Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projekter i Adfærd og stressbiologi

Projekter

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

  1. CORE Organic Cofund & Innovationsfonden: Innovative and sustainable grazing-based systems integrating cows and young stock

    Mette Vaarst, Margit Bak Jensen, Jesper Overgård Lehmann & Lisbeth Mogensen

    Et CORE Organic Cofund projekt fra april 2018-marts 2021 med 15 partnere fra 8 europæiske lande: Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Estland, Tyrkiet. I Danmark er det partnerne AU, ØL og Them, som arbejder sammen.
    Projektet arbejder på at skabe rammer og udvikle rutiner, som imødekommer dyrenes naturlige behov i dét omfang og på den måde det er muligt, i økologiske malkekvægbesætninger.
    Projekt-teamer arbejder allerede nu sammen med 2 andre projekter indenfor CORE: ProYoungStock og MixEnable. Vi arbejder også på at få flere midlier til forskningen i Danmark I et netværk af partnere. Fokus er ko-kalv-systemer, innovative græsningsstrategier med flere aldersgrupper og arter sammen, og general nedbringelse af medicin-behov gennem god dyresundhed og velfærd.

    Arbejdsmetoderne er grundlæggende at forske i private landbrug, sammen med økologiske landmænd, under forskellige omstændigheder. Sammenligne, skabe kontrast, og forstå udfra mange forskellige baggrunde. Vi søger at se landbrugssystemer I deres helhed: løsninger og nye tiltag skal passe ind i gården og være i overensstemmelse med gårdens mål.

  2. Trends in stress biology

    Jens Malmkvist & Mette S Herskin

    Objective: 
    To offer the participants a solid background of the theory and research in stress biology, via lectures by leading researchers within the field, central literature, group work and practical exercises/demonstrations, providing an update of the link between stress, physiology and behaviour, focusing on the function of the whole animal.

    01/11-201026/05-2019

  3. First European Union Reference Centre for Animal Welfare

    Jan Tind Sørensen, Lene Juul Pedersen, Inger Anneberg, Hanne Kongsted & Mette S Herskin

    The establishment of Animal Welfare Reference Centres is laid down in the Official Controls Regulation (Articles 95 & 96). In 2018 the Commission designated a first European Union Reference Centre for Animal Welfare:This first Centre entitled EURCAW-Pigs focusses on pig welfare since improving the enforcement of the legislation of pigs is one of the Commission's priorities in the area of animal welfare. EURCAW-Pigs provides scientific and technical knowledge to Competent Authorities of EU member states and their support bodies (science, training, communication), for the official controls on pig welfare requirements laid down in the European pig welfare legislationThe partners in the consortium have extensive experience at national level in providing advice to their respective ministries on animal welfare related topics. They are also recognised as internationally leading institutes on animal welfare issues. Each partner has a relatively small team of 3-4 key staff who work in the Centre, and a much larger group of animal welfare experts from their own and affiliated institutes which they can call upon for additional support. EURCAW-Pigs receives its funding from DG SANTE of the European Commission, as well as the national governments of the three partners forming the CentreAarhus University (AU) Denmark (DK)Friedrich-Loeffler-Institut (FLI) – Germany (DE)Wageningen Livestock Research (WLR) The Netherlands (NL)

    01/10-201831/12-2022

  4. Veterinærforlig III: Betydning af råmælksindtag/fødselsvægt samt supplerende mælk/fodring i dieperioden for fravænningsvægt, tarmens robusthed samt sundhed og trivsel hos den fravænnede gris (7-30 kg).

    Charlotte Lauridsen, Lene Juul Pedersen, Peter Kappel Theil & Dar'ya Vodolazs'ka

    Formålet med dette projekt er at fremme grisenes sundhed ved fravænning ved at have fokus på tiltag i dieperioden, der har betydning for grisenes robusthed og forebyggelse af sygdomme. Det overordnede mål er at opnå viden om, hvordan tidlig udvikling påvirker robusthed og modstandskraft over for sygdomme efter fravænning, hvor grisen er særligt udfordret.

    01/05-201801/01-2022

  5. Minkvelfærd i Europa – på basis af WelFur

    Britt I. F. Henriksen, Anna Feldberg Marsbøll, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    WelFur-Mink er et velfærdsvurderingssystem til vurdering af velfærden på minkfarme i Europa. I WelFur-Mink vurderes dyrevelfærden på besætningsniveau på baggrund af en række registreringer på farmen. Velfærdsindikatorerne er både dyre- og ressourcebaserede, og de fleste registreres direkte på en repræsentativ stikprøve af burene med mink på farmen. Implementering af velfærdsvurderingssystemet WelFur-Mink i Europa blev påbegyndt i 2017. Fra branchens side anvendes WelFur-Mink som en del af en dyrevelfærdscertificering for minkskind produceret i Europa. Over 95% af alle minkfarme i Europa har tilmeldt sig certificeringen, hvilket betyder at de inden 2020 skal opnå en certificering baseret på mindst 3 WelFur vurderinger (én i hver produktionssæson) og herefter et årligt opdateringsbesøg. Projektet vil ud fra de data som er indsamlet i forbindelse med hver WelFur vurdering undersøge velfærden på tværs af Europa. Projektet vil også samle positive og negative effekter på velfærd, se på sammenhænge mellem indikatorer og pege på nye forskningsindsatser indenfor udvikling af mink-velfærd.

