Projekter i Adfærd og stressbiologi

Projekter

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

  1. Glyphosate treatment of crops: a sustainable strategy?

    Sørensen, M. T.Jensen, S. K.Højberg, O.Poulsen, H. D.Steenfeldt, S.Foldager, L.Larsen, U. K.

    Målet med projektet er at undersøge, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet. I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis.

    2017-01-012020-06-30

  2. Afgoldningsstrategier til højtydende køer

    Larsen, M.Herskin, M. S.Jensen, M. B.Sørensen, M. T.

    En afgoldning med minimal belastning og med lille risiko for efterfølgende sygdom eller stofskifteproblemer er en af forudsætning for en succesfuld laktation og derfor en væsentlig del af management i malkekvægsbesætninger. Selvom afgoldning gennemføres årligt for alle malkekøer, og er forbundet med en ikke ubetydelig arbejdsbelastning i besætningerne, så har afgoldning i en årrække ikke været blandt fokuspunkterne indenfor danske kvægforskning.

    2017-01-012019-12-31

  3. WelFur III

    Møller, S. H.Marsbøll, A. F.Henriksen, B.Malmkvist, J.

    The overall aim of the WelFur III project is to finalize the implementation of the welfare assessment protocol for mink and increase the feasibility and explore ways to reduce the costs of assessment. Assessors have been trained in December 2016 and assessment of European farms began in January 2017. A Ph.D. project is aiming at increasing the feasibility and exploring ways to reduce the costs of assessment.

    2015-01-012019-12-31

  4. Miljøberigelse til slagtekyllinger og forældredyr

    Riber, A. B.

    Det er gavnligt for slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger, hvis deres miljø er beriget. Miljøberigelse kan beskæftige dyrene og derved tilfredsstille deres adfærdsmæssige behov. Desuden er det sundt for deres bevægeapparat og trædepuder, at de bevæger sig. Formålet med projektet er at undersøge hvilke former for miljøberigelse til slagtekyllinger og forældredyr, der kan vurderes som egnet ud fra kriteriet om det anvendes af dyrene og medfører velfærdsmæssige forbedringer.

    2016-08-012019-01-31

  5. Sikker overgang fra mælk til fast foder - optimal trivsel af slagtekalve

    Vestergaard, M.Jensen, M. B.Jensen, S. K.

    Formålet er at skabe grundlag for forbedret sundhed og produktivitet i slagtekalveproduktionen med særlig fokus på øget tilvækst og reduceret medicinforbrug. Effekterne vil være øget viden om, hvornår og i hvilken ’kondition’ kalvene bedst flyttes, udvikling af de bedste fravænningsstrategier, sikring af den rette forsyning af vitaminer og essentielle næringsstoffer, reduktion af medicinforbruget, og at overgangsfodringen er fremmende for slagtekalvens samlede præstationer. .

    2016-01-012018-12-31

  6. HALTBOX: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?

    Fogsgaard, K. K.Herskin, M. S.Jensen, M. B.Thomsen, P. T.

    HALTBOX besvarer spørgsmålet: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer? Forskningsprojektet involverer halte malkekøer (halthedsscore 4), som opstaldes i sygeboks i en periode på op til 6 uger efter halthedsdiagnose.

    2016-01-012018-12-31

  7. Den selvstyrende ko. Udvikling at et koncept med selvbetjente kælvningsbokse.

    Jensen, M. B.Herskin, M. S.Rørvang, M. V.

    Ideen med projektet er at udvikle et stalddesign, hvor koen har mulighed for at søge væk fra flokken i kælvningens tidlige fase, således at hun kælver alene og uforstyrret i en enkeltkælvningsboks, hvor hun kan opholde sig sammen med sin kalv de første timer efter kalvens fødsel. Projektet undersøger hvad malkekøer opfatter som det rette niveau af isolation, samt hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at køer kan søge isolation i en kælvningsboks.

    2014-10-012018-12-31

  8. Optimale hundebesøg

    Thodberg, K.Christensen, J. W.Houbak, B.Haun Poulsen, P.Middelhede, C. H.

    Formålet med denne undersøgelse er at klarlægge, om det at øge aktivitetsniveauet i disse besøg med hund vil give en endnu større umiddelbar effekt og eventuelt en længerevarende effekt. Derudover vil vi undersøge om udbyttet af disse besøg afhænger af beboernes mentale funktionsniveau (typisk varierende grader af demens). Endelig vil vi undersøge hvordan man kan måle dag til dag effekter vha. plejehjemspersonalets observationer. Projektet udføres i samarbejde med TrygFonden..

