Aarhus Universitets segl

Dysbakteriose hos slagtekyllinger

Baggrund for projektet
Efter afvikling af de antibiotiske vækstfremmere i Danmark har forbruget af ionophore antibiotika herunder Salinomycin og Narasin/Nicarbacin med effekt overfor både coccidier og bestemte Gram-positive bakterier været stigende. Indenfor det seneste år er der i mange slagtekyllingebesætninger dog opstået problemer i relation til mave-tarmsundhed. Problemerne er karakteriseret ved pludselig diarre der typisk opstår i 4. leveuge (dag 21-28), hvor der ofte ses  indhold af ufordøjede foderpartikler i den våde gødning. Udover reduceret foderudnyttelse og tilvækst, forringes strøelseskvaliteten hurtigt med velfærdsmæssige konsekvenser i form af trædepudesvidninger til følge. Problemerne kan afhjælpes ved hurtig antibiotisk behandling, hvilket indikerer at bakterier må anses som primær årsag til problemet.

Den beskrevne sygdom er også kendt fra andre lande og betegnes som dysbakteriose eller small intestinal overgrowth, som beskriver en opblomstring af bestemte bakterier tilhørende den normale mikrobielle tarmflora, herunder mælkesyrebakterier, E. coli og Clostridium perfringens i slagtekyllingens tyndtarm. Årsagerne til sygdommen er ikke belyst tilstrækkelige med henblik på, hvilke bakterier der spiller en rolle og hvordan disse er påvirket af den fysiologiske udvikling af mave-tarmsystemet hos slagtekyllingens med speciel fokus på den. 4. leveuge.

 

Projektets formål
Projektets formål er at karakterisere sygdomskomplekset dysbakteriose hos slagtekyllinger og at afdække årsager der fremprovokerer sygdomsudbrud med udgangspunkt i den fysiologiske udvikling af tarmen, tarmens microflora og det associerede immunsystem. En bedre forståelse af årsagerne til dysbakteriose vil åbne muligheden for at kontrollere de voksende mave-tarmsundhedsmæssige problemer i den danske slagtekyllingeproduktion med egnede fodrings- og managementstrategier.

 

Projektet er treårigt og udføres som ph.d. projekt i samarbejde med Videncentret Fjerkræ, Skejby Der er opnået finansiel støtte til projektet fra Fjerkræafgiftsfonden svarende til 1/3 del løn til en ph.d.-studerende. Projektet løber i perioden fra 2012-2015 .

Projektleder er lektor Ricarda Engberg