    Projektet er igangsat af Videncenter for Dyrevelfærd

    01/03-201931/12-2021

  6. Optimeret indtransport af søer - bedre velfærd og højere værdi

    Mette S Herskin, Karen Thodberg, Louisa Meira Gould & Inger Anneberg

    SOTRANS skaber viden som kan danne grundlag for formulering af operationelle guidelines for udlevering og transport af slagtesøer, sådan at de nuværende udfordringer af søernes velfærd og kødkvalitet minimeres. Slagtesøer belastes mere af transport end slagtesvin, men på trods af en betydelig sotransport har området ikke været udviklet eller søgt forbedret i årtier. SOTRANS involverer to forsøgsserier som kombinerer field trials og interventionsdesigns for på samme tid at sikre relevans og forskningshøjde. For at inkludere betydning af klimatiske faktorer gennemføres forsøgene på flere årstider. Blandt de systematisk undersøgte faktorer er: gruppestr., sammenblanding, transportvarighed, udlevering, pauser og tildeling af vand. Undersøgelserne gennemføres med udsætterdyr, som udpeges af landmænd, og det overordnede setup involverer kliniske undersøgelse i besætningen, kommerciel transport og gen-undersøgelse på slagteri. Data omhandlende adfærd, klima (temperatur, relativ fugtighed, CO2) og håndtering indsamles i hele perioden og kødkvalitet (slag/bid-mærker, pH, dryptab) vurderes post mortem. Baseret på denne viden vil SOTRANS muliggøre formulering af operationelle guidelines til relevante interessenter såsom vognmænd, chauffører, landmænd og myndigheder – guidelines der kan sikre at søer I fremtiden kan transporteres til slagt under forhold der ikke udfordrer deres velfærd eller kødkvalitet – og som derfor vil bidrage til bæredygtig ressourceudnyttelse og forbrugeraccept.
    Projektet er finansieret af GUDP og GSST.

    01/02-201831/12-2021

  7. Reduktion af fravænningsstress og af behov for AB gennem fravænning i farestien og brug af robust genotype

    Lene Juul Pedersen, Hanne Kongsted & Charlotte Lauridsen

    Formålet med projektet er at undersøge, om staldsystemet til løse søer, hvor grisene bliver i farestien efter fravænning, kan reducere de negative forandringer i immunforsvar, tarmflora og ædeadfærd, der normalt ses ved fravænning, og som forårsager fravænningsdiarré. Konceptet undersøges med to forskellige genotyper, der varierer ift. antal og vægt af de fødte grise.

    01/01-202031/12-2021

  8. Flytning af minkhvalpe mellem kuld – hvordan gøres det bedst?

    Jens Malmkvist

    I minkproduktionen flyttes en del hvalpe til anden rede/moder/kuld tidligt efter fødsel. I praksis foregår denne flytning på mange måder, men vi har i dag kun lidt viden om de optimale strategier under forskellige forhold, herunder betydning af tævens alder, kuldstørrelsen, hvalpens udvikling samt modtagertævens moderegenskaber. Målet med projektet er derfor at undersøge den relative betydning af disse faktorer og dermed skabe ny viden, som kan bruges til at maksimere overlevelse og vækst hos de hvalpe, som flyttes til nye kuld. En velbegrundet flytning kan sikre en god tidlig overlevelse/tilvækst/velfærd hos mink, mens en uheldig flytning kan have negativ effekt i hele diegivningsperioden. Projektets undersøgelser vil give grundlag for bedre rådgivning til danske minkavlere vedrørende afprøvede strategier for flytning af hvalpe mellem kuld den første uge efter fødsel. Projektet forventes at fremme både dyrevelfærd og produktionsøkonomi.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.

    01/01-201831/12-2020

  9. Insektbelastning hos heste

    Janne Winther Christensen & Henrik Skovgård

    Projektets overordnede formål er at finde og udbrede løsninger til skygge og reduktion af insektbelastning til heste under danske forhold. Dyr på græs oplever i stigende grad ekstreme vejrforhold og øget insektbelastning. Insekter kan være årsag til udvikling af sygdomme og give anledning til sår, allergi og eksem, og kan ligesom varmestress have negative konsekvenser for hestens sundhed, reproduktion og præstation. Projektet skal tilvejebringe vigtige data om indvirkning af læskure/bygninger, naturligt forekommende skygge samt insektbelastning på heste. I projektet indhentes praktiske erfaringer med hestes brug af læskure/bygninger i sommerperioden (40-50 besætninger; Del 1), samt data om sammenhængen mellem insektforekomst, vejrforhold, hestes brug af bygninger/læskure og belastning målt som stresshormoner og insektrelateret adfærd hos heste på 20 forskellige besætninger (Del 2). Projektet er relevant for alle hestehold med heste på græs.
    Projektet er finansieret af Hesteafgiftsfonden.
    Projektet gennemføres i sommeren 2019 og 2020. Resultaterne fra Del 1 vil blive offentliggjort i 2019 og fra Del 2 i foråret 2021, dels her på siden og dels via Ridehesten, Tölt og andre danske medier. Resultaterne vil således blive stillet gratis til rådighed for alle organisationer og virksomheder i hestesektoren. Internationale, videnskabelige publikationer fra projektet kan rekvireres ved henvendelse til Janne Winther Christensen fra medio 2021, afhængigt af review- og publiceringsprocessen.

    01/03-201931/12-2020

  10. Udvikling af metode til test af berigelse i WelFur-Mink

    Anna Feldberg Marsbøll, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    I WelFur-Mink protokollen kategoriseres forskellige typer af berigelse i burene i tre niveauer på grundlag af den tilgængelige viden om deres betydning for dyrenes velfærd. Denne viden er ikke altid ensartet og sammenlignelig hvilket betyder at selv berigelser, der er undersøgt videnskabeligt, kan være svære at placerer entydigt. Berigelser der ikke er undersøgt placeres i den laveste kategori. Derudover er den additive værdi af berigelse nr. 2, 3, 4 ,5 eller 6 sjældent undersøgt og må derfor baseres på et kvalificeret skøn. På denne baggrund er formålet at udvikle og teste en metode til afprøvning og kategorisering af berigelser til mink. Metoden skal sikre at eksisterende såvel som nye typer af berigelse der bruges i minkproduktionen kategoriseres på et sammenligneligt grundlag, og at også værdien af flere berigelser til de samme dyr kan kategoriseres korrekt i WelFur-mink protokollen. For avlerne vil det også bidrage med viden om hvilken slags berigelse, som har størst betydning for dyrene velfærd, og derved WelFur-Mink kategoriseringen.
    I 2018 udvikles der et koncept for en metode for test af berigelse. I 2019 er fokus på at udvikle og afprøve bure, som understøtter tests af mange forskellige slags berigelser på en måde der tillader automatisk registrering af relevante parametre. Disse aktiviteter forventes at fortsætte i 2020, hvor der også er fokus på at teste og kategorisere forskellige slags berigelse, samt den additive effekt af flere slags berigelse.