    2015-01-012018-12-12

  9. Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion

    Malmkvist, J.Møller, S. H.Hansen, S. W.

    Dansk minkproduktion er verdensførende, og økonomisk væsentlig for Danmark, hvor hovedparten af de 16 millioner årligt producerede skind eksporteres til markeder med stigende efterspørgsel. Der er imidlertid et betydeligt potentiale for øget hvalpeoverlevelse i produktionen af mink.

    2014-03-012018-03-01

  10. Green Care - sundhed og velfærd for dyr og mennesker - udvikling af et nordisk netværk

    Thodberg, K.

    Det nordiske netværk har til formål at skabe kontakter mellem primært forskere, men også praktikere, for at styrke forskningen gennem fælles projekter, gerne tværfaglige. Projektet finansieres af NKJ..

    2016-01-012017-12-31

  11. VIPiglets-Robust piglets through birth of vital piglets

    Pedersen, L. J.Sørensen, J. T.Schild, S. A.Rangstrup-Christensen, L.Sørensen, A. C.

    En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage.

    2014-04-012017-12-31

  12. Low mortality through birth of vital piglets

    Pedersen, L. J.Sørensen, J. T.Sørensen, A. C.

    En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage.

    2014-01-012017-12-31

  13. Forekomst af halthed hos danske slagtekyllinger

    Riber, A. B.

    Tidligere undersøgelser har vist, at mere end 80 % af de danske slagtekyllinger har varierende grader af unormal gang. Variationen går fra lettere ujævn gang til stærkt gangbesvær. Formålet med projektet er at foretage en fornyet kortlægning af gangegenskaberne hos konventionelle slagtekyllinger i Danmark. Som noget nyt undersøges også økologiske slagtekyllingers gangegenskaber..

    2016-04-012017-10-31

  14. Forekomst af brystbensskader hos burhøner

    Riber, A. B.

    Der er i de senere år rapporteret både fra ind- og udland om en høj forekomst af brystbensskader hos æglæggende høner. Det er desuden velkendt, at der hos høner kan ses fodlidelser, fx bumble foot, som ofte relateres til deres siddepinde. Formålet med projektet er at dokumentere omfanget af brystbensfrakturer og brystbensafvigelser samt fodlidelser i danske besætninger med æglæggende høner. .

    2015-06-012017-08-31

  15. BrugBoksen

    Herskin, M. S.Fogsgaard, K. K.Jensen, M. B.Thomsen, P. T.Klaas, I.Houe, H.Forkman, B.

    Projektets formål er at undersøge betydningen af opstaldning af malkekøer med moderat klinisk mastitis i sygeboks for 1) dyrenes adfærd og velfærd i sygdomsperioden samt 2) dyrenes efterfølgende recovery, risiko for tilbagefald samt mælkeproduktion. Projektet finansieres af VidenCenter for Dyrevelfærd..

    2016-03-012017-07-01

  16. Trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger

    Riber, A. B.

    Alle hold slagtekyllinger skal undersøges for trædepudesvidninger. Opgørelser fra slagterierne viser, at der tilsyneladende er en overhyppighed af trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger. Det har været hævdet, at en del af det, der registreres som trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger, måske snarere har karakter af hyperkeratose.

    2016-05-012017-05-31

  17. HeleHaler, Farvel til halebid og halekupering. Utopi eller realitet?

    Pedersen, L. J.

    Formål: at udvikle et beslutningsstøtte værktøj, som på et tidligt tidspunkt kan varsle om øget risiko for udbrud af halebid hos kuperede og ukuperede grise. Ophør af halekupering vil først og fremmest ske i besætninger hvor der ikke forekommer store halebidsproblemer. Ophør af halekupering vil dog selv i sådanne besætninger sandsynligvis øge risikoen for udbrud af halebid. Derfor er det særdeles vigtigt at landmændene hjælpes til at hindre udbrud før de rent faktisk forekommer.

    2014-04-012017-04-01

  18. Brystbensdeformiteter – validering af metoden

    Riber, A. B.Casey-Trott, T.

