Aarhus Universitets segl

Billig fodring af slagtekalve

Projektets formål 

- at fastlægge konsekvenserne af at anvende billig fodring af slagtekalve og ungtyre, baseret dels på hjemmeavlet foder og dels på alternative billige fodermidler, på dyrenes sundhed, produktivitet, slagtekvalitet, klimapåvirkning samt totaløkonomien.

Projektbeskrivelse

Projektet indeholder tre arbejdspakker:

  1. Målinger af metan-emissionen (+ foderoptag og tilvækst) fra tyrekalve, fodret med fire meget forskellige rationer, forventes at kunne beskrive variationen i klimabelastningen, således at de fleste relevante fodringers klimabelastning vil kunne estimeres ved interpolation mellem disse fire niveauer.

  2. Praksisafprøvning af billige og relevante fodringer i hver af de fire store slagtekalve/ungtyrebesætninger. I hver besætning afprøves der to fodringer, optimalt samtidigt. Der anvendes besætningens nuværende fodring samt en fodring der påtænkes anvendt i besætningen fremover. Foderomkostninger, sygdom/sundhed inkl. fredrag ved afregning, slagtekvalitet mm. måles/beregnes.

  3. Resultaterne fra A og B anvendes til at analysere betydningen af de forskellige fodringer, for totaløkonomi og det samlede klimaaftryk, herunder også klimabidraget fra foderproduktionen.

 

Udbytte af projektet

På det mellemlange sigt vil det betyde opretholdelse og udvidelse af den danske kødproduktion med arbejde for primær- og følgeerhverv. På langt sigt kan resultaterne anvendes til dokumentation af slagtekalve- og ungtyreproduktionen på en objektiv faglig måde mht. krav til dyreenheder (DE), klimapåvirkning og dyrevelfærd.

Resultater/relaterede artikler

Poster ved Åbent Landbrug 2015: Slagtekalve - metan og fodring

 Høj andel af stivelse mindsker metanudledningen fra slagtekalve, marts 2015

 Nyhedsomtale, september 2014