Larveproduktion til økologiske høns er udfordrende

Insektlarver er en rigtigt god proteinkilde i foder til økologisk fjerkræ, men det er en udfordring at producere larver i store mængder til økologisk foder.

13.11.2017 | Lotte Rystedt

Der skal ganske mange larver til at gøre en høne mæt. Foto: Aarhus Universitet Foulum

Larver fra forskellige insekter er en god proteinkilde til fjerkræ, fordi andelen af aminosyren methionin er høj. Det er godt for høns, da de bruger methionin til at udvikle en sund fjerdragt.

I den økologiske produktion er det ikke tilladt at tilsætte syntetisk methionin til foderet, og derfor bliver hønsene fodret med store mængder kvælstofholdig protein for at sikre, at de får nok methionin. Et resultat bliver, at de gennem deres gødning udleder meget kvælstof, som ikke er blevet udnyttet. Derudover består en stor del af fjerkræs foder af sojaprotein, som er transporteret over lange afstande.

-          Vi leder jo med lys og lygte efter alternative proteinkilder, der kan erstatte soja. Her er larver ernæringsmæssigt rigtigt gode som foder til økologisk fjerkræ, men i forhold til produktionen af sådanne larver til økologisk foder, er der mange udfordringer, siger lektor Ricarda Engberg fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Hun har udarbejdet ”Notat om potentiale og muligheder for opdræt af insekter til brug som proteinkilde i foder til økologiske dyr” i samarbejde med lektor Jan Værum Nørgaard.

Notatet er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet som del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Specialiseret produktion

En af udfordringerne er, at der skal produceres mange larver for at gøre en høne mæt.

-          Der skal rigtig mange larver til, og det er mest sandsynligt, at man må producere en koncentreret proteinmel af larverne, hvor man blandt andet tager fedtet ud, siger Ricarda Engberg. Hun understreger også, at en larveproduktion til foder til egen besætning ikke blot er noget, den enkelte landmand bare nemt kan lave på sin egen bedrift.

-          Larveproduktion er meget specialiseret, fordi der er så mange led – fra insekternes æglægning til larve til rensning og eventuel forarbejdning. Desuden kræver larverne meget varme, nemlig 28-30 grader. Man kan ikke blot dyrke dem på en mødding eller rådne frugter, også af hygiejnemæssige årsager, siger Ricarda Engberg.

Definitionen af en økologisk larve

Et andet aspekt, som skal undersøges nærmere, er definitionen af, hvornår en larve er økologisk. Her er et emne hvilket økologisk foder, larverne skal have, og hvorvidt de skal have det i hele deres livscyklus.

I dag findes der ifølge Ricarda Engberg ingen producenter af økologisk larvefoder.

Fritgående økologiske høns kan spise larver fra jorden, men det er ikke nok til at dække deres proteinbehov. Det har dog en god virkning på deres adfærd, at der er larver, som de kan gå og pirke efter i hønsegården.

Find hele besvarelsen ”Notat om potentiale og muligheder for opdræt af insekter til brug som proteinkilde i foder til økologiske dyr” her.


For flere oplysninger

Lektor Ricarda Engberg

Institut for Husdyrvidenskab, AU

Email: ricarda.engberg@anis.au.dk

Tlf.: 87 15 79 04

Anis, DCA, Fjerkræ, Økologi