    Brystbensdeformiteter hos æglæggere er et fænomen, som der først inden for de senere år er kommet fokus på, såvel nationalt som internationalt. I Danmark undersøgte vi forekomsten af brystbensafvigelser og brystbensfrakturer hos skrabehøner og økologiske høner i perioden 2012-2015. Vi fandt, at forekomsten af brystbensafvigelser ved 62 ugers alderen var henholdsvis 11,7% og 12,5% hos skrabehøner og økologiske høner. De tilsvarende forekomster af brystbensfrakturer var 10,5% og 6,9%.

    2016-01-012016-12-31

  19. PigIT - Improving welfare and productivity in growing pigs using advanced ICT methods: A strategic research alliance

    Pedersen, L. J.

    Welfare and mortality in pig herds are major challenges for the Danish pig industry. Today, the existing methods and tools to support farmers in monitoring growing pigs have been insufficient to ensure proper action. More advanced ICT methods and tools are needed for optimal decision making to improve animal welfare and productivity.

    2012-01-012016-12-31

  20. FareWellDock

    Pedersen, L. J.Herskin, M. S.

    FareWellDock-projektet er et treårigt forskningsprojekt, ledet fra Finland af Professor Anna Valros med deltagelse af Danmark, Storbritannien, Frankrig, Holland, Sverige, Norge, og USA. De overordnede formål er at fremskaffe de nødvendige oplysninger til kvantitativ risikovurdering af halebid og at stimulere udviklingen i retningen mod ingen halekupering i EU. Forskningen bliver udført i tre internationale forskningsaktiviteter, der komplementerer hinanden.

    2013-10-012016-12-31

  21. StrawWell, Straw application for improved Animal welfare and reduced environmental impact

    Pedersen, L. J.

    Formål: at udvikle et funktionsdygtigt staldsystem, med automatisk metode til halmtildeling samt et gyllesystem, der kan håndtere en øget mængde halm og hvor effekten på dyrevelfærd, emission af ammoniak, drivhusgasser og lugt samt biogaspotentialet er demonstreret. Finansiering: GUDP, Agri Farm, BoPil, SundsAlfa betonvarefabrik, Videnceter For Svineproduktion, Aarhus Universitet..

    2014-01-012016-12-31

  22. Fjerpilning hos skrabehøner med intakte næb

    Riber, A. B.Larsen, J. N.

    Fjerpilning og kannibalisme udgør fortsat et problem i den danske ægproduktion, men problemernes omfang kendes ikke. Et generelt forbud mod næbtrimning er vedtaget i flere af de lande, som Danmark læner sig op af i forbindelse med vedtagelser på dyrevelfærdsområdet. Herhjemme har erhvervet selv vedtaget at undlade næbtrimning af burhøner fra juli 2013, og næbtrimning er ikke tilladt i den økologiske ægproduktion. Der næbtrimmes dog fortsat i skrabe- og frilandsægproduktionen.

    2015-01-012016-12-31

  23. VID Halthedsdynamik i danske malkekvægsbesætninger

    Thomsen, P. T.Danscher, A. M.Houe, H.Forkman, B.Herskin, M. S.

    Formål: At afdække dynamikken i forekomst af halthed blandt danske malkekøer: Er få køer halte i lang tid af gangen eller er mange forskellige køer halte i relativt kortere tid?  Kort beskrivelse: Halthed er et væsentligt velfærdsproblem i moderne mælkeproduktion. Tværsnitsundersøgelser har vist, at der generelt er et stort antal halte køer i besætningerne på ethvert givet tidspunkt (ofte omkring 30 % halte køer – dog med stor variation fra besætning til besætning).

    2014-03-012016-12-31

  24. Transportegnethed hos dyr

    Herskin, M. S.Thodberg, K.Fogsgaard, K. K.Thomsen, P. T.Dahl-Pedersen, K.

    Projektet fokuserer på transportegnethed hos slagtesøer, malkekøer og slagtekyllinger. Projektet søger at etablere ny viden som kan lette vurdering af dyrs transportegnethed før en påtænkt transport til slagteri. Projektet er finansieret af Veterinærforlig II..

    2013-01-012016-12-31

  25. Dairy ICT; ICT in large and small dairy systems.

    Storm, A. C.Bjerring, M.Munksgaard, L.Ingvartsen, K. L.Knight, C.Berthelsen, C.Clausen, J. B.Kyriazakis, I.Andonovic, I.Friggens, N.Berzaghi, P.Roberts, D.Bruckmaier, R.Sayers, R.