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden

    01/01-201831/12-2020

  11. Viden om indretning af kælvningsfaciliteter i Danmark, Europa og Nordamerika

    Margit Bak Jensen

    Formålet med projektet er at kortlægge indretning af kælvningsfaciliteter, kælvningsmanagement og ko-kalv-kontakt i DK og EU, og Nordamerika. Desuden vil vi opsummere ’state-of-the-art’ indenfor emnet samt udforme idekatalog og retningslinjer for ’best practise’.
    Projektet er finansieret af VID.

    01/01-201931/12-2020

  12. Vidensdeling om dyrevelfærd i den danske fjerkræproduktion

    Anja Brinch Riber

    Formålet med projektet er at formidle viden om dyrevelfærd, herunder status og metoder til opnåelse af velfærdsforbedringer, i den danske fjerkræproduktionen til interessenter, særligt producenter og forbrugere.

    01/09-201930/09-2020

  13. Glyphosate treatment of crops: a sustainable strategy?

    Martin Tang Sørensen, Søren Krogh Jensen, Ole Hojberg, Hanne Damgaard Poulsen, Sanna Steenfeldt, Leslie Foldager & Uffe Krogh

    Målet med projektet er at undersøge, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet. I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis. Studierne vil blive udført med nyligt fravænnede grise samt æglæggende høner.
    Projektet er støttet af Veluxfonden.

    01/01-201730/06-2020

  14. Betydningen af burberigelse i protein-metabolismestudier

    Helle Nygaard Lærke & Mette S Herskin

    For en bred vifte af ernæringsmæssige, farmakokinetiske og farmakodynamiske studier i både grundlæggende og anvendt ernærings- og biomedicinsk forskning er det nødvendigt at opstalde af forsøgsdyr i metabolismebure. Det giver mulighed for nøjagtige målinger af foder- og vandindtag og udskillelse af urin og fækalier. Indskrænket bevægelsesfrihed, brug af gitterbund, fravær af strøelse og burberigelse samt social isolation medfører imidlertid negative adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner. Tidligere studier viser, at rotter foretrækker et bur med skjul, men en sådan berigelse er en udfordring på grund af risikoen for forstyrrelse af den kvantitative opsamling af fækalier og urin. I undersøgelser af kvælstofomsætning er der ydermere en øget risiko for tab af kvælstof på grund af ammoniakfordampning, hvis ikke urinen opfanges i syre. I dette projekt vil vi undersøge, om berigelse af stofskiftebure med skjul kan forbedre rotternes velfærd uden at det forstyrrer kvaliteten af de kvantitative data. Sådanne data er vigtige for at gennemføre forbedringer i ernærings- og biomedicinske undersøgelser, der involverer opstaldning af forsøgsdyr i metabolismebure.
    Projektet er finansieret af Danmarks 3R-Center/Landbrugsstyrelsen.

    01/02-201931/01-2020

  15. Miljøberigelse til slagtekyllinger og forældredyr

    Anja Brinch Riber

    Det er gavnligt for slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger, hvis deres miljø er beriget. Miljøberigelse kan beskæftige dyrene og derved tilfredsstille deres adfærdsmæssige behov. Desuden er det sundt for deres bevægeapparat og trædepuder, at de bevæger sig. Formålet med projektet er at undersøge hvilke former for miljøberigelse til slagtekyllinger og forældredyr, der kan vurderes som egnet ud fra kriteriet om det anvendes af dyrene og medfører velfærdsmæssige forbedringer. Der udføres forsøg med konventionelle slagtekyllinger og med forældredyr til konventionelle slagtekyllinger.

    01/08-201631/01-2020

  16. Afgoldningsstrategier til højtydende køer

    Mogens Larsen, Mette S Herskin, Margit Bak Jensen & Martin Tang Sørensen

    En afgoldning med minimal belastning og med lille risiko for efterfølgende sygdom eller stofskifteproblemer er en af forudsætning for en succesfuld laktation og derfor en væsentlig del af management i malkekvægsbesætninger. Selvom afgoldning gennemføres årligt for alle malkekøer, og er forbundet med en ikke ubetydelig arbejdsbelastning i besætningerne, så har afgoldning i en årrække ikke været blandt fokuspunkterne indenfor danske kvægforskning. I det seneste år har der imidlertid – til dels affødt af lanceringen af et kommercielt produkt til brug ved afgoldning – været øget fokus på de udfordringer og muligheder der er forbundet med afgoldning af især højtydende dyr. Der findes dog indtil nu kun meget begrænset viden herom.
    Dette forskningsprojekt inddrager den nyeste viden og erfaringer, og tager udgangspunkt i to afgoldningsstrategier: Nedfodring og nedmalkning samt vekselvirkningen mellem dem. Vi undersøger virkningen af nedfodring og nedmalkning på hæmningen af mælkeproduktionen og på dyrenes belastningsniveau målt ved både metaboliske indikatorer og indikatorer for dyrenes velfærd. Undersøgelsens hovedmål er at klarlægge den kombination af nedmalkning og nedfodring, der bedst minimerer belastning og fysiologiske ubalancer hos højtydende dyr og således begrænser den efterfølgende risiko for sygdom og stofskifteproblemer.
    Mælkeafgiftsfonden.

