteter forventes at fortsætte i 2020, hvor der også er fokus på at teste og kategorisere forskellige slags berigelse, samt den additive effekt af flere slags berigelse.

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden

    01/01-201831/12-2020

  4. Huldtilpasning uden velfærdsproblemer

    Britt I. F. Henriksen, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    I vinterperioden slankes mink, der skal bruges som avlsdyr, med henblik på at sikre god reproduktion. En udfordring er at slanke dyrene og samtidig undgå at dyrene bliver for sultne over så lang tid, at det vil påvirke deres velfærd. Dette er inkluderet i vurderingen af kriteriet ”fravær af længerevarende sult” i WelFur-Mink, og registreres som huld, hvor huld 1-2 i januar og huld 1 i februar er associeret med længerevarende sult. Der er ingen tvivl om at dyr som er ”for tynde” har været udsat for længerevarende sult. Men grænsen mellem hvad der er ”for tyndt” i januar og februar er pt meget kontant og der er behov for en mere jævn og glidende udvikling med datoen igennem perioden. Dette kunne være en glidende kombination af huld 1 og 2, men muligvis kan huld kombineres med andre indikatorer, for at få en mere nøjagtig vurdering af kriteriet ”fravær af længerevarende sult”, uafhængigt af observationsdatoen. Vi vil derfor undersøge hvordan forskellige managementstrategier for slankning af avlsdyr, som må være associeret med forskellige grader af sult, kommer til udtryk i forskellige velfærdsindikatorer. Vi vil samtidig vurdere om tidlige indikatorer kan bruges til at forebygge udviklingen af tegn på sult. Projektet vil samle viden om hvordan man som avler kan huldstyre på en måde så man opnår den fulde effekt af flushing uden at minkene oplever længerevarende sult, og dermed kan forbedre sin WelFur-Mink vurdering i forhold til velfærdskriteriet ”fravær af længevarende sult”.

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden

    01/01-201831/12-2019

  5. Korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage

    Steen Henrik Møller, Britt I. F. Henriksen & Jens Malmkvist

    Projektets formål er at skabe et fagligt grundlag for en korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage, som det ofte praktiseres i Danmark. I WelFur-Mink vurderes effekten af delvis fravænning på samme vis som anden fravænning, mens den dokumenterede positive effekt på sår og skader, vurderes under ’Fravær af skader’. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at delvis fravænning påvirker minks velfærd anderledes end almindelig fravænning. Den andel af hvalpene, der fravænnes ved 6 uger, vil derfor få samme vurdering som ved fuld fravænning ved 6 uger. Dette giver en dårligere vurdering i forhold til 1) Fravænnings-alderen; 2) Afstanden mellem tæve og hvalpe efter fravænning. Hvis dette skal ændres, skal der være videnskabeligt grundlag for at tolke delvis fravænning anderledes end normal fravænning. Det nuværende grundlag for vurdering af velfærden ved forskellig fravænningsalder bygger på viden om effekten på tæver og hvalpe. Effekterne er primært målt som kaldelyde mellem tæver og hvalpe, som stereotypi hos tæver og hvalpe, både umiddelbart efter fravænning og langtidseffekten målt om efteråret omkring pelsskiftet (3 - 4 måneder efter fravænning).

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden

    01/01-201831/12-2019

  6. WelFur III

    Steen Henrik Møller, Anna Feldberg Marsbøll, Britt I. F. Henriksen & Jens Malmkvist

    The overall aim of the WelFur III project is to facilitate the implementation of the welfare assessment protocol for mink in Europe. A test of the WelFur protocol at farms in 10 European countries disclosed a number of issues that needed to be solved in order to make sure that WelFur could correctly handle all conditions found around Europe in each of the three seasons that covers the strict annual cycle of mink production.
    A Ph.D. project is aiming at increasing the feasibility and exploring ways to reduce the costs of assessment, without reducing the validity or the reliability

    01/01-201531/12-2019

  7. Effektiv kontrol mod smitsom mastitis

    Søren Østergaard, Torben Werner Bennedsgaard, Martin Bjerring & Lars Peter Sørensen

