Etablering af et stort strategisk forskningscenter ved Københavns Universitet kan være startskuddet til at afhjælpe tidligt fødte børn, der ofte rammes af fordøjelsesforstyrrelser og infektionssygdomme umiddelbart efter fødslen. Mødet med milliarder af bakterier i mave-tarmsystemet er en udfordring, som alle nyfødte møder, men problemerne er tydeligt hos børn, der er for tidligt født eller har meget lav fødselsvægt. 

Forskerne ved, at mælkekomponenter, anti- og probiotika og fødsel ved kejsersnit har en indflydelse på tarmens bakterier og næringsstofoptagelse, immunsystemet samt hjernen. Men det stadig uklart, hvordan disse faktorer påvirker børns tidlige udvikling, fordi det er vanskeligt at udføre studier på børn.

Det omtalte center, der får ophæng i Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, bliver en realitet ved indgangen til 2013. Det Strategiske Forskningsråd har bevilliget 35,6 mio. kr. til projektet, som også har deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet.

En af de deltagende forskere er seniorforsker Charlotte Lauridsen fra Aarhus Universitet, som i projektet skal inddrage universitetets dyremodeller, som er nemmere at anvende frem for studier på børn.  

-          Vi har i flere år arbejdet med grise som model for mennesker og har en særlig indsigt i mikrobiotika og ernæringens betydning i tarmen. I projektet er vi bl.a. inddraget for at undersøge den mikrobielle aktivitet i tarmprøver fra både grise og mennesker i projektets. Ernæring  og mikroflora i tarmen har stor indvirkning på  immunologisk udvikling i det tidlige liv , forklarer Charlotte Lauridsen og fortsætter:

-          Tidligt født børn har en tarm, der er umoden og dermed mere modtagelig for sygdomme. Det ses også hos grise, hvor vi på Aarhus Universitet hidtil primært har arbejdet med fravænnede grise, men nu skal kigge på dem før fravænning. Vi skal blandt andet se på mælkeerstatninger, hvor vi ved hjælp af dyremodellernes design er i stand til at undersøge forskellige komponenter i mælken. Det er en vigtig viden i forhold til børns udvikling og deres evne til at sikre en bedre optagelse af næringsstoffer.

Hun forventer, at projektets tilblivelse også giver forskere på Aarhus Universitet værdifuld viden om pattegrise og deres muligheder for overlevelse. Det skal sikres ved uddannelse af en ph.d.-studerende, som Aarhus Universitet får koblet på projektet.

Projektet ”Early milk and microbiota to improve later immunity” ledes af professor Per Torp Sangild fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet og løber frem til udgangen af 2017. Det samlede budget er på 73,5 mio. kr.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker og sektionsleder for Immunologi og Mikrobiologi , Charlotte Lauridsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, telefon: 8715 8019, e-mail: charlotte.lauridsen@anis.au.dk