Et projekt under Videncenter for Dyrevelfærd har haft til formål at udpege de mest omkostningseffektive investeringer i forbedret velfærd for danske malkekvægsbesætninger ved at identificere de alvorligste velfærdsproblemer, klarlægge årsagerne bag dem, foreslå løsninger og beregne de samlede økonomiske konsekvenser af dem.

De mest udbredte velfærdsproblemer

I forbindelse med et tidligere projekt (”Indeks-projektet”) - er 60 malkekvægsbesætninger blevet velfærdsvurderet. Her blev de mest udbredte og alvorligste velfærdsproblemer identificeret til at være dårlig hvilekomfort, problemer med at lægge sig og rejse sig i sengebåsene samt halthed.  Analyser viste, at en række forhold i besætningen var associeret med reduceret dyrevelfærd. For eksempel havde sengebåsens kvalitet indflydelse på både lægge-sig-adfærd og halthed. Endvidere var forekomsten af disse problemer forbundet med landmandens eget fokus på halthed.

Typiske årsager til velfærdsproblemer
I dette projekt blev syv ud af de 60 besætninger fra ”Indeks-projektet” besøgt med det formål at se på økonomien i potentielle velfærdsforbedringer. De typiske lokale årsager til velfærdsproblemerne viste sig at være for små sengebåse med hårde, slidte måtter/madrasser samt forskellige problemer relateret til gulv, skrabere, spalter og gulvhygiejne. Løsningsmuligheder blev skitseret i et samarbejde mellem landmand, dyrlæge og en bygningskonsulent. De handlede bl.a. om udvidelse af båsene, etablering af velfærdsareal, nye madrasser eller sand i båsene, og udbedring af gulv- og hygiejneproblemer. Praktiske muligheder for afgræsning blev også drøftet.

Tre investerings-scenarier

Der blev skitseret op til tre investeringsscenarier for hver bedrift – i alt 14 forskellige investeringsscenarier på de syv gårde. Investeringerne lå typisk i prisklassen 350.000 kr. til 800.000 kr. (dog svingende fra 317.000 til 7.000.000 kr.). 

Omkostningerne forbundet med velfærdsinvesteringerne blev beregnet af en bygningskonsulent. De forventede produktionsstigninger blev baseret på, hvilke produktionsforbedringer man kunne forvente, baseret på andre forskningsresultater og simuleret med besætningernes egne data ved hjælp af SimHerd-modellen.

Resultaterne er vist i figur 1. Som det fremgår, så afhang den økonomiske gevinst af besætningsspecifikke forudsætninger som ydelses- og sundhedsniveau samt hvilke konkrete omkostninger, der var på de nødvendige forbedringer.

Fig 1. Rentabiliteten opgjort som forventet øgning i dækningsbidraget pr ko minus de årlige udgifter til investeringen pr ko pr år (ved 10 årige lån, 4% rente). Hver af de seks bokse repræsenterer gennemsnittet og spredningen på rentabiliteten i alt 14 forskellige investeringer, der blev gennemregnet. De seks bokse viser seks forskellige forudsætninger for den potentielle stigningen i produktionen (ydelsesstigninger på 0.5, 1 og 1.5 kg mælk/ko/dag og halthedsreduktioner på 10% henholdsvis 20%).

Eksempel på velfærdsinvesteringer på bedrift

I et typisk eksempel, fra en af de besøgte bedrifter, var der forslag til følgende velfærdsinvesteringer:

·       udvidelse af sengebåse,

·       udskiftning af brystbom,

·       udskiftning af komadrasser,

·       flere vandkar,

·       ekstra plads ved vandkar,

·       etablering af nykælverhold.

I alt en investering på 770.000 kr, som desuden medfører 16 færre sengebåse, hvorved besætningen reduceres til 230 årskøer. Derved blev den årlige udgift pr ko på 412 kr. (10 års lån, 4% i rente).

Den forventede øgning i dækningsbidraget, beregnet med simuleringer fra samme bedrift, varierede fra den mindste gevinst på 489 kr/ko/år ved en forudsat ydelsesstigning på blot 0.5 l/ko/dag og en halthedsreduktion på 10% til den største gevinst på 1.157 kr/ko/år ved en forudsat ydelsesstigning på 1.5 l/ko/dag og en halthedsreduktion på 20%. Denne investering var altså, med de her medtagne udgifter, profitabel blot ydelsen steg med 0.5 kg/dag/ko og haltheden reduceret 10%.

De fleste velfærdsinvesteringer kan tjenes hjem

Konklusionen var, at langt de fleste investeringer var økonomisk fordelagtige under forudsætning af, at ydelsen steg blot 0.5-1.0 kg/ko/dag og haltheden blev reduceret med 10-20 %, som er forudsætninger, der understøttes af tidligere forskning af forbedringerne. Investeringerne blev antaget finansieret med lån med 10-årig afskrivningsperiode og 4 % renteniveau.

Projektet blev udført som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet som et projekt under Videncenter for dyrevelfærd.

Flere oplysninger

Projektleder Anne Braad Kudahl, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet,

E-mail: Anneb.kudahl@anis.au.dk