    Effektiv mastitiskontrol er forudsætning for en rentabel mælkeproduktion, hvor koens fulde potentiale udnyttes til at producere mælk af den højeste kvalitet. Inden for de sidste få år er andelen af danske besætninger med B-streptokokker steget fra 2 % i 2000 til 7 % i 2012. Ca. 90 % af de danske besætninger er inficeret med Staph. aureus. Udviklingen har givet en række nye udfordringer i kontrollen af smitsom mastitis, særligt for store besætninger og besætninger med nye malkesystemer. Trods faldende celletal de seneste år er andelen af køer med smitsomme mastitisbakterier ved analyse af goldkoprøver fortsat over 35% (Bennedsgaard 2014, upublicerede analyser), og 70% af antibiotikaforbruget i besætningerne bruges til behandling af yverinfektioner.
    Projektets formål er at undersøge årsagen til den fortsat høje forekomst af smitsomme mastitisbakterier og at opnå ny viden om effektiv kontrol af smitsom mastitis, som udmøntes i anbefalinger og redskaber til at kunne træffe de mest effektive beslutninger på både ko- og besætningsniveau. Dermed forbedres mælkekvalitet og dyrevelfærd, mindskes antibiotikaforbruget og øges indtjeningen for den enkelte besætningsejer.

    01/01-201531/12-2018

  8. HALTBOX: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?

    Katrine Kop Fogsgaard, Mette S Herskin, Margit Bak Jensen & Peter T. Thomsen

    HALTBOX besvarer spørgsmålet: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?
    Forskningsprojektet involverer halte malkekøer (halthedsscore 4), som opstaldes i sygeboks i en periode på op til 6 uger efter halthedsdiagnose. På baggrund af registreringer i besætninger – der indgår i projektet som forsøgsværter - søger HALTBOX at afdække, hvorvidt opstaldning af halte køer i sygeboks (frem for opstaldning af dyrene sammen med de raske dyr) nytter noget:
    a) Fører brugen af sygeboks til hurtigere raskmelding (lavere halthedsscore)?
    c) Påvirker brugen af sygeboks behovet for medicin, klovbehandling og dyrlægebehandling?
    c) Har brugen af sygeboks indflydelse på landmandens tidsforbrug til pasning af og tilsyn med dyrene?
    d) Betyder brugen af sygeboks at dyrene får bedre mulighed for hvile eller andre tegn på forbedret velfærd?
    e) Påvirker brugen af sygeboks dyrenes sundhed, produktion eller reproduktion i månederne efter opholdet i sygeboksen?
    Derudover vil projektet
    e) Undersøge hvorvidt ovenstående effekter af opholdet i sygeboks afhænger af halthedsdiagnosen; og
    f) Fastsætte anbefalinger for varigheden af opholdet i sygeboksen
    HALTBOX vil således resultere i ny viden som er afgørende for brugen af de sygebokse, der skal forefindes på danske bedrifter senest fra 2016. En sådan viden findes ikke i dag.

    01/01-201631/12-2018

  9. Løbesår betydning for produktion og velfærd hos malkekvæg

    Mogens Agerbo Krogh, Sarah Lee Munch, Søren Saxmose Nielsen, Nynne Capion & Peter Raundahl

    I 2016 fandt vi forandringer i løben hos 90 % og deciderede løbesår hos 43 % af 750 danske Holstein køer. Løbesår er dermed særdeles udbredt hos de danske malkekøer og det er derfor helt centralt at det bliver undersøgt om løbesårene har væsentlig betydning for produktionen og/eller udgør et betydeligt velfærdsmæssigt problem. Formålet med dette projekt er at kvantificere betydningen af løbesårene på koens produktion og velfærd. I projektet vil der blive foretaget en sammenlignende vidensyntese om sammenhæng imellem løbesår og smerte. Desuden vil der på slagtekøer blive foretaget yderligere undersøgelser af størrelse, dybde og alder af løbesår og efterfølgende analyseres sammenhængen mellem graden af løbesår og produktions- og slagtedata. Projektet vil samlet set give os ny viden om, hvor meget løbesår påvirker koens velfærd og produktion.

    01/01-201731/12-2018

  10. Optimale hundebesøg

    Karen Thodberg, Janne Winther Christensen, Birthe Houbak, Pia Haun Poulsen & Connie Hårbo Middelhede

    Formålet med denne undersøgelse er at klarlægge, om det at øge aktivitetsniveauet i disse besøg med hund vil give en endnu større umiddelbar effekt og eventuelt en længerevarende effekt. Derudover vil vi undersøge om udbyttet af disse besøg afhænger af beboernes mentale funktionsniveau (typisk varierende grader af demens). Endelig vil vi undersøge hvordan man kan måle dag til dag effekter vha. plejehjemspersonalets observationer.
    Projektet udføres i samarbejde med TrygFonden.