    II. Objectives The overall objective is the development of a blueprint for a set of practical, precision ICT- and robotic-based technologies that will assist in the sustainable and responsible management of dairy production units. By having a number of partners with unique skills and access to various types of dairy unit, we aim to produce technologies that will be relevant to large producers but also to small, family units.

    2013-04-012016-03-31

  26. GUDP COWTrack

    Sørensen, J. T.Thomsen, P. T.Munksgaard, L.Oliveira, V. H. S. d.Voss, H.

    Formål:At udvikle og afprøve et system til automatisk registrering af ædeadfærd hos individuelle køer. Viden om den enkelte kos ædeadfærd kan efterfølgende bruges til at udpege syge køer. Kort beskrivelse:Syge køer ændrer ofte adfærd. En af disse adfærdsændringer kan være en reduceret foderoptagelse. I moderne løsdriftsstalde har landmanden imidlertid ikke nogen præcis viden om, hvor meget foder den enkelte ko æder, da alle køer i besætningen æder ved et fælles foderbord.

    2013-04-012016-03-31

  27. Modulation of fearfulness in horses through maternal mediation

    Christensen, J. W.Malmkvist, J.Ladewig, J.Palme, R.Nicol, C.Peerstrup Ahrendt, L.

    Summary Fear reactions in large domestic animals, such as cattle and horses, frequently cause human accidents. These herbivores have co-evolved with their predators for millions of years in the wild and have evolved fear responses both to actual threats and to threatening stimuli, such as unfamiliar objects and sudden events. Although the threshold for expression of fear responses is elevated in domestic animals, these behaviours are still expressed once that threshold is reached.

    2012-01-012015-12-31

  28. EFBA Welfur II

    Møller, S. H.Hansen, S. W.Malmkvist, J.Rousing, T.Sørensen, J. T.Henriksen, B.Haun Poulsen, P.Pinkalski, M. N.

    Udvikling af en welfærdsvurderingsprotokol for mink baseret på principperne udviklet i Welfare Quality(R) .

    2011-01-012015-12-31

  29. Effekt af flytning samt tidspunkt for tildeling af redemateriale til parrede minktæver

    Malmkvist, J.

    Projektets overordnede formål er at bidrage med viden af betydning for tævernes velfærd samt at nedbringe den tidlige hvalpedødelighed hos mink. Allerede gennemførte undersøgelser på forsøgsfarm har vist at timingen for flytning af parrede tæver til et nyt miljø samtidig med tildeling af redemateriale har betydning for bl.a. tævernes stress op til fødsel og redeklimaet efter fødsel.

    2015-01-012015-12-31

  30. Erhvervs-ph.d. for Pia Brandt: Documentation of welfare of finishing pigs on the day of slaughter - Establishment of checkpoints and indicators suited to perform automatic recordings for future documentation of animal welfare

    Rousing, T.Herskin, M. S.Aaslyng, M. D.

    The aim of the project is to develop a scientific method for documentation of animal welfare on the day of slaughter of pigs; including to: • Develop an indicator protocol with relevant indicators for assessment of animal welfare on the day of slaughter. An indicator protocol has been developed (see materials and methods) • Establish an aggregated quantifiable assessment index of animal welfare on the day of slaughter This is the focus of the main study..

    2011-08-012015-07-31

  31. Fishguard

    Albertsen, T.Kjær, T. E.Lorenzen, N.

    Adfærd er en følsom indikator for velfærd hos opdrætsfisk. Man har vist at stressfaktorer som sygdomme, dårlig vandkvalitet og lave iltkoncentrationer påvirker svømmeadfærden. Længere tids stress påvirker fisk i negativ retning, og man har vist at stress kan mindske tilvæksten, nedsætte immunforsvaret og udløse behandlingskrævende sygdomme.

    2012-08-012015-07-13

  32. Udegående heste i vinterperioden: Hvilke faktorer har betydning for anvendelsen af læskure?

    Christensen, J. W.Thodberg, K.

    Formål: Formålet med projektet er at undersøge hvilken betydning (i) indgangsforhold og (ii) indretningen af læskure har for islandske hestes brug af læskure i vinterperioden samt for hestenes velfærd.Ifølge Lov om hold af heste (LOV nr. 528 af 06/06/2007) kan heste i vinterperioden være udegående 24 timer i døgnet, hvis de har adgang til læskur/løsdriftsstald. Loven angiver bl.a. krav til gulvarealet pr. hest i læskuret, men ikke til f.eks. indgangsforhold.

