Hvilke veje kan kvægbruget følge?

Ved at opstille en række udviklingsveje for fremtidens kvægbedrifter i Danmark vil forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Seges, Arla og andre fra erhvervet understøtte en bæredygtig, helhedsorienteret og balanceret udvikling af kvægproduktionen.

15.11.2017 | Janne Hansen

Hvilke veje kan fremtidens kvægbedrifter følge? Det vil et nyt forskningsprojekt ved Institut for Agroøkologi belyse. Foto: Jesper Rais

På en kvægbedrift er produktionen knyttet til forrentning og udnyttelse af relativt langsigtede investeringer i jord, maskiner, bygninger og staldteknologi. Inddragelse af forventninger til fremtiden er derfor vigtigt for at kunne udvikle bedriften i overensstemmelse med produktionens rammebetingelser i en tidshorisont på 15-20 år. 

Hvordan kan de nuværende kvægbrug udvikles, når der skal tages hensyn både til landmandens økonomi, dyrenes velfærd, miljøet, forbrugernes ønsker og alt muligt andet samtidigt? Hvilke muligheder er der, og hvilke veje er bedst at følge for den enkelte bedrift? Disse spørgsmål vil et nyt forskningsprojekt under ledelse af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet belyse. 

- Vi forsøger ikke at forudsige fremtiden via en fremskrivning af den hidtidige udvikling, men at etablere billeder af, hvordan fremtiden kan se ud under forskellige givne forudsætninger, siger projektets leder lektor Lisbeth Mogensen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

Detaljerede beskrivelser af forskellige fremtidsbilleder

Det første skridt bliver at afdække udviklingsmulighederne for kvægproduktionen inden for seks hovedområder, nemlig avl, fodring og foderproduktion, daglig management-teknologier, stalde og malkning, afsætning og forbrugere samt samfundets krav. Her dykker forskerne ned i detaljer og ser på faktorer som afgrødevalg, vægtning af egenskaber i avlsmålene, landmandens anvendelse af data til management, dyrenes adfærd, forbrugernes forventede krav til mælk og kød