    01/01-201512/12-2018

  11. Increasing the feasibility and reliability of welfare assessments according to the WelFur-Mink protocol

    Anna Feldberg Marsbøll, Steen Henrik Møller & Tine Rousing

    The overall aim of this PhD-study is to increase the reliability and feasibility of the welfare assessment according to the WelFur-Mink protocol. The reliability is increased by overcoming dependencies of date of assessment in each of the three assessment periods, while the feasibility is increased by reducing the time needed for the full WelFur assessment.

    01/04-201531/08-2018

  12. Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion

    Jens Malmkvist, Steen Henrik Møller & Steffen W Hansen

    Dansk minkproduktion er verdensførende, og økonomisk væsentlig for Danmark, hvor hovedparten af de 16 millioner årligt producerede skind eksporteres til markeder med stigende efterspørgsel. Der er imidlertid et betydeligt potentiale for øget hvalpeoverlevelse i produktionen af mink. Projektets formål er derfor at udvikle, anvise og demonstrere vidensbaserede
    produkter (redemateriale, redekasse med drikkevand) og integrerede managementredskaber (SOPs, Farm Cockpit til PC) til at øge antallet af vitale hvalpe fra hver enkelt avlstæve. Som følge af projektet forbedres (i) dyrevelfærden – qua reduceret stress hos tæver og hvalpe, flere vitale hvalpe ved
    fravænning, færre skader og døde hvalpe, (ii) effektiviteten via flere skind produceret pr. avlsdyr, samt (iii) bæredygtighed og miljø via bedre essourceudnyttelse/mindre spild. Konkret er målet realistiske løsninger til reduktion af den tidlige hvalpedødelighed til under 8%, hvilket kan forøge antallet af producerede skind pr. alvstæve fra de nuværende 5,3 til 6,1,
    samtidig med at dyrenes velfærd forbedres. Dette medfører en årlig merindtjening på 498 mio. kr. i den danske minkproduktion. Effekterne specificeres yderligere i en costbenefit analyse i projektets slutfase. God velfærd for mink bidrager positivt til Danmarks/erhvervets etiske regnskab og generelle omdømme. Både med hensyn til effektivitet og dyrevelfærd kan Danmark distancere konkurrenter, såfremt produktion af mink optimeres som skitseret i dette projekt.

    01/03-201401/03-2018

  13. Identifikation af mulighederne for at minimere forekomsten af læsioner hos økologiske svin og frilandssvin (del 1 og 2)

    Jan Tind Sørensen, Hanne Kongsted & Pia Haun Poulsen

    På baggrund af kødkontroldata har Landbrug & Fødevarer og SEGES foretaget en sammenligning af forekomsten af læsioner forårsaget af sygdom eller skader på økologiske svin og frilandssvin kontra konventionelle svin. Sammenligningen bygger på kødkontroldata for en periode på et år opsamlet på Danish Crowns slagteri i Herning, hvor der slagtes både økologiske svin, frilandssvin og konventionelle svin. På den baggrund identificeres problem- og succesbesætninger og efterfølgende identificeres risikofaktorer for halebid i økologiske og frilandsbesætninger.

    01/05-201628/02-2018

  14. Forebyggelse af mælkefeber i økologiske malkekvægsbesætninger - PREVENT-MF

    Heidi Voss, Inger Anneberg, Mogens Agerbo Krogh & Finn Strudsholm

    Forekomst af mælkefeber er betydeligt højere i økologiske besætninger end i konventionelle. Projektet går i dybden med de forskelle, der findes imellem de økologiske besætninger i goldko-management for at udvikle best-practice indenfor økologiske rammer

    01/01-201731/12-2017

  15. Low mortality through birth of vital piglets

    Lene Juul Pedersen, Jan Tind Sørensen & Anders Christian Sørensen

    En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage. Det anvendte avlsmateriale syntes mindre egnet til økologisk produktionen, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har lange laktationer og hvor det er svært at håndtere overskydende grise i et kuld

    01/01-201431/12-2017

  16. MAF EVOP i store besætninger

    Søren Østergaard, Torben Werner Bennedsgaard, Bodil Højlund Nielsen, Anne Braad Kudahl & Mogens Agerbo Krogh