    01/01-201731/12-2019

  17. Huldtilpasning uden velfærdsproblemer

    Britt I. F. Henriksen, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    I vinterperioden slankes mink, der skal bruges som avlsdyr, med henblik på at sikre god reproduktion. En udfordring er at slanke dyrene og samtidig undgå at dyrene bliver for sultne over så lang tid, at det vil påvirke deres velfærd. Dette er inkluderet i vurderingen af kriteriet ”fravær af længerevarende sult” i WelFur-Mink, og registreres som huld, hvor huld 1-2 i januar og huld 1 i februar er associeret med længerevarende sult. Der er ingen tvivl om at dyr som er ”for tynde” har været udsat for længerevarende sult. Men grænsen mellem hvad der er ”for tyndt” i januar og februar er pt meget kontant og der er behov for en mere jævn og glidende udvikling med datoen igennem perioden. Dette kunne være en glidende kombination af huld 1 og 2, men muligvis kan huld kombineres med andre indikatorer, for at få en mere nøjagtig vurdering af kriteriet ”fravær af længerevarende sult”, uafhængigt af observationsdatoen. Vi vil derfor undersøge hvordan forskellige managementstrategier for slankning af avlsdyr, som må være associeret med forskellige grader af sult, kommer til udtryk i forskellige velfærdsindikatorer. Vi vil samtidig vurdere om tidlige indikatorer kan bruges til at forebygge udviklingen af tegn på sult. Projektet vil samle viden om hvordan man som avler kan huldstyre på en måde så man opnår den fulde effekt af flushing uden at minkene oplever længerevarende sult, og dermed kan forbedre sin WelFur-Mink vurdering i forhold til velfærdskriteriet ”fravær af længevarende sult”.

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden

    01/01-201831/12-2019

  18. Korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage

    Steen Henrik Møller, Britt I. F. Henriksen & Jens Malmkvist

    Projektets formål er at skabe et fagligt grundlag for en korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage, som det ofte praktiseres i Danmark. I WelFur-Mink vurderes effekten af delvis fravænning på samme vis som anden fravænning, mens den dokumenterede positive effekt på sår og skader, vurderes under ’Fravær af skader’. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at delvis fravænning påvirker minks velfærd anderledes end almindelig fravænning. Den andel af hvalpene, der fravænnes ved 6 uger, vil derfor få samme vurdering som ved fuld fravænning ved 6 uger. Dette giver en dårligere vurdering i forhold til 1) Fravænnings-alderen; 2) Afstanden mellem tæve og hvalpe efter fravænning. Hvis dette skal ændres, skal der være videnskabeligt grundlag for at tolke delvis fravænning anderledes end normal fravænning. Det nuværende grundlag for vurdering af velfærden ved forskellig fravænningsalder bygger på viden om effekten på tæver og hvalpe. Effekterne er primært målt som kaldelyde mellem tæver og hvalpe, som stereotypi hos tæver og hvalpe, både umiddelbart efter fravænning og langtidseffekten målt om efteråret omkring pelsskiftet (3 - 4 måneder efter fravænning).

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden

    01/01-201831/12-2019

  19. Unormal adfærd hos mink – har de forskellige former samme årsag og betydning?

    Jens Malmkvist & Janne Winther Christensen

    Nærværende projekt har som mål (1) at øge forståelse af hvad som kan betegnes som unormal adfærd, samt (2) at undersøge hvorvidt alle former for stereotypi har samme baggrund og kan betegnes som lige alvorlige for mink.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.

    01/01-201931/12-2019

  20. WelFur III

    Steen Henrik Møller, Anna Feldberg Marsbøll, Britt I. F. Henriksen & Jens Malmkvist

    The overall aim of the WelFur III project is to facilitate the implementation of the welfare assessment protocol for mink in Europe. A test of the WelFur protocol at farms in 10 European countries disclosed a number of issues that needed to be solved in order to make sure that WelFur could correctly handle all conditions found around Europe in each of the three seasons that covers the strict annual cycle of mink production.
    A Ph.D. project is aiming at increasing the feasibility and exploring ways to reduce the costs of assessment, without reducing the validity or the reliability

    01/01-201531/12-2019

  21. Betydning af ryttervægt for sportsponyers belastning

    Janne Winther Christensen & Mette Uldahl

    Ryttere i den vestlige verden bliver generelt større og tungere, hvilket har ført til øget fokus på indflydelsen af rytterens vægt på hestens velfærd. Ud over hestens kropsbygning, alder og træningsniveau kan også arbejdsintensiteten og rytterens indvirkning og balance have betydning for, hvor meget vægt hesten kan bære. Særligt ponyer kan være udsat for høj vægtbelastning i forhold til egen kropsvægt, og dette projekt undersøger betydningen af rytterens vægt for arbejdsbelastningen hos danske sportsponyer. Projektet måler ponyernes baselinekondition og gangartssymmetri og sammenholder disse variable med ponyernes reaktion på samme arbejdsintensitet med deres sædvanlige rytter samt ved yderligere vægtforøgelse på hhv. 20 og 40 kg. Det tilstræbes, at ponyerne dermed arbejder med vægtbelastning i området 15-30 % af egenvægt. Projektet vil tilvejebringe konkret data, som kan bidrage til udarbejdelse af retningslinjer for ryttervægt i forhold til hestens vægt og kropsbygning til gavn for hestens velfærd og holdbarhed.

    Projektet er gennemført i oktober og november 2018 (se links) og dataanalysen er igangværende. Resultaterne vil blive offentliggjort i løbet af 2019, dels her på siden og dels via Ridehesten og andre danske medier. Resultaterne vil således blive stillet gratis til rådighed for alle organisationer og virksomheder i hestesektoren. Internationale, videnskabelige publikationer fra projektet kan rekvireres ved henvendelse til Janne Winther Christensen fra slutningen af 2019, afhængigt af review- og publiceringsprocessen.

