Der er en høj pattegrisedødelighed i dansk svineproduktion. På den baggrund blev Fødevareministeriet og svineproducenternes organisation i 2011 enige om en handlingsplan, som skal nedbringe pattegrisedødeligheden. I planen er der bl.a. fokus på, at det langsigtede avlsarbejde skal sikre at flere pattegrise overlever. Dette vil kunne komme både konventionel og økologisk produktion til gode.

En netop offentliggjort undersøgelse, som Aarhus Universitet har udført for Fødevareministeriet, viser imidlertid, at der er behov for en særlig indsats i økologisk svineproduktion. Dødeligheden er nemlig højere i økologisk produktion end i konventionel produktion, og det er der flere forklaringer på.

I konventionelle besætninger har dyrepasseren nogle managementmuligheder, som er vanskelige at praktisere i økologiske besætninger. Eksempelvis er der i konventionelle besætninger mulighed for at flytte smågrise fra store kuld til en ammeso, som har fravænnet sine egne grise. I økologisk produktion er diegivningsperioden to til tre uger længere end i konventionel produktion, hvilket giver en økologisk ammeso en meget lang laktationsperiode.

Herudover er der en række praktiske forhold, som har indflydelse på pattegrisedødeligheden. I økologisk produktion farer soen i hytter på friland, hvilket gør det vanskeligt at overvåge faringen og den tidlige diegivningsperiode, og dermed gribe ind, hvis der er grise, som har behov for hjælp. Endelig er de økologiske pattegrise stærkt udsatte for naturens farer i form af ræve og rovfugle.

Undersøgelser fra økologiske gårde viser således en pattegrisedødelighed på omkring 33 procent, hvilket er højere end i konventionel svineproduktion. Selv om forskerne understreger, at der er tale om et lille datamateriale, så er der dog et tydeligt behov for at undersøge mulighederne for at nedbringe pattegrisedødeligheden i de økologiske besætninger.

Forskerne peger på, at der er behov for at tænke i nye muligheder for indretning af farestedet samt i udvikling af overvågningsværktøjer og forbedret adgang til søerne.

- Bedre muligheder for overvågning vil sammen med bedre adgang til hytterne kunne give bedre muligheder for at kuldudjævne og bedre muligheder for at bruge ammesøer, forklarer seniorforsker Lene Juul Pedersen som sammen med sektionsleder Jan Tind Sørensen har udarbejdet rapporten til Fødevareministeriet.

Der er også behov for at undersøge mulighederne for at fremavle nogle søer, som er bedre tilpasset de økologiske produktionsbetingelser med faringer i hytter på friland, mener Jan Tind Sørensen.

-Kort sagt skal de økologiske søer føde færre, men større og mere robuste grise, siger Jan Tind Sørensen. Derved kan soen selv passe sit kuld, og de manglende muligheder for opsyn vil ikke have så stor indflydelse.

Læs rapporten ” Status, årsager og udfordringer i forhold til løsning af forhøjet dødelighed hos økologiske pattegrise”, DCA rapport nr. 21, juni 2013. Udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet her.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Lene Juul Pedersen, e-mail: lene.juulpedersen@agrsci.dk, telefon: 8715 7907

Seniorforsker Jan Tind Sørensen, e-mail: jantind.sorensen@agrsci.dk, telefon: 8715 7923, mobil: 20783343

begge Institut for Husdyrvidenskab