    I dag iværksætter landmænd og deres rådgivere mange managementtiltag for at forbedre produktivitet, sundhed og dyrevelfærd i malkekvægsbesætningen (fx brug af foderadditiver og management procedurer), selvom årsagssammenhængene ofte mangler videnskabelig belæg. Det kan skyldes, at en lang række ukontrollerede faktorer i det aktuelle miljø spiller en væsentlig rolle. Problemet med fejlagtig eller manglende viden i den enkelte besætning kan betyde til et betydeligt ressourcespild i hele kvægsektoren. Systematiske eksperimenter (med tilfældig udvælgelse) er ofte nødvendige for at finde og estimere de sande kausale virkninger af at ændre input-faktorer. Virkningerne af sådanne systematiske eksperimenter i den enkelte besætning kan evalueres med meget små omkostninger, fordi store besætninger ofte har automatiske eller semi-automatiske registreringer af eksempelvis køernes aktivitet, mælkeydelse, mælkens sammensætning, inline mælkeindikatorer, kropsvægt, AMS data samt registreringer fra foderblander og andet fodringsudstyr. I dette projekt vil vi implementere konceptet ’EVolutionary OPerations (EVOP), som er kendt fra bl.a. kemisk industri. EVOP indebærer, at der foretages systematiske små ændringer i produktionens input-faktorer og procedurer for derved at finde frem til en mere effektiv produktion. Generelle koncepter vil blive formulerede, og specifikke modeller vil blive udviklet til fodringsmanagement, håndtering af holdinddeling, udnyttelse af AMS samt håndtering af yversundhed. Et sådant EVOP management system vil give den enkelte landmand muligheden for at udøve management efter videnskabelige principper og opnå en meget effektiv produktion.

    01/01-201431/12-2017

  17. ORGANICDAIRYHEALTH

    Jan Tind Sørensen, Morten Kargo, Anne Braad Kudahl, Søren Østergaard & Torben Werner Bennedsgaard

    The project will improve dairy health in organic dairy production through a combined improvement of management and breeding. Focusing on dairy cow health provides a unique opportunity for improving societal trust in organic milk production.

    Research questions are specified which will contribute to immediate improvements of animal health and welfare through optimized farm management as well as long-term improvements through breeding in Europe.

    01/01-201531/12-2017

  18. VIPiglets-Robust piglets through birth of vital piglets

    Lene Juul Pedersen, Jan Tind Sørensen, Sarah-Lina Aagaard Schild, Lena Rangstrup-Christensen & Anders Christian Sørensen

    En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage. Det anvendte avlsmateriale syntes mindre egnet til økologisk produktionen, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har lange laktationer og hvor det er svært at håndtere overskydende grise i et kuld. Projektet vil facilitere en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 % til 20 % af totalfødte grise, øge fravænningsvægten med et kg per gris og give en ekstra gris per kuld. Indsatsen vil styrke den økologiske svineproduktions troværdighed i forhold til god dyrevelfærd. Projektet identificerer 1) i 10 økologiske besætninger risikofaktorer for pattegrisedødelighed relateret til so og pattegrise, 2) undersøger betydningen af at introducere et særligt økologisk avlsmål specifikt rettet mod fødsel af færre og mere robuste grise 3) undersøger hvordan faringsovervågning og sikring af et bedre nærklima for søer og pattegrise under faring påvirker overlevelse og vækst, og identificerer de bedste hytter der tilgodeser muligheden for at udnytte de forbedrede praksis. Der etableres demonstrationgårde hvor best management practice implementeres. Projektets resultater spredes via rådgivning, workshops, demonstrationsgårde og skriftlig formidling.
    Projektet financieres af GUDP/RDD2 under ICROFS, med medfinanciering fra AU, SEGES og UHF.

    01/04-201431/12-2017

  19. Viable Organic Calves

    Jan Tind Sørensen, Tine Rousing, Mari Reiten, Pia Haun Poulsen, Finn Strudsholm, Hans-Christian Christiansen, Lars Jager Madsen, Laust Krejberg, Palle Trads, Erik Møller Andersen & Karensminde I/S v/Mikkel Juhl Nielsen

    Økologiske kalve går lang tid hos moderen, kommer tidligt i grupper og får komælk i 3 måneder. Økologiske kalve har imidlertid en høj dødelighed. I projektet faciliteres en hurtig og drastisk reduktion i sygdom og død i kalvenes første 6 leveuger. Der udvikles bedste managementpraksis for sikker immunisering af kalvene, sikker gruppeopstaldning og mælkefodring med pasteuriseret mælk. Der gennemføres et forsøg i 6 økologiske besætninger. Vi undersøger virkning på diarre, luftvejsinfektioner og dødelighed under produktionsforhold og om resultaterne kan generaliseres på tværs af besætninger. Resultaterne indbygges i Standard Operation Procedure for pasning af økologiske kalve og demonstreres i 4 besætninger