    01/05-201831/12-2018

  22. Den selvstyrende ko. Udvikling at et koncept med selvbetjente kælvningsbokse.

    Margit Bak Jensen, Mette S Herskin & Maria Vilain Rørvang

    Ideen med projektet er at udvikle et stalddesign, hvor koen har mulighed for at søge væk fra flokken i kælvningens tidlige fase, således at hun kælver alene og uforstyrret i en enkeltkælvningsboks, hvor hun kan opholde sig sammen med sin kalv de første timer efter kalvens fødsel. Projektet undersøger hvad malkekøer opfatter som det rette niveau af isolation, samt hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at køer kan søge isolation i en kælvningsboks. Udviklingen af et nyt koncept for kælvningsbokse bygger på denne viden.
    Finansiering: Fødevareministeriets Grønt Udviklings—og DemonstrationsProgram.

    01/10-201431/12-2018

  23. HALTBOX: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?

    Katrine Kop Fogsgaard, Mette S Herskin, Margit Bak Jensen & Peter T. Thomsen

    HALTBOX besvarer spørgsmålet: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?
    Forskningsprojektet involverer halte malkekøer (halthedsscore 4), som opstaldes i sygeboks i en periode på op til 6 uger efter halthedsdiagnose. På baggrund af registreringer i besætninger – der indgår i projektet som forsøgsværter - søger HALTBOX at afdække, hvorvidt opstaldning af halte køer i sygeboks (frem for opstaldning af dyrene sammen med de raske dyr) nytter noget:
    a) Fører brugen af sygeboks til hurtigere raskmelding (lavere halthedsscore)?
    c) Påvirker brugen af sygeboks behovet for medicin, klovbehandling og dyrlægebehandling?
    c) Har brugen af sygeboks indflydelse på landmandens tidsforbrug til pasning af og tilsyn med dyrene?
    d) Betyder brugen af sygeboks at dyrene får bedre mulighed for hvile eller andre tegn på forbedret velfærd?
    e) Påvirker brugen af sygeboks dyrenes sundhed, produktion eller reproduktion i månederne efter opholdet i sygeboksen?
    Derudover vil projektet
    e) Undersøge hvorvidt ovenstående effekter af opholdet i sygeboks afhænger af halthedsdiagnosen; og
    f) Fastsætte anbefalinger for varigheden af opholdet i sygeboksen
    HALTBOX vil således resultere i ny viden som er afgørende for brugen af de sygebokse, der skal forefindes på danske bedrifter senest fra 2016. En sådan viden findes ikke i dag.

    01/01-201631/12-2018

  24. Sikker overgang fra mælk til fast foder - optimal trivsel af slagtekalve

    Mogens Vestergaard, Margit Bak Jensen & Søren Krogh Jensen

    Formålet er at skabe grundlag for forbedret sundhed og produktivitet i slagtekalveproduktionen med særlig fokus på øget tilvækst og reduceret medicinforbrug.
    Effekterne vil være øget viden om, hvornår og i hvilken ’kondition’ kalvene bedst flyttes, udvikling af de bedste fravænningsstrategier, sikring af den rette forsyning af vitaminer og essentielle næringsstoffer, reduktion af medicinforbruget, og at overgangsfodringen er fremmende for slagtekalvens samlede præstationer.

    01/01-201631/12-2018

  25. Optimale hundebesøg

    Karen Thodberg, Janne Winther Christensen, Birthe Houbak, Pia Haun Poulsen & Connie Hårbo Middelhede

    Formålet med denne undersøgelse er at klarlægge, om det at øge aktivitetsniveauet i disse besøg med hund vil give en endnu større umiddelbar effekt og eventuelt en længerevarende effekt. Derudover vil vi undersøge om udbyttet af disse besøg afhænger af beboernes mentale funktionsniveau (typisk varierende grader af demens). Endelig vil vi undersøge hvordan man kan måle dag til dag effekter vha. plejehjemspersonalets observationer.
    Projektet udføres i samarbejde med TrygFonden.

    01/01-201512/12-2018

  26. Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion

    Jens Malmkvist, Steen Henrik Møller & Steffen W Hansen

    Dansk minkproduktion er verdensførende, og økonomisk væsentlig for Danmark, hvor hovedparten af de 16 millioner årligt producerede skind eksporteres til markeder med stigende efterspørgsel. Der er imidlertid et betydeligt potentiale for øget hvalpeoverlevelse i produktionen af mink. Projektets formål er derfor at udvikle, anvise og demonstrere vidensbaserede
    produkter (redemateriale, redekasse med drikkevand) og integrerede managementredskaber (SOPs, Farm Cockpit til PC) til at øge antallet af vitale hvalpe fra hver enkelt avlstæve. Som følge af projektet forbedres (i) dyrevelfærden – qua reduceret stress hos tæver og hvalpe, flere vitale hvalpe ved
    fravænning, færre skader og døde hvalpe, (ii) effektiviteten via flere skind produceret pr. avlsdyr, samt (iii) bæredygtighed og miljø via bedre essourceudnyttelse/mindre spild. Konkret er målet realistiske løsninger til reduktion af den tidlige hvalpedødelighed til under 8%, hvilket kan forøge antallet af producerede skind pr. alvstæve fra de nuværende 5,3 til 6,1,
    samtidig med at dyrenes velfærd forbedres. Dette medfører en årlig merindtjening på 498 mio. kr. i den danske minkproduktion. Effekterne specificeres yderligere i en costbenefit analyse i projektets slutfase. God velfærd for mink bidrager positivt til Danmarks/erhvervets etiske regnskab og generelle omdømme. Både med hensyn til effektivitet og dyrevelfærd kan Danmark distancere konkurrenter, såfremt produktion af mink optimeres som skitseret i dette projekt.

