Robuste kalve ønskes – men hvordan?

AU forskere er med i et omfattende kalveprojekt, som har til formål at nedbringe kalvedødelighed og antibiotikaforbrug gennem optimal sundhedsmanagement. De dele af projektet, som AU varetager, omhandler blandt andet undersøgelse af alternativer til antibiotika samt udvikling af effektive styringsværktøjer.

09.11.2018 | Linda Søndergaard Sørensen

I forbindelse med undersøgelse af kalves immunitetsstyring testes en metode til at måle kalves immunstatus. Arkivfoto: Linda S. Sørensen

I forbindelse med projektet testes en metode til måling af kalves immunstatus. Arkivfoto: Linda S. Sørensen

De første måneder i kalvens liv er de mest kritiske. Det er her, at kalvedødeligheden er størst, og antibiotikaforbruget til diarré og lungebetændelse kan være stort. Sygdomme og uhensigtsmæssig fodring eller pasning i de første leveuger påvirker kalven så meget, at det kan ses på ydelsen og tilvæksten som voksen ko eller stor slagtekalv. Der er derfor et behov for, ved hjælp af værktøjer som diagnostik, management, sundhedsklassificering og dataregistrering, at give kalveområdet et koordineret fagligt løft, som sigter mod at skabe robuste kalve, der kan performe under de produktionsbetingelser, der findes i besætningerne.

På den baggrund deltager AU-forskere i et stort og ambitiøst forskningsprojekt ”Robuste kalve” som, med SEGES i spidsen, blev igangsat i 2018. Projektet er inddelt følgende hovedområder:

  • Systematisk indsamling af viden og data i ”kalveklynger” af malkekvægs- og slagtekalvebesætninger
  • Udvikling af diagnostiske redskaber til overvågning af kalvens sundhedsstatus
  • Udpegning af de vigtigste karakteristika, der kendetegner den robuste kalv
  • Afprøvning af alternativer til antibiotikabehandling samt af antibiotika-fri kalveproduktion
  • Udvikling og implementering af effektive styringsværktøjer for kalvenes robusthed fx i DMS


Indsamling af viden og data
AU er med i den del af projektet, som omhandler indsamling af viden og data, idet AU står for at oprette, organisere og bestyre (”hoste”) den samlede database med registreringer omkring relevante risikofaktorer som fx smittebeskyttelse, råmælkshåndtering og sygdomsfrekvens. AU er desuden hovedansvarlig for indsamlingen af data fra besætningsbesøg i cirka 100 besætninger.

Test af metode til måling af kalves immunstatus
Et andet område, som AU er ansvarlig for, handler om diagnostiske redskaber til overvågning af kalves sundhedsstatus. Her skal seniorforsker Mogens Vestergaard undersøge immunitetsstyring hos småkalve – herunder teste en metode til at måle kalves immunstatus. Det undersøges, hvordan Brix-målinger på kalveserum (som udtryk for optagelsen af råmælksantistoffer udført på forskellige tidspunkter i kalvens tidlige liv) kan anvendes som indikator for kalvens immunisering og dermed modstandskraft og robusthed. ”I øjeblikket indsamler vi blodprøver fra småkalve i malkekvægsbesætninger, som skal analyseres her på AU-Foulums laboratorier. Det skal gerne give og et billede af, hvor godt kalven er immuniseret ”hjemmefra” og om dette får betydning for dens præstation som slagtekalve”, fortæller Mogens Vestergaard.

Er probiotika et muligt alternativ til antibiotika?
Mogens Vestergaard  skal også se nærmere på, om probiotika kan være et muligt alternativ til antibiotika. Denne del af undersøgelsen har til formål at undersøge, hvilken betydning probiotika har for kalven i forhold til at udvikle et robust tarm- og immunsystem, som kan forhindre tarmpatogener i at udvikle diarré.

”Her afvikler vi i efteråret-vinter 2018 en afprøvning i en privat slagtekalvebesætning med en mælkeerstatning samt et kraftfoder tilsat et produkt med probiotisk virkning. Der er tale om et gærprodukt bestående af levende gær. Vores litteraturgennemgang har vist, at sådanne gærprodukter har positive effekter i kalve, og vi håber det kan stabilisere nyindsatte slagtekalve, så vi kan reducere medicinering”, fortæller Mogens Vestergaard.

”Det er også planen i 2019 at afprøve samme produkt i en malkekvægsbesætninger med diarréproblemer. Efterfølgende laves der en samlet vurdering af, om de dette probiotika hare potentiel effekt til helt eller delvist at kunne erstatte antibiotika til behandling af mave-tarmsygdomme hos kalve”, uddyber Mogens Vestergaard.

 Udvikling af effektive styringsværktøjer
Et andet hovedområde i projektet handler om at udvikle effektive styringsværktøjer til opdræt af kvie- og slagtekalve. Denne del står postdoc Bodil Højlund Nielsen fra AU i spidsen for. Målet er her at kunne udruste landmanden med analyser og styringsmål, der kan understøtte hans arbejde med at styrke kalvenes robusthed samt bruges i dialogen med medarbejdere, rådgivere og aftagere af slagtekalve og eller løbekvier.

I projektet skal de nøgleparametre udpeges, som bedst underbygger produktionen af robuste kalve med lav sydomsfrekvens, dødelighed og god tilvækst. Arkivfoto: Linda S. Sørensen.

I projektet skal de nøgleparametre udpeges, som bedst underbygger produktionen af robuste kalve med lav sydomsfrekvens, dødelighed og god tilvækst. Arkivfoto: Linda S. Sørensen.

”Vi foretager et omfattende analysearbejde baseret på den database, som tidligere i projektet er oprettet og indsamlet, indeholdende data fra besøg i godt 100 besætninger, samt fra Kvægdatabasen. På den baggrund skal vi så udpege de nøgleparametre, der viser sig relevante som styringsmål, det vil sige egenskaber og karakteristika ved kalve, fodring, opstaldning, pasning mv., der bedst underbygger produktion af robuste kalve med lav sygdomsfrekvens, dødelighed og god tilvækst” fortæller Bodil Højlund Nielsen.

”Arbejdet skal således munde ud i en beskrivelse af værktøjer, som både kan bruges på staldgangen i kommunikationen med medarbejderen, men også til mere komplekse analyser, der kan anvendes til at identificere problemer med og bruges som beslutningsstøtte i dialog med rådgiveren”, slutter Bodil Højlund Nielsen.

Projektet er et 4-årigt forskningsprojekt, som er støttet af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden og løber frem til 2021. Ud over SEGES og Aarhus Universitet deltager også Københavns Universitet og DTU Veterinærinstituttet.

 

Flere oplysninger

Bodil Højlund Nielsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Bodilh.Nielsen@anis.au.dk

Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: mogens.vestergaard@anis.au.dk

Anis, Kvæg