    01/01-201631/12-2017

  20. Økologisk mælk med mere dyrevelfærd

    Jan Tind Sørensen, Tine Rousing, Mette Vaarst, Pia Haun Poulsen & Iben Alber Christiansen

    Formålet med projektet er at udvikle velfærds-vurderingsredskaber, som kan dokumentere om initiativer til forbedret dyrevelfærd i økologisk mælkeproduktion faktisk fører til forbedret dyrevelfærd. Der fokuseres på nye indikatorer for dyrevelfærd, som kan demonstrere forbedringer af dyrevelfærden og dermed bidrager til at karakteriserer en troværdig økologisk mælkeproduktion. I samarbejde med Økologisk Landsforening gennemføres registreringer vinter og sommer i 2017 i fire økologiske besætninger. Der udpeges velfærdsindikatorer til måling af indsatsen på de problemområder, som de fire økologer har valgt at fokusere på. Der registreres indikatorer til beregning af kendte velfærdsprotokoller som giver aggregerede velfærdsvurderinger på besætningsniveau. Informationer om såvel ressourcebaserede og dyrebaserede velfærdsindikatorer bruges til at undersøge forskelle i dyrevelfærd på besætningsniveau mellem sommer og vinter. Der stilles skarpt på at have indikatorer, som beskriver dyrevelfærden både i sommer- og i vinterhalvåret i økologiske malkekvægsbesætninger. De fire involverede landmænd interviewes om deres tanker for udvikling af dyrevelfærden i økologisk mælkeproduktion, når de har set deres resultater vinter og sommer med forskellige velfærdsvurderinger. Der udvikles redskaber til vurdering og dokumentation af dyrevelfærden i besætningen både sommer og vinter.

    01/01-201731/12-2017

  21. BrugBoksen

    Mette S Herskin, Katrine Kop Fogsgaard, Margit Bak Jensen, Peter T. Thomsen, Ilka Klaas, Hans Houe & Bjørn Forkman

    Projektets formål er at undersøge betydningen af opstaldning af malkekøer med moderat klinisk mastitis i sygeboks for 1) dyrenes adfærd og velfærd i sygdomsperioden samt 2) dyrenes efterfølgende recovery, risiko for tilbagefald samt mælkeproduktion.
    Projektet finansieres af VidenCenter for Dyrevelfærd.

    01/03-201601/07-2017

  22. Fastlæggelse af den økonomiske værdi af krydsning - af Kombi-Kryds

    Morten Kargo, Jehan Frans Ettema, Lydia Henriette Sørensen, Elise Norberg, Søren Østergaard & Anders Fog

    Systematiske krydsningsprogrammer har gennem årtier været anvendt med succes indenfor svine - og fjerkræsektoren. Interessen for anvendelse af systematiske krydsningsprogrammer for malkekvæg har over de seneste år været stigende, og en spørgeundersøgelse fra juli 2014 viser, at mellem 95 og 100% af de besætninger, der krydser, opnår en positiv effekt af at anvende systematisk krydsning. Dette til trods er der stadig en tilbageholdenhed for at gå i gang med at krydse hos mange. Idet under 10 % af danske malke-kvægbrugere anvender systematiske krydsningsprogrammer, er det økonomiske
    potentiale meget stort for det samlede kvægbrug. Kan man få 30 til 50 % af kvægbrugerne til at anvende Kombi-Kryds, vil den samlede indtjening for kvægbruget kunne øges med 100-200 mio. kr. årligt. En indtjening, som kommer udover den øgede indtjening, som avlsarbejdet i de rene racer
    genererer. Idet krydsningsdyr generelt er mere robuste, vil anvendelse af systematiske krydsningsprogrammer betyde færre døde dyr og et lavere medicinforbrug. Derfor øger anvendelsen af systematiske krydsningsprogrammer alt andet lige velfærden i de besætninger

    05/01-201504/01-2017

  23. Identifikation af risikofaktorer for nedsat dyrevelfærd samt cost-benefit af velfærdsforbedrende tiltag i danske malkekvægsbesætninger

    Anne Braad Kudahl, Jan Tind Sørensen, Søren Østergaard, Marlene Kirschner, Matt Denwood, Hans Houe, Bjørn Forkmann & Søren Saxmose