    01/03-201401/03-2018

  27. Green Care - sundhed og velfærd for dyr og mennesker - udvikling af et nordisk netværk

    Karen Thodberg

    Det nordiske netværk har til formål at skabe kontakter mellem primært forskere, men også praktikere, for at styrke forskningen gennem fælles projekter, gerne tværfaglige. Projektet finansieres af NKJ.

    01/01-201631/12-2017

  28. Low mortality through birth of vital piglets

    Lene Juul Pedersen, Jan Tind Sørensen & Anders Christian Sørensen

    En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage. Det anvendte avlsmateriale syntes mindre egnet til økologisk produktionen, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har lange laktationer og hvor det er svært at håndtere overskydende grise i et kuld

    01/01-201431/12-2017

  29. Minks brug af halm samt betydning af temperatur omkring fødsel for redebygning, hvalpeoverlevelse

    Jens Malmkvist & Toke Munk Schou

    Projektets formål er at bidrage til forskningsbaseret viden til at forbedre minks velfærd og den tidlige hvalpeoverlevelse hos mink ved at tildele halm på forskellige måder. Effekterne af et helt års tildeling af halm bliver undersøgt i et stor-skala eksperiment på forsøgsfarmen Aarhus Universitet. Halm kan potentielt opfylde flere forskellige behov hos mink, f.eks. til berigelse, redebygning og ædning. Dyrenes adfærd, reproduktion og stressreaktioner følges.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.

    01/01-201631/12-2017

  30. VIPiglets-Robust piglets through birth of vital piglets

    Lene Juul Pedersen, Jan Tind Sørensen, Sarah-Lina Aagaard Schild, Lena Rangstrup-Christensen & Anders Christian Sørensen

    En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage. Det anvendte avlsmateriale syntes mindre egnet til økologisk produktionen, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har lange laktationer og hvor det er svært at håndtere overskydende grise i et kuld. Projektet vil facilitere en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 % til 20 % af totalfødte grise, øge fravænningsvægten med et kg per gris og give en ekstra gris per kuld. Indsatsen vil styrke den økologiske svineproduktions troværdighed i forhold til god dyrevelfærd. Projektet identificerer 1) i 10 økologiske besætninger risikofaktorer for pattegrisedødelighed relateret til so og pattegrise, 2) undersøger betydningen af at introducere et særligt økologisk avlsmål specifikt rettet mod fødsel af færre og mere robuste grise 3) undersøger hvordan faringsovervågning og sikring af et bedre nærklima for søer og pattegrise under faring påvirker overlevelse og vækst, og identificerer de bedste hytter der tilgodeser muligheden for at udnytte de forbedrede praksis. Der etableres demonstrationgårde hvor best management practice implementeres. Projektets resultater spredes via rådgivning, workshops, demonstrationsgårde og skriftlig formidling.
    Projektet finansieres af GUDP/RDD2 under ICROFS, med medfinansiering fra AU, SEGES og UHF.

    01/04-201431/12-2017

  31. Forekomst af halthed hos danske slagtekyllinger

    Anja Brinch Riber

    Tidligere undersøgelser har vist, at mere end 80 % af de danske slagtekyllinger har varierende grader af unormal gang. Variationen går fra lettere ujævn gang til stærkt gangbesvær. Formålet med projektet er at foretage en fornyet kortlægning af gangegenskaberne hos konventionelle slagtekyllinger i Danmark. Som noget nyt undersøges også økologiske slagtekyllingers gangegenskaber.

    01/04-201631/10-2017

  32. Forekomst af brystbensskader hos burhøner

    Anja Brinch Riber

    Der er i de senere år rapporteret både fra ind- og udland om en høj forekomst af brystbensskader hos æglæggende høner. Det er desuden velkendt, at der hos høner kan ses fodlidelser, fx bumble foot, som ofte relateres til deres siddepinde. Formålet med projektet er at dokumentere omfanget af brystbensfrakturer og brystbensafvigelser samt fodlidelser i danske besætninger med æglæggende høner.

    01/06-201531/08-2017

  33. BrugBoksen

    Mette S Herskin, Katrine Kop Fogsgaard, Margit Bak Jensen, Peter T. Thomsen, Ilka Klaas, Hans Houe & Bjørn Forkman

    Projektets formål er at undersøge betydningen af opstaldning af malkekøer med moderat klinisk mastitis i sygeboks for 1) dyrenes adfærd og velfærd i sygdomsperioden samt 2) dyrenes efterfølgende recovery, risiko for tilbagefald samt mælkeproduktion.
    Projektet finansieres af VidenCenter for Dyrevelfærd.

    01/03-201601/07-2017

  34. Trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger

    Anja Brinch Riber

    Alle hold slagtekyllinger skal undersøges for trædepudesvidninger. Opgørelser fra slagterierne viser, at der tilsyneladende er en overhyppighed af trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger. Det har været hævdet, at en del af det, der registreres som trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger, måske snarere har karakter af hyperkeratose. Formålet med projektet er at klarlægge karakteren af trædepudesvidninger hos danske økologiske slagtekyllinger sammenholdt med konventionelle, herunder fokus på om synlige forandringer i trædepuderne skyldes hyperkeratose og ikke trædepudesvidninger.

