Aarhus Universitets segl

Ny rapport sætter fokus på strategier til at opfostre overskydende grise

De fleste danske søer føder flere grise, end de selv kan passe. Der er derfor behov for andre strategier til at opfostre overskydende grise. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at opfostring ved modersoen suppleret med mælkeerstatning har samme potentiale til at reducere dødelighed som brug af ammesøer. Men begge dele har konsekvenser for velfærden.

Undersøgelsen tyder på, at grise uanset anden fødekilde eller ej, altid vil forsøge at få mælk hos soen. Foto: Anders Trærup, AU
Undersøgelsen tyder på, at grise uanset anden fødekilde eller ej, altid vil forsøge at få mælk hos soen. Foto: Anders Trærup, AU

Avl for store kuld har medført, at mange søer føder flere grise, end de selv kan passe. I 2017 fødte en dansk so i gennemsnit 17 levende grise, men havde i snit kun 14 patter. Kuldudjævning, hvor de overskydende pattegrise flyttes til såkaldte ammesøer, der har færre grise eller netop har fravænnet egne grise, er derfor normal praksis i danske svinebesætninger.

Men tidligere undersøgelser fra blandt andet Aarhus Universitet har vist, at der også er en større forekomst af velfærdsproblemer, både hos ammesøer og pattegrise, der dier hos disse søer. Som led i Aarhus Universitets aftale om myndighedsbetjening, har forskere ved Institut for Husdyrvidenskab undersøgt denne problemstilling og set nærmere på to strategier, der kan bruges til at håndtere overskydende grise. Resultaterne er udgivet som DCA-rapport.

Forskerne har dels undersøgt de velfærdsmæssige konsekvenser for so og pattegrise af at lade 17 grise blive ved modersoen og supplere med mælkeerstatning, og dels undersøgt, hvad det betyder for velfærden, hvis grisene - fra de er 7 dage gamle - flyttes til en ammeso. De har derefter sammenlignet forskellige velfærdsindikatorer, pattegriseoverlevelsen og fravænningsvægten.

- Formålet med den første undersøgelse var at se, om det er muligt at opnå samme velfærd og fravænningsvægt i kuld med 17 grise, hvis de også har adgang til mælkeerstatning, som i kuld med 14 grise uden anden fødekilde. Resultaterne viser først og fremmest, at dødeligheden i begge tilfælde er markant lavere end i de tilfælde, hvor soen opfostrer alle sine egne 17 grise uden tildeling af mælkeerstatning. Så strategien med at tildele mælkeerstatning kan godt have potentiale til at redde en del af de overskydende grise, forklarer ph.d.-studerende Cecilie Kobek Thorsen fra Institut for Husdyrvidenskab.

Grisene går altid efter mælk fra soen

Men det har konsekvenser på andre parametre. Grise i kuld med 17, hvor der var tildelt mælkeerstatning, vejede mindre ved fravænning, og der var større risiko for pattekampe og for skader på både grise og so.

- Der var signifikant flere pattekampe i kuld med 17 grise med mælkeerstatning sammenlignet med kuld lagt ud med 14 grise uden mælkeerstatning. Det tyder på, at grise uanset anden fødekilde eller ej, altid vil forsøge at få mælk hos soen, siger Cecilie Kobek Thorsen

Forskerne undersøgte også, om mere plads i løsdrift kunne reducere problemerne med de store kuld, men det var ikke tilfældet – risikoen for at grisene indgik i pattekampe var eksempelvis stadig høj.

Soen og grisenes behov matcher ikke

I den anden undersøgelse sammenlignede forskerne grise, der var vokset op ved egen mor, med grise delvist vokset op med ammeso. I forsøget indgik ti søer, som blev opstaldet i kassestier med max. 14 egne grise, som de diede indtil dag 21. De blev herefter fravænnet og erstattet med et ca. syv dage gammelt kuld ammegrise fra andre søer.

Undersøgelsen viser, at tilvæksten hos ammegrisene var reduceret i forhold til de grise, som soen selv havde fravænnet. Det skyldes ifølge forskerne enten et fald i mælkeydelsen eller det øgede antal pattekampe, der blev observeret ved ammegrisene, når de lige var flyttet til ammesoen.

- Der var både indikationer på, at det kunne tage lang tid for nogle søer at acceptere de fremmede grise, og at grisenes behov ikke helt matcher ammesøernes laktationsforløb, Men der er simpelthen brug for flere adfærdsundersøgelser af, hvordan en so reagerer på at få ammegrise, siger Cecilie Kobek Thorsen.

Sammenlignes resultaterne fra de to undersøgelser, ser det ud til, at tilvæksten hos grisene umiddelbart er mere påvirket, hvis de er opvokset hos ammesøer end i store kuld med mælkeerstatning.

- Det er et kompleks område med mange aspekter – og i dag findes der kun ganske få undersøgelser af de forskellige strategier til opfostring af overskydende grise. Samtidig er der kun begrænset fokus på de potentielle langsigtede konsekvenser af den øgede konkurrence mellem grisene. Det kunne være interessant at sammenholde konsekvenserne af de forskellige strategier med en strategi, hvor soen føder færre, større og mere robuste grise, siger Cecilie Kobek Thorsen.


Kontakt

Download DCA-rapporten: Metoder til forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld som erstatning for brug af ammesøer

Ph.d.-studerende Cecilie Kobek Thorsen
Institut for Husdyrvidenskab, AU  
Mail: cecilie.thorsen@anis.au.dk
Telefon: 8715 7835

Professor Lene Juul Pedersen
Institut for Husdyrvidenskab, AU
Mail: lene.juulpedersen@anis.au.dk
Telefon: 8715 7907
Mobil: 51162822