    Projektets overordnede formål er at bidrage til rådgivning om velfærds-forbedringer i danske malkekvægsbesætninger ved at identificere de vigtigste problemer, deres risikofaktorer, og cost-benefit af mulige tiltag til forbedring af velfærden. Dette opnås ved at:
    • udpege og rangordne risikofaktorer forbundet med overordnede og udvalgte velfærdsproblemer
    • udpege de mest effektive og relevante tiltag for at løse velfærdsproblemerne
    • estimere i hvilket omfang tiltagene reducerer velfærdsproblemerne, hvilke økonomiske gevinster der kan forventes ved det, og hvilke omkostninger der er forbundet med tiltaget/investeringen. Der inkluderes såvel management- som systemændringer, herunder stald og inventar-investeringer.

    01/01-201631/12-2016

  24. Transportegnethed hos dyr

    Mette S Herskin, Karen Thodberg, Katrine Kop Fogsgaard, Peter T. Thomsen & Kirstin Dahl-Pedersen

    Projektet fokuserer på transportegnethed hos slagtesøer, malkekøer og slagtekyllinger. Projektet søger at etablere ny viden som kan lette vurdering af dyrs transportegnethed før en påtænkt transport til slagteri.
    Projektet er finansieret af Veterinærforlig II.

    01/01-201331/12-2016

  25. VID Halthedsdynamik i danske malkekvægsbesætninger

    Peter T. Thomsen, Anne Mette Danscher, Hans Houe, Bjørn Forkman & Mette S Herskin

    Formål: At afdække dynamikken i forekomst af halthed blandt danske malkekøer: Er få køer halte i lang tid af gangen eller er mange forskellige køer halte i relativt kortere tid? 
    Kort beskrivelse: Halthed er et væsentligt velfærdsproblem i moderne mælkeproduktion. Tværsnitsundersøgelser har vist, at der generelt er et stort antal halte køer i besætningerne på ethvert givet tidspunkt (ofte omkring 30 % halte køer – dog med stor variation fra besætning til besætning). Det er til gengæld ukendt, om de mange halte køer skyldes, at relativt mange køer er halte i kort tid af gangen eller at få køer er halte i længere tid. Viden herom er væsentlig for at kunne vurdere de velfærdsmæssige konsekvenser af halthed: Er belastningerne fordelt på få eller mange køer? Desuden forventes det også at projektet kan bidrage til at behandling og forebyggelse af halthed kan optimeres på baggrund af viden om dynamikken i forekomsten af halthed. Projektet gennemføres i samarbejde med ca. 5 private malkekvægsbesætninger, hvor samtlige køer halthedsvurderes med korte mellemrum gennem en længere periode.

    01/03-201431/12-2016

  26. Årsager til hoste ved slagtekalve

    Mogens Agerbo Krogh, Lars E. Larsen & Heidi Voss

    Udbrud af lungebetændelsesepidemier i specialiserede slagtekalvebesætninger er den primære årsag til at slagtekalvebesætninger har et højt antibiotikaforbrug. Projektets formål er at identificere de vigtigste smitstoffer, der forårsager udbrud af lungebetændelse ved slagtekalve efter fravænning (3-4 mdr) i danske slagtekalvebesætninger og derved afdække og forbedre anbefalinger og strategier omkring behandling.

    01/01-201631/12-2016

  27. Forekomst og behandling af løbesår hos højtydende malkekvæg

    Mogens Agerbo Krogh, Sara Lee Munch, Nynne Capion, Søren Saxmose Nielsen & Peter Raundal

    Løbesår hos malkekvæg er en smertefuld tilstand, der rammer kvæg i alle aldre. I Danmark har løbesår vist sig at være årsag til 1,5% af dødsfald hos malkekvæg, men hvis mildere tilfælde inkluderes, er forekomsten formentlig over 20% hos voksne køer. De milde tilfælde giver uspecifik langvarig påvirkning af koen med symptomer som, smerte, nedsat foderoptag, nedsat mælkeydelse og blodmangel. Formålet med projektet er at klarlægge forekomsten af løbesår hos dansk malkekvæg og evaluere diagnostik og behandling. I projektet vil der blive foretages undersøgelse af 1000 løber fra raske køer ved slagtning og der vil bliver foretaget et behandlingsforsøg i én besætning. Derudover vil 30 køer blive fulgt intensivt og målinger af plasma-pepsinogen og okkult blod for at vurdere deres deres diagnostiske potentiale.