    01/05-201631/05-2017

  35. HeleHaler, Farvel til halebid og halekupering. Utopi eller realitet?

    Lene Juul Pedersen

    Formål: at udvikle et beslutningsstøtte værktøj, som på et tidligt tidspunkt kan varsle om øget risiko for udbrud af halebid hos kuperede og ukuperede grise. Ophør af halekupering vil først og fremmest ske i besætninger hvor der ikke forekommer store halebidsproblemer. Ophør af halekupering vil dog selv i sådanne besætninger sandsynligvis øge risikoen for udbrud af halebid. Derfor er det særdeles vigtigt at landmændene hjælpes til at hindre udbrud før de rent faktisk forekommer. Et produkt rettet mod en løbende monitorering af grisenes adfærd og ressourcer, koblet med en varsling om at udbrud er undervejs og strategier til at afværge udbruddet, vil blive udviklet. Produktet skal reducere risikoen for udbrud af halebid ved ophør af halekupering, hvorved flere besætninger kan undlade at halekupere grisene.
    Finansiering: af GUDP, Agrosoft A/S, Videncenter for Svineproduktion, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

    01/04-201401/04-2017

  36. Brystbensdeformiteter – validering af metoden

    Anja Brinch Riber & Teresa Casey-Trott

    Brystbensdeformiteter hos æglæggere er et fænomen, som der først inden for de senere år er kommet fokus på, såvel nationalt som internationalt. I Danmark undersøgte vi forekomsten af brystbensafvigelser og brystbensfrakturer hos skrabehøner og økologiske høner i perioden 2012-2015. Vi fandt, at forekomsten af brystbensafvigelser ved 62 ugers alderen var henholdsvis 11,7% og 12,5% hos skrabehøner og økologiske høner. De tilsvarende forekomster af brystbensfrakturer var 10,5% og 6,9%. Disse forekomster var væsentligt lavere end de fleste rapporteringer fra det øvrige Europa, der ofte viser forekomster på over 50%. Tilsvarende projekter på burhøner og næbintakte skrabehøner er pt. igangværende. I alle disse projekter kortlægges forekomsten af brystbensafvigelser og brystbensfrakturer ved hjælp af palperingsmetoden, hvor deformiteter detekteres ved at lade pegefinger og tommelfinger glide ned ad brystbenet på levende høner. Bestemmelse af forekomsten af brystbensdeformiteter kan desuden udføres ved obduktion af døde høner, hvor brystbenet blotlægges, men dette er en mere tids- og ressourcekrævende metode, der kræver aflivning af hønen. Typisk vælges derfor en mindre stikprøve ved obduktionsmetoden, hvilket giver et mere usikkert estimat af den gennemsnitlige forekomst i flokken. Branchen har ytret tvivl om palperingsmetoden resulterer i retvisende forekomster af brystbensdeformiteter. Formålet med det nærværende projekt er at validere palperingsmetoden ved at sammenholde resultater fra palperingsmetoden med obduktionsrapporter af selvsamme høner.

    01/01-201631/12-2016

  37. FareWellDock

    Lene Juul Pedersen & Mette S Herskin

    FareWellDock-projektet er et treårigt forskningsprojekt, ledet fra Finland af Professor Anna Valros med deltagelse af Danmark, Storbritannien, Frankrig, Holland, Sverige, Norge, og USA. De overordnede formål er at fremskaffe de nødvendige oplysninger til kvantitativ risikovurdering af halebid og at stimulere udviklingen i retningen mod ingen halekupering i EU. Forskningen bliver udført i tre internationale forskningsaktiviteter, der komplementerer hinanden. I den ene aktivitet undersøges udvikling af bedre midler til forebyggelse af halebid. En væsentlig del bliver forskning i årsagerne til udbrud af halebid det vil sige, hvilke faktorer i det daglige liv i stalden rent faktisk sætter gang i den unaturlige adfærd. I den anden aktivitet udvikles metoder til at vurdere hvad der udgør tilstrækkelig halm eller andet beskæftigelses- og rodemateriale, for at tilfredsstille grisenes behov for at undersøge og derved reducere risikoen for halebid samt hvordan den praktiske anvendelse af halm i forskellige gyllesystemer kan forbedres. I den tredje aktivitet fokuseres på, hvad der rent faktisk sker hos grise, der har fået deres haler kuperet. Det vil blive undersøgt, hvor meget smerte grisene føler ved selve kuperingen, om denne smerte resulterer i langtidssmerte, og hvordan denne smerte er i forhold til den, grisene oplever, hvis de bliver bidt i halen. Projektlederen er professor Anna Valros fra Helsinki Universitet i Finland. De andre partnere i projektet er Aarhus Universitet, Skotlands Rural College and Newcastle Universitet i Storbritannien, INRA i Frankrig, Wageningen UR Livestock Research i Holland, Sveriges Landbrugsuniversitet, Norges Veterinærhøjskole og den amerikanske landbrugsforskningsinstitution USDA-ARS.
    Projektet er en del af det europæiske husdyrsundhed og -velfærd ERA-net initiativ (ANIHWA), der har til formal at øge samarbejdet mellem nationale forskningsprogrammer vedrørende husdyrsundhed og -velfærd.

    01/10-201331/12-2016

  38. Fjerpilning hos skrabehøner med intakte næb

    Anja Brinch Riber & Jørgen Nyberg Larsen

    Fjerpilning og kannibalisme udgør fortsat et problem i den danske ægproduktion, men problemernes omfang kendes ikke. Et generelt forbud mod næbtrimning er vedtaget i flere af de lande, som Danmark læner sig op af i forbindelse med vedtagelser på dyrevelfærdsområdet. Herhjemme har erhvervet selv vedtaget at undlade næbtrimning af burhøner fra juli 2013, og næbtrimning er ikke tilladt i den økologiske ægproduktion. Der næbtrimmes dog fortsat i skrabe- og frilandsægproduktionen. Tilvejebringelse af status over fjerpilning og kannibalisme i disse produktionssystemer er derfor yderst relevant. Er problemerne reduceret væsentligt bør nødvendigheden af næbtrimning tages op til overvejelse. Udgør fjerpilning og kannibalisme derimod fortsat et væsentligt problem, er det vigtigt, at der findes konstruktive løsninger, så de skadevoldende adfærd undgås og så æglæggerbranchen er rustet til at et eventuelt generelt forbud mod næbtrimning også indføres i Danmark.
    Formålet med projektet er at kortlægge det nuværende niveau af fjerpilning, fjerædning og kannibalisme hos flokke af skrabehøner med intakte næb. Der vil blive redegjort for variation mellem hønselinjer. Dataindsamlingen vil blive udført i 8 besætninger med skrabehøns med intakte næb. Fjerdragt- og hudbedømmelser vil blive foretaget, og gødningsklatter vil blive undersøgt for indhold af fjer. Disse data vil blive sammenholdt med lignende undersøgelser i flokke af næbtrimmede skrabehøner. Projektet vil således bidrage med relevant dokumenteret information til vurdering af muligheden for og konsekvenser af et eventuelt generelt forbud mod næbtrimning i den konventionelle ægproduktion.

