Produktionsformen har betydning for sygdomsfund på svineslagteriet

Det er ikke ligegyldigt hvilket produktionssystem, grise vokser op i, når det handler om hvilken type af skader, de risikerer at pådrage sig under opvæksten. Der er nemlig forskelle mellem produktionssystemerne. Samtidig ses store forskelle mellem besætninger inden for såvel konventionel indendørs, konventionel udendørs og økologisk slagtesvineproduktion. Der er således muligheder for forbedringer i alle tre produktionsformer, viser undersøgelse ved Aarhus Universitet.

06.11.2017 | Linda Søndergaard Sørensen

Økologiske og konventionelle slagtesvin på friland har, i forhold til slagtesvin i indendørs systemer, mere plads, hele haler, adgang til grovfoder og adgang til udearealer. Frilands og økologisk svineproduktion tilbyder således grisene gode muligheder for at udføre artsspecifik adfærd. Disse forhold sigter imod at øge dyrevelfærden og nærmer sig en mere naturlig måde at holde dyr på. Forekomst af sygdomme og skader er også en væsentlig parameter for dyrevelfærd. For at få en samlet vurdering af grisenes dyrevelfærd er der derfor behov for at vurdere grisenes sygdomsniveau samt risiko for skader i disse systemer. En mulighed for at vurdere disse forhold er ved at se på kødkontroldata fra slagterierne. Her vurderes tegn på sygdom og skader på de slagtede grise.

Et studie ved Aarhus Universitet har set nærmere på læsioner hos slagtesvin fra tre forskellige typer produktionssystemer; henholdsvis konventionelt indendørs, konventionelt fritgående, samt økologiske (fritgående). I studiet indgik slagteridata fra knap 1,1 mio. slagtesvin registreret ved rutinemæssig kødkontrol over en periode på tre år. Målet var at sammenligne forekomsten af sygdomme hos slagtesvin på tværs af de tre produktionssystemer.

Forskellige produktionssystemer giver forskellige udfordringer
Opgørelsen fra Aarhus Universitet viser, at luftvejsinfektioner, for alle tre produktionssystemer, var langt den hyppigste lidelse med en forekomst på ca. 20% i gennemsnit. Til gengæld var en række andre problemstillinger klart forbundet med hvilket produktionssystem, grisene var vokset op i. Eksempelvis viste resultaterne, at risikoen for parasitære leverpletter, haleskader, ledbetændelse, hudsår og knoglebrud var størst i de to frilands-baserede produktionssystemer, mens trykskader på ben, navlebrok og klovbylder oftere sås hos konventionelt opstaldede grise.

 

 

”At svin fra de ekstensive systemer har større risiko for leverpletter er ikke overraskende, da udearealer med jord og halmstrøede stier øger risikoen for infektion med spolorm, som forårsager pletterne”, fortæller postdoc Hanne Kongsted fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som fortæller videre: ”Men ser vi på halebid, så kunne man have forventet – eller i hvert fald håbet - at den ekstra plads, samt adgang til udearealer, grovfoder og halm ville have minimeret forekomsten. Vores undersøgelse viser en tre gange større sandsynlighed for haleskader hos grisene i frilands-systemerne (hvor 2-3% af grisene havde skader) sammenlignet med grisene i de konventionelle systemer (hvor ca. 1% havde skader). Her skal man så huske, at grisene i frilandssystemerne, i modsætning til de indendørs opstaldede, ikke er halekuperede og at de to typer grise derfor ikke er direkte sammenlignelige. Halebid er en alvorlig problemstilling i mange frilands- og økologiske besætninger, men variationen mellem besætninger viser, at det kan lade sig gøre at sænke niveauet. Vi arbejder lige nu med at se på, hvad der mere specifikt kan gøres. Vores resultater peger på, at klimatiske forhold spiller ind, idet der er højere forekomst af halebid i vinterhalvåret.

Tilsvarende viste undersøgelsen, at svin opvokset på friland havde lidt større risiko for knoglebrud sammenlignet med indendørs opvækst (ca. 1% mod 0,5% knoglebrud). Over halvdelen af disse skader var ophelede ribbensbrud. ”Denne type skader stammer højst sandsynligt fra det tidspunkt, hvor grisene diede hos soen. Pattegrisene i de udendørs farehytter er ikke så godt beskyttede mod at blive klemt af soen, som de er i indendørs farestier, hvor soen er fikseret af bøjler. Så man kan se det som en konsekvens af friere og mere naturlige forhold for soen. Det vil nok ikke være realistisk at undgå klemte grise under frilandsforhold, men det kan helt sikkert gøres bedre, og der arbejdes lige nu bl.a. på forbedring af udendørs farehytter, så de beskytter pattegrisene væsentligt bedre end de nuværende”, siger Professor Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Den klart højere forekomst af trykskader på benene og lidt højere forekomst af klovbylder hos konventionelle slagtesvin i forhold til svinene opvokset i frilandssystemerne- hænger efter alt at dømme sammen med et hårdere underlag og at klovene kan blive fanget i spalterne i det drænede gulv, fortæller Hanne Kongsted, og fortsætter: ”Endvidere var problemer med navlebrok mere udtalt hos indendørs slagtesvin.  Andre studier har fundet det samme uden at kunne pege på en konkret årsagssammenhæng – men et bud kunne være at daglig tildeling af grovfoder i de frilandsbaserede systemer giver en bedre tarmmotilitet og dermed bedre mulighed at tarmene i brokkene kan trække sig tilbage af sig selv.”

 Studiet fandt ingen betydende forskelle mellem de to frilandsbaserede systemer (konventionelle og økologiske), hvad angår niveauet og typen af skader. Dette overraskede forskerne, da brugen af antibiotika er markant lavere i det økologiske produktion end i konventionel friland og man derved kunne have forventet en højere forekomst af kroniske betændelsestilstande hos de økologiske svin på slagtetidspunktet. ”Når dette ikke er tilfældet kan forklaringen måske være, at den højere fravænningsalder i den økologiske svineproduktion har en generel positiv effekt på dyrenes sundhed og immunforsvar samt at det øgede pladskrav giver et lavere smittepres dyrene imellem”, fortæller Hanne Kongsted. ”I hvert fald er det et interessant resultat, og mere overordnet giver det jo anledning til at se på muligheder for reduktion af antibiotika-forbruget uden at kompromittere dyrevelfærden. Når økologerne klarer sig lige så godt som de konventionelle frilandsbesætninger, så tyder det jo ikke på, at ”antibiotika-mangel” er den store udfordring”, slutter Hanne Kongsted.

Læs den fulde videnskabelige artikel i The Veterinary Journal her


Flere oplysninger

Hanne Kongsted, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Hanne.Kongsted@anis.au.dk

Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: JanTind.Sorensen@anis.au.dk

 

 

Anis, DCA, Svin