    01/01-201602/12-2016

  28. VID Calf welfare in organic dairy herds

    Jan Tind Sørensen & Marlene Kirchner

    The aim of the project is to assess welfare of calves (0-180 days of age) in organic dairy herds with reference to calves in conventional dairy herds and to promote calf welfare by identifying age group and season as risk factors for selected welfare problems (including calf mortality) for the benefit of organic and conventional calf welfare.

    01/01-201530/06-2016

  29. GUDP COWTrack

    Jan Tind Sørensen, Peter T. Thomsen, Lene Munksgaard, Victor Henrique Silva de Oliveira & Heidi Voss

    Formål:At udvikle og afprøve et system til automatisk registrering af ædeadfærd hos individuelle køer. Viden om den enkelte kos ædeadfærd kan efterfølgende bruges til at udpege syge køer.
    Kort beskrivelse:Syge køer ændrer ofte adfærd. En af disse adfærdsændringer kan være en reduceret foderoptagelse. I moderne løsdriftsstalde har landmanden imidlertid ikke nogen præcis viden om, hvor meget foder den enkelte ko æder, da alle køer i besætningen æder ved et fælles foderbord. For alligevel at kunne estimere den enkelte kos foderoptagelse, udvikler og afprøver vi et system, som automatisk kan registrere hvor længe og hvornår den enkelte ko æder. Viden om ændringer i køernes ædeadfærd kan derefter bruges til automatisk at udpege køer, som med stor sandsynlighed er syge. Landmanden får så – eksempelvis via en sms – besked om hvilke køer han skal holde særligt øje med og eventuelt behandle. Herved sikres at flest muligt syge køer bliver behandlet så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Projektet gennemføres i samarbejde med ca. 5 private malkekvægsbesætninger.

    01/04-201331/03-2016

  30. DANI Progrov

    Mette Vaarst

    01/01-201131/12-2015

  31. EFBA Welfur II

    Steen Henrik Møller, Steffen W Hansen, Jens Malmkvist, Tine Rousing, Jan Tind Sørensen, Britt I. F. Henriksen, Pia Haun Poulsen & Mariann Nakano Pinkalski

    Udvikling af en welfærdsvurderingsprotokol for mink baseret på principperne udviklet i Welfare Quality(R)

    01/01-201131/12-2015

  32. Recovery from Mastitis in Dairy Cows – Development of Behavior, Milk Production and Inflammatory Markers in the Weeks during and after Naturally Occurring Clinical Mastitis

    Katrine Kop Fogsgaard, Mette S Herskin, Søren Østergaard, Torben Werner Bennedsgaard & Peter Løvendahl

    Ved at fokusere på to aspekter af recovery perioden - såvel adfærdsmæssigt som inflammatorisk - var formålet med denne afhandling at forbedre forståelsen af recovery perioden og danne basis for en fremtidig facilitering og modulering af recovery efter mastitis. Heri indgik 1) beskrivelse af adfærd hos malkekøer i dagene før, under og efter en behandlingskrævende, naturligt opstået mastitis og sammenligning med adfærd hos raske kontroldyr; 2) beskrivelse af udvikling i mælkeydelse samt forekomst af udvalgte inflammatoriske markører før, under og efter en behandlingskrævende, naturligt opstået mastitis; samt 3) undersøgelse af mulige sammenhænge mellem adfærd, mælkeydelse og inflammatoriske markører under naturligt opstået mastitis

    01/09-201031/12-2015

  33. Reproduktions- og avlsmæssige muligheder for forbedret kødproduktion

    Mogens Vestergaard, Morten Kargo, Jan Lassen, Søren Østergaard, Margrethe Therkildsen, Per Spleth, Kevin Byskov & Line Hjortø

