Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kønssorteret sæd minimerer det genetiske efterslæb ved forlænget laktation

Ved brug af kønssorteret sæd på den yngste del af malkekvægsbesætningen kan et avlsmæssigt efterslæb mere eller mindre undgås viser resultater fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

13.09.2019 | Julie B. Clasen og Morten Kargo

Malkekøer i kvægstald. Foto: Linda S. Sørensen.

Forlænget laktation, uden brug af KSS, mindsker den økonomiske gevinst af avlsarbejdet, men der skal ikke meget KSS til for at mindske dette efterslæb og sågar forøge det genetiske niveau. Foto: Linda S. Sørensen.

Forlænget laktation betyder, at kælvningsintervallerne bliver længere og køerne får deres anden og efterfølgende kalve senere end køer med kortere kælvningsintervaller. Alt andet lige betyder det også, at køerne i besætningen avlsmæssigt set kommer bagud og en potentiel økonomisk gevinst ved et højere avlsmæssigt niveaufremgang går tabt. Men dette avlsmæssige efterslæb kan mere eller mindre undgås ved at anvende kønssorteret sæd (KSS) på den yngste del af besætningen.

Hvis man stræber efter at producere den næste generation af kvier ud af førstekælvere, undgår man nemlig, at gennemsnitsalderen blandt ko-mødrene stiger, da første kælvning ikke udskydes ved forlænget laktation. Med anvendelse af KSS bestemmer man langt hen ad vejen selv, hvilke køer der skal være mødre til næste generations kvier.

I sammenhæng med et omfattende studie omkring forlænget laktation (se bl.a. artiklen ”Økonomiske muligheder i forlænget laktation”, som blev bragt tidligere på året) undersøgte vi de økonomiske konsekvenser af ændret avlsmæssigt niveau i besætningen ved forlænget laktation kombineret med KSS. Vi anvendte en kombination af to simuleringsværktøjer: SimHerd til beregning af dækningsbidraget og ADAM til beregning af det genetiske niveau ved ændret kælvningsinterval og anvendelse af KSS.

Den bedste strategi afhænger af udgangspunkt

Udgangspunktet var en besætning praktiserende 13 måneders kælvningsinterval uden brug af KSS. Herefter simulerede vi seks scenarier med 15 eller 17 måneders kælvningsinterval i enten alle køer, førstekalvskøer eller ældre køer. Disse scenarier blev kombineret med fire forskellige alternativer for anvendelsen af KSS: KSS på 50 %, 75 % eller 100 % af kvierne, eller på 70 % af kvierne og 30 % af førstekalvskøerne. Kvier, som ikke blev insemineret med KSS insemineredes med normal sæd og der blev anvendt justerede mængder konventionel sæd og kødkvægssæd blandt køerne, for at tilpasse antallet af kvier. Udvælgelsen af kvier og køer til KSS og kødkvægssæd blev baseret på genomiske avlsværdital.

I tabellen herunder ses det, at forlænget laktation uden brug af KSS mindsker den økonomiske gevinst af avlsarbejdet – altså skaber et avlsmæssigt efterslæb i forhold til udgangspunktet. Der skal dog ikke meget KSS til for at mindske dette efterslæb og sågar forøge det genetiske niveau. Den bedste strategi (blandt de undersøgte) i forhold til udgangspunktet er at anvende KSS på 70 % af kvierne og 30 % af køerne og kun forlænge laktationen i førstekalvskøerne. Årsagen til at denne strategi er bedre end KSS på 100 % af kvierne skyldes, at de genetisk bedste førstekalvskøer ofte er bedre end de genetisk dårligste kvier, trods aldersforskellen.

 

Tabel 1: Genetisk niveau og dækningsbidraget inklusive det genetiske niveau vist i kr. pr. årsko ved anvendelse af forlænget laktation på hhv. alle, alene på førstekalvskøer eller alene på ældre køer . Værdierne viser forskellen til basis som er 13 måneders kælvningsinterval uden brug af KSS.

Det skal dog understreges, at anvender besætningen allerede KSS vil udgangspunktet allerede være højt og derfor skal der mere KSS til at mindske eller undgå avlsmæssigt efterslæb. Hvilken forlængelsesstrategi der er bedst inden for KSS-strategi er variende.

Kødkvægskrydsninger giver lille bonus i det samlede dækningsbidrag

 

Inkluderer man det genetiske niveau i dækningsbidraget beregnet fra SimHerd er der, som tidligere erfaret øget profit at hente i forlænget laktation. Kombinerer man dette med anvendelsen af KSS, giver det mulighed for at skrue op på forbruget af kødkvægssæd og dermed øge indkomst fra salg af slagtekalve.

 


Kontaktpersoner

Morten Kargo, Seniorrådgiver, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Mail: morten.kargo@mbg.au.dk

Julie Brastrup Clasen, PhD-studerende, Institut för Husdjursgenetik, Sveriges Landbrugsuniversitet
Mail: julie.clasen@slu.se

Kvæg