Ophør med næbtrimning fører til flere skader på fjerdragt, hud og brystben hos skrabehøner

Ophør med næbtrimning bør følges op med øget fokus på managementtiltag, der mindsker risikoen for udvikling af fjerpilning. Det er konklusionen på en undersøgelse udført ved Institut for Husdyrvidenskab, AU, hvor der blev fundet højere forekomst af ringe fjerdragtstilstand, hudskader og brystbensfrakturer hos næbintakte skrabehøner.

04.04.2017 | Anja B. Riber og Linda Søndergaard Sørensen

Næbtrimning forårsager akut smerte og indebærer en risiko for mere kroniske smerter, hvorfor man har ønsket at undgå det. Desværre viser undersøgelse, at skader på fjerdragt, hud og brystben er væsentligt forøget hos skrabehøner med intakte næb. Foto: Colourbox.

Fra juli 2014 valgte Danske Æg at ophøre med at næbtrimme levekyllinger, som skal indgå i produktionen af skrabeæg. Beslutningen var i overensstemmelse med stigningen i antallet af lande i Nordeuropa, der indfører forbud mod næbtrimning. Indgrebet forårsager akut smerte og indebærer en risiko for mere kroniske smerter, hvorfor man har ønsket at undgå det. Næbtrimning anvendes som en metode til at reducere skader forårsaget af fjerpilning, og risikoen for forringet fjerdragt og kannibalisme er derfor højere i flokke med næbintakte høner.

Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge effekterne af at udelade næbtrimning på tilstanden af fjerdragt, hud og brystben hos skrabehøner. Undersøgelsen blev gennemført hos 10 danske skrabeægsproducenter, der hver deltog i projektet med henholdsvis én flok næbtrimmede høner og én flok næbintakte høner. Tilstanden af fjerdragt, hud og brystben blev vurderet på 100 høner fra hver flok, da hønerne var både 32 og 62 uger gamle.

Forekomst af skader stiger med alderen – mest hos de næbintakte høner

Ved 32-ugers alderen var forekomsten af ringe fjerdragtstilstand meget lav hos både næbtrimmede og næbintakte skrabehøner. Dette ændrede sig dog, således at der ved 62-ugers alderen var en højere forekomst af ringe fjerdragt hos næbintakte høner sammenlignet med næbtrimmede høner (Fig. 1). Ligeledes steg forekomsten af skader på huden med alderen, og den var højere hos de næbintakte end de næbtrimmede høner (Fig. 2).

Der var ingen forskel mellem de næbintakte og næbtrimmede høner, hvad angik forekomsten af brystbensfrakturer ved 32-ugers alderen, men ved 62-ugers alderen forekom brystbensfrakturer oftere hos næbintakte høner (Fig. 3).

 

Forøget fjerpilning og dermed øget frygtniveau kan være en forklaring

Undersøgelsen viser følgelig, at der i flokke af næbintakte høner var en højere forekomst af ringe fjerdragtstilstand, hudskader og brystbensfrakturer. Sidstnævnte var ikke forventet, men årsagen kan være, at flokke af æglæggere, der oplever høje niveauer af fjerpilning, kan have et forøget frygtniveau, muligvis grundet ubehaget og smerten forårsaget af fjerpilning. Hønerne opleves da typisk som mere flyvske, hvilket kan føre til flere situationer med forøget risiko for kollisioner med inventar og dermed brystbensfrakturer. Det kan derfor konkluderes, at ophør med næbtrimning bør følges op med øget fokus på managementtiltag, der mindsker risikoen for udvikling af fjerpilning, således at skrabehønernes velfærd ikke kompromitteres.

Projektet blev finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Tak til de deltagende skrabeægsproducenter!


Yderligere information

Læs mere om dyrevelfærd i DCAs Tema 

Flere oplysninger

Anja B. Riber og Lena K. Hinrichsen
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: Anja.Riber@anis.au.dk 

 

 

 

Anis, Fjerkræ