    Det overordnede formål med projektet er at bidrage til en lønsom oksekødsproduktion i Danmark, således at eksport af småkalve eller aflivning af disse minimeres, trods de ændrede økonomiske forudsætninger oksekødsektoren udsættes for ved et bortfald af EU-tilskud. Projektets indhold har elementer, som virker på både kort og langt sigt. Effekten vil på kort sigt være en optimering af strategierne for produktion af krydsningskalve, og dermed en forøget produktion af krydsningskalve med et potentiale på en merindtægt på 80 millioner kr. årligt til primærproducenterne. På længere sigt vil kødproduktionsegenskaberne hos både slagtekalve og slagtekøer kunne øges ved anvendelse af de forventeligt positive avlsmæssige sammenhænge imellem kødproduktionsegenskaber og funktionelle egenskaber. Nytteeffekten skabes ved den nye information om produktion af krydsningskalve, som skabes i projektets forsøgsdel, kædet sammen med optimering af allerede eksisterende viden og nye optimeringsredskaber på området. Disse informationer skrives sammen i en brugermanual for anvendelse af kødkvægssæd i malkekvægsbesætninger. Effekten på det lange sigt opnås ved, at de genetiske sammenhænge imellem kødproduktionsegenskaber beregnes, da det er forudsætningen for, at kødproduktionsegenskaberne kan anvendes som informationsegenskaber for de funktionelle egenskaber.

    01/01-201331/12-2015

  34. Erhvervs-ph.d. for Pia Brandt: Documentation of welfare of finishing pigs on the day of slaughter - Establishment of checkpoints and indicators suited to perform automatic recordings for future documentation of animal welfare

    Tine Rousing, Mette S Herskin & Margit Dall Aaslyng

    The aim of the project is to develop a scientific method for documentation of animal welfare on the day of slaughter of pigs; including to: • Develop an indicator protocol with relevant indicators for assessment of animal welfare on the day of slaughter. An indicator protocol has been developed (see materials and methods) • Establish an aggregated quantifiable assessment index of animal welfare on the day of slaughter This is the focus of the main study.

    01/08-201131/07-2015

  35. Månegrisens netværk

    Hanne Damgaard Poulsen, Anders Peter S. Adamsen & Anne Braad Kudahl

    01/07-201430/06-2015

  36. Ph.d. Britt Henriksen Assessment of animal welfare in Danish mink farms, for farmers, veterinarians and authorities

    Steen Henrik Møller, Britt I. F. Henriksen & Jan Tind Sørensen

    The aim of the study is to evaluate how (which time of the year and period) the welfare assessment procedure WelFur-mink should be conducted to be a tool for farmers, veterinarians, and authorities for improvements of animal welfare in Danish mink farms. The project also evaluates Stable schools as an advisory tool for animal welfare in the Danish mink production.

    01/04-201231/03-2015

  37. SOLIDS

    Mette Vaarst & Anne Braad Kudahl

    01/04-201231/03-2015

  38. Anvendelse af sygebokse og kvantificering af halte køers behov i relation til velfærd

    Margit Bak Jensen, Hans Houe, Mette S Herskin, Peter T. Thomsen, Bjørn Forkman & Charlotte Amdi Williams

    Et spørgeskema om forekomst og anvendelse af sygebokse i kvægbesætninger blev besvaret af 130 ud af 350 adspurgte besætningsejere (svarprocent 37). Resultaterne viste at der i 9 – 24 % af besætninger (afhængig af dyregruppe) ikke er adgang til en sygeboks. For malkekøernes vedkommende er der i 9 % af besætningerne ikke adgang til hverken enkelt- eller fællessygeboks, 22 % har ikke adgang til enkeltsygeboks, mens 35 % ikke har adgang til fællessygeboks.
    En analyse af sammenhængen mellem forekomst/anvendelse af sygebokse og en række sundhedsmæssige og demografiske variable på besætningsniveau viste, at der var flere behandlinger for klov-/lemmelidelser i besætninger, som havde én eller flere køer i sygeboks på besøgsdagen. Antallet af registrerede behandlinger for klov-/lemmelidelser var således 1,23/ko/år i besætninger med køer i sygeboks og 0,32/ko/år i besætninger uden køer i sygeboks.

    I en eksperimentel undersøgelse blev 37 halte køer med hornrelaterede klovlidelser opstaldet enkeltvis i en uge i sygebokse indrettet med 2 lige store områder med hhv. sand og gummigulv. På hvert underlag var der adgang til foder og vand, ligesom køerne kunne opnå såvel social kontakt som isolation på begge underlag. De halte køer udviste en præference for at ligge på sand, mens de fortrinsvis opholdt sig på gummigulv, når de var oprejst. Køerne opholdt sig fortrinsvis på gummigulv under udførelse af hudplejeadfærd. Der sås ingen isolationssøgning. Resultaterne tyder på, at en sygeboks med hvileområde med dybstrøelse af sand og aktivitetsområde med gummigulv vil bidrage til at forbedre halte køers velfærd. Verifikation af den velfærdsmæssige betydning heraf kræver dog flere undersøgelser.

    01/01-201331/12-2014