Økologiske svineproducenter kan med fordel skifte genetik

Ny forskning peger mod, at den økologiske svineproduktion kan have fordele af at anvende moderdyr, der føder færre men større grise end dem, der i dag udbydes fra Danavl, hvis linjer er tilpasset intensiv indendørs produktion. En undersøgelse under økologiske produktionsforhold viste, at moderdyr fra Topigs Norsvins TN70 linje kunne fravænne det samme antal grise som Danavls LY søer, men med en højere fravænningsvægt og at TN70 søernes patteantal modsvarede kuldstørrelsen, så søerne bedre selv kunne passe egne grise frem til fravænning.

30.11.2017 | ICROFS/ANIS

Forskning viser, at der er mange positive aspekter, for økologiske producenter, ved at skifte til et moderdyr, der føder færre og mere robuste grise. Foto: VIPiglets.

En af udfordringerne i økologisk svineproduktion er søer, der føder flere grise end de selv kan passe. De store kuld resulterer desuden i en mindre fødselsvægt for den enkelte gris, hvilket er medvirkende årsag til, at mange pattegrise dør. Hvis de overskydende grise fra de frugtbare søer skal overleve, skal de økologiske producenter enten lave ammesøer for at kunne opfostre overskydende grise eller aflive dem der ikke er patter til.

"Problemet ligger primært i, at man i den økologiske produktion bruger søer, som er fremavlet til den intensive konventionelle produktion, som foregår indendørs og ikke til den økologiske, som primært foregår udendørs. I den konventionelle produktion har man flere managementværktøjer til at hjælpe de mange små, svage og overskydende grise, søerne ikke selv kan opfostre. Denne mulighed findes ikke på friland, hvor søerne farer i hytter på marken. Derfor kan man overveje at skifte til en lidt mindre frugtbar type moderdyr, der er bedre egnet til den økologiske svineproduktionsform", siger Lene Juul Pedersen, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

For at finde et alternativ til de meget frugtbare LY søer fra Danavl har enkelte økologiske besætninger forsøgsvist brugt sæd fra Topigs Norsvin orner til danske LY søer med gode resultater. Derfor har forskerne fra Aarhus Universitet i regi af projekterne VIPiglets og ”Styrket beslutningsgrundlag og dyrevelfærd i økologisk svineavl” sammenlignet egenskaber hos moderdyr og afkom fra Topigs Norsvin, TN70-linje med LY moderdyr fra Danavl under økologiske produktionsforhold. Alle moderdyr blev insemineret med navngiven sæd fra Danavl’s Duroc orner.

 

Stærkere grise

Fra faring og indtil fravænning var forskellene tydelige. Søer fra DanAvl fik signifikant flere totalfødte grise, men havde ikke nok patter til alle grise. Uden brug af ammesøer var det derfor nødvendigt at aflive i gennemsnit 1 gris pr. kuld fra DanAvl søer, mens det kun i enkelte tilfælde var nødvendigt at aflive grise fra TN70 søer. Det resulterede i en lavere andel døde/aflivede grise fra TN70-linjen. Antallet af fravænnede grise var ikke forskelligt mellem de to typer moderdyr (jf. tabel). Grisene fra DanAvl vejede mindre ved fødsel og var derfor mere udsatte for underafkøling. Det afspejlede sig i en lavere kropstemperatur 1 døgn efter fødsel. Underafkøling er en væsentlig risikofaktor, der kan medføre, at grisene dør af sult, sygdom eller bliver lagt ihjel.

 

"Antallet af fravænnede grise i vores undersøgelse er udtryk for, hvor mange grise, søerne selv har kunnet passe uden hjælp fra ammesøer. Brug af ammesøer er meget vanskeligt og tidskrævende på friland. Hvis de overskydende grise fra DanAvls søer skal have en chance for at overleve, er det nødvendigt at bruge ammesøer, ellers er man af etiske årsager nødt til at aflive grisene tidligt efter faring", forklarer Lene Juul Pedersen.


Flere fordele
En yderligere fordel ved TN70 søerne er, at grisene havde en højere tilvækst indtil fravænning. I gennemsnit vejede de 1,2 kg mere pr. gris end grise fra DanAvls søer. En højere fravænningsvægt gør grisene mere robuste, og en høj fravænningsvægt er alt andet lige vigtig for den efterfølgende vækst. I undersøgelsen blev der også set på tilvækst til slagtning og kødprocenten hos grise fra TN70 søer. De foreløbige resultater tyder ikke på en bedre tilvækst hos afkom efter TN70 efter fravænning, mens kødprocenten fra de 3 første slagtehold var 60.5 % og 58.3 % hos afkom efter hhv. TN70 og Danavl. Grisene blev slagtet ved en gennemsnitsvægt på 101 kg, hvilket alt andet lige vil give en højere kødprocent, end hvis slagtevægten var højere.

"Samlet set er der flere positive aspekter for økologiske producenter ved at skifte til et moderdyr, der føder færre og mere robuste grise. En gevinst er en bedre tilvækst til fravænning og muligvis også en højere kødprocent hos TN70 afkommet ved slagtning. Desuden kan der opnås samme antal fravænnede grise med væsentlig lavere ressourcer, hvilket er en afgørende faktor for, at den økologiske produktion kan forbedre sin afsætning og fastholde sit omdømme i forhold til at levere god dyrevelfærd og en ressourcebevidst produktion", slutter Lene Juul Pedersen.

Resultaterne fra projekterne er fremlagt på Økologi-Kongres 2017 i Kolding onsdag den 29. november.

 

Kontaktoplysninger

Lene Juul Pedersen, seniorforsker,

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet: 

E-mail:  lene.juulpedersen@anis.au.dk

 

Fakta om projekterne bag undersøgelsen

 

  • Projektet VIPiglet er en del af Organic RDD 2-programmet koordineret af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
  • Projektet ”Styrket beslutningsgrundlag og dyrevelfærd i økologisk svineavl” er støttets af Fonden for Økologisk Landbrug.
  • I projekterne deltager Aarhus Universitet, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, SEGES Økologi Innovation og økologiske svineproducenter

 

Nedenstående tabel viser udvalgte resultater fra undersøgelsen.

 

 

Anis, Svin, DCA