    2013-06-012015-06-30

  33. Indhusning af to eller flere tæver sammen

    Hansen, S. W.

    Det er en udbredt praksis at lade minktæven beholde en hanhvalp når resten af kuldet flyttes bort fra tæven sidst i juni måned. Det giver et overskud af tævehvalpe ved udsætning uanset om hvalpene placeres parvis eller gruppevis. Formålet med dette projekt er at belyse de produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser af at sætte 2, 3 eller 4 tævehvalpe i samme bur gennem vækstsæsonen. Som kontrol benyttes en gruppe bestående af en han- og en tævehvalp holdt parvis.

    2013-03-012014-12-31

  34. Optimering af produktion og velfærd hos ko og kalv omkring kælvning

    Munksgaard, L.Røjen, B. A.Damgaard, B. M.Weisbjerg, M. R.Kristensen, N. B.Bjerre-Harpøth, V.Larsen, M.Herskin, M. S.

    Perioden omkring kælvning er en meget krævende periode for både ko og kalv, og langt størstedelen af produktion sygdommene forekommer i perioden omkring kælvning, ligesom dødeligheden er størst i denne periode. En lang række af de faktorer (f.eks. gulvtype og fodring), som er relateret til produktions sygdomme er også relateret til velfærd også hos det raske dyr.

    2010-07-012013-12-31

  35. Objektive mål for ridelighed hos heste?

    Christensen, J. W.

    Projektet undersøger sammenhængen mellem rideligheds- og gangartskarakterer (vurderet af 10 professionelle ryttere) og niveauet af tøjletræk, schenkeltryk samt hestens hjerterate og udskillelse af stresshormonet cortisol.

    2013-09-012013-12-31

  36. Mink welfare

    Malmkvist, J.Hansen, S. W.Svendsen, P. M.

    Improvement of welfare in mink through novel feeding stategies. The aim of the research project is to(i) identify new possibilities to improve the welfare of mink under production conditions, and (ii) provide novel and sensible methods, reflecting the welfare experienced by farmed mink..

    2009-05-012012-12-31

  37. Betydning af tidlig social kontakt for kalvenes velfærd

    Jensen, M. B.

    Projektet undersøger virkningen af forskellige typer af social kontakt på kalves adfærd og sundhed, samt sammenhængen mellem kalvens alder og virkningen af social kontakt med andre kalve. Desuden undersøges virkningen af at reducere den sociale kontakt mellem kalve gennem den første del af mælkeperioden frem for hele mælkeperioden. Den viden, der genereres i projektet, vil danne basis for fremtidige løsningsforslag vedr.

    2009-01-012011-12-31

  38. Aktive og passive tilpasningsmønstre hos mink

    Hansen, S. W.

    Der er stor individuel forskel i minks aktivitetsniveau og mink med højt aktivitetsniveau har en større tendens til at udvikle stereotypier end mink med lavt aktivitetsniveau. Tendensen til at udvikle stereotypier er delvis arvelig og delvis påvirket af miljøet. Giver man mink, der er selekteret for højt niveau at stereotypi, mulighed for at løbe i løbehjul, udvikler de ikke stereotypi, men de løber mere i løbehjulet end mink selekteret for et lavt niveau af stereotypi.

    2007-01-012011-12-01

  39. Pattegriseoverlevelse 0-3 timer efter fødsel: Effekt af varmekilde til nyfødte pattegrise i løsdriftsstier med spaltegulv

    Pedersen, L. J.

    Hovedformålet er forskning og forsøg, der sigter mod at hindre underafkøling af nyfødte pattegrise i løsdriftsstier med stor andel spaltegulve med henblik på at reducere tidlig pattegrisedødelighed.Pattegrises overlevelse er essentiel for produktionssystemets succes. I et tidligere projekt blev det dokumenteret, at varme i gulvet på faringsstedet signifikant forbedrede pattegrisenes overlevelse i stier med løsgående søer (Malmkvist et al.

    2009-10-012011-09-01

  40. Frygt og social transmission

    Christensen, J. W.

    Hvert år kommer adskillige personer til skade pga. voldsomme og uventede frygtreaktioner fra større husdyr. Ulykkerne skyldes typisk, at dyrene bliver opskræmte over pludselige lyde, bevægelser eller ukendte genstande. Desuden kvæstes et antal personer hvert år i trafikken som følge af løbske dyr - primært heste - som i panik løber ud på kørebanen.

    2007-01-012010-12-31