    01/01-201531/12-2016

  39. PigIT - Improving welfare and productivity in growing pigs using advanced ICT methods: A strategic research alliance

    Lene Juul Pedersen

    Welfare and mortality in pig herds are major challenges for the Danish pig industry. Today, the existing methods and tools to support farmers in monitoring growing pigs have been insufficient to ensure proper action. More advanced ICT methods and tools are needed for optimal decision making to improve animal welfare and productivity. The alliance will build a sustainable top-level research environment with the aim to integrate ICT in the entire production process at herd level through improved methods for automatic monitoring, process optimisation and advanced operations research methods for decision support in growing pigs. The alliance is a cooperation of leading herd management and animal welfare scientists at the two Danish universities: Copenhagen University and Aarhus University, dealing with animal production and welfare. The alliance is further strengthened through international collaboration with leading experts in the fields and involvement of statisticians, computer scientists and economists from other research institutes as well as main players in the pig industry.

    01/01-201231/12-2016

  40. StrawWell, Straw application for improved Animal welfare and reduced environmental impact

    Lene Juul Pedersen

    Formål: at udvikle et funktionsdygtigt staldsystem, med automatisk metode til halmtildeling samt et gyllesystem, der kan håndtere en øget mængde halm og hvor effekten på dyrevelfærd, emission af ammoniak, drivhusgasser og lugt samt biogaspotentialet er demonstreret.
    Finansiering: GUDP, Agri Farm, BoPil, SundsAlfa betonvarefabrik, Videnceter For Svineproduktion, Aarhus Universitet.

    01/01-201431/12-2016

  41. Transportegnethed hos dyr

    Mette S Herskin, Karen Thodberg, Katrine Kop Fogsgaard, Peter T. Thomsen & Kirstin Dahl-Pedersen

    Projektet fokuserer på transportegnethed hos slagtesøer, malkekøer og slagtekyllinger. Projektet søger at etablere ny viden som kan lette vurdering af dyrs transportegnethed før en påtænkt transport til slagteri.
    Projektet er finansieret af Veterinærforlig II.

    01/01-201331/12-2016

  42. Udvikling af sammensat aktivitetsmåling og identifikation hos kvæg

    Merete Jensen, Lene Munksgaard & Vibeke Fladkær Nielsen

    I Danmark gennemføres der løbende forsøg, hvor der er behov for aktivitetsmåling på køer, og hvor anden registrering i løsdriftssystemer er afhængig af sikker identifikation af den enkelte ko.
    Ofte er der behov for at kunne supplere de almindelige basisregistreringer med koblede aktivitetsmålinger for at kortlægge de gennemførte forsøgs betydning for koens adfærd med hensyn til hvile, æde, malkning og placering i øvrigt.
    Det enkelte forsøg anvender ofte kun en eller to typer af aktivitetsmåling, hvor fokus er på et enkelt respons, da det ofte er for omfangsrigt at udnytte de meget interessante informationer, der vil være, når registreringer fra de forskellige typer måling sammenstilles. Kun ved at sammensætte de forskellige metoder/teknologier vil man kunne tegne et mere nuanceret billede af koens bevæge- og adfærdsmønster, som vil kunne supplere flere produktions- og fordringsforsøg med nye dimensioner.
    Ved at koble de mest lovende teknologier med data fra forsøg skal det undersøges, om der kan findes modeller, som kan håndtere den store biologiske variation i køernes respons på forskellige behandlinger. Anvendelse af et system med kontinuerlig opsamling af data betyder, at både historiske data og data fra hele gruppen af køer vil kunne indgå i vurderingen af det enkelte dyrs tilstand.
    Projektet er finansieret af SEGES Kvæg

    01/01-201531/12-2016

  43. VID Halthedsdynamik i danske malkekvægsbesætninger

    Peter T. Thomsen, Anne Mette Danscher, Hans Houe, Bjørn Forkman & Mette S Herskin

    Formål: At afdække dynamikken i forekomst af halthed blandt danske malkekøer: Er få køer halte i lang tid af gangen eller er mange forskellige køer halte i relativt kortere tid? 
    Kort beskrivelse: Halthed er et væsentligt velfærdsproblem i moderne mælkeproduktion. Tværsnitsundersøgelser har vist, at der generelt er et stort antal halte køer i besætningerne på ethvert givet tidspunkt (ofte omkring 30 % halte køer – dog med stor variation fra besætning til besætning). Det er til gengæld ukendt, om de mange halte køer skyldes, at relativt mange køer er halte i kort tid af gangen eller at få køer er halte i længere tid. Viden herom er væsentlig for at kunne vurdere de velfærdsmæssige konsekvenser af halthed: Er belastningerne fordelt på få eller mange køer? Desuden forventes det også at projektet kan bidrage til at behandling og forebyggelse af halthed kan optimeres på baggrund af viden om dynamikken i forekomsten af halthed. Projektet gennemføres i samarbejde med ca. 5 private malkekvægsbesætninger, hvor samtlige køer halthedsvurderes med korte mellemrum gennem en længere periode.

    01/03-201431/12-2016