Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt projekt sætter fokus på insektbelastning hos heste på græs

Heste har godt af at komme på græs – både for deres fysiske og psykiske velbefindende. Men insekter og sommervarme kan være en belastning og en trussel for hestenes velfærd. Nyt projekt ved AU Foulum undersøger insektforekomst og betydningen af skygge.

12.06.2019 | Linda Søndergaard Sørensen

Det kan være surt at være hest i sommervarmen på grund af generende insekter. Foto: Janne W. Christensen.

Det kan være surt at være hest i sommervarmen på grund af generende insekter. Foto: Janne W. Christensen.

Klimatiske ændringer betyder, at heste på græs oplever flere varme perioder samt øget insektbelastning. Samtidig favoriserer de klimatiske ændringer en øget forekomst af en række insektarter, der kan være bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Endvidere udgør blodsugende og stikkende insekter en belastning i form af irritation og kløe. Disse kan forårsage sår og allergi/eksem og kan desuden overføre smitsomme mikroorganismer, som kan føre til alvorlige sygdomme. Dermed kan den øgede insektbelastning og flere varme perioder gå ud over hestenes velfærd, hvorfor der er behov for at finde effektive skygge- og insektløsninger til heste på græs.

Derfor er der igangsat et nyt forskningsprojekt ved AU Foulum, som skal indsamle ny viden om sammenhængen mellem insektforekomst, vejrforhold samt belastning hos hestene målt som stresshormoner og insektrelateret adfærd.

”Vores mål med undersøgelsen er ud at finde frem til gode praktiske løsninger for hesteejere til at minimere belastningen fra insekter mest muligt under danske forhold”, fortæller projektleder Janne W. Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 

Forskningsprojektet er inddelt i to faser

I den første fase indsamles data på 20 udvalgte besætninger – heraf 10 besætninger hvor hestene har adgang til bygninger eller skure samt 10 besætninger uden adgang til indendørsarealer. Dataindsamlingen kører over hele sommerperioden, så perioder med særlig aktivitet af forskellige insektarter, f.eks. klæger, bremser og andre fluer og myg bliver dækket.

I projektets anden fase vil forskerne tage kontakt til 40-50 hestebesætninger for at indhente erfaringer fra praksis med hestes brug af bygninger/skure i sommerperioden, samt ejernes erfaringer med andre tiltag til reduktion af insektbelastning, f.eks. H-trap, brug af sommerdækkener og Pour-On midler. Erfaringerne herfra samles til et idékatalog. 

Omfattende dataindsamling

Forskerne indsamler kontinuert følgende registreringer i projektet: 

  • Hestenes brug af bygninger/skure og naturligt forekommende skygge/områder med vind, registreres ved direkte observation samt ved hjælp af vildtkameraer.
  • lnsektforekomst (antal og arter) registreres ved hjælp af opsatte fælder både i bygninger og udenfor på arealet. Yderligere indhentes kvantitative data via visuelle observationer af udvalgte insektgrupper på heste.
  • Vejrforhold (temperatur, luftfugtighed, nedbør og vindhastighed) registreres ved hjælp af opsatte vejrstationer.

Øvrige registreringer foretages løbende:

  • Gødning til måling af stresshormoner
  • Overfladetemperatur og respirationsrate måles på alle heste i forbindelse med adfærdsobservationer
  • lnsektrelateret adfærd (f.eks. halepisken, hovedryst, kløen, nappen mod kroppen) registreres på udvalgte døgn og tidspunkter i alle besætninger.


”Disse data vil give os mulighed for at sammenligne perioder med høj insektbelastning med perioder med lav insektbelastning i forhold til brug af indendørsarealer og/eller naturligt forekommende skygge eller områder med mere vind, fortæller Janne Winther Christensen.

”Desuden vil der blive lavet artsbestemmelse af insekterne med henblik på at opnå viden om, hvilke arter, der er til størst gene for hestene. På baggrund af de mange data skal projektet munde ud i anbefalinger og strategier til, hvordan hesteejere bedst muligt kan forebygge insektgener og dermed øge velfærden for deres heste på græs” slutter Janne Winther Christensen.

Projektet er støttet af Hesteafgiftsfonden og Qato-fonden og løber i perioden 2019-2020. Projektet udføres i samarbejde med Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

Flere oplysninger

Janne Winther Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: jwc@anis.au.dk

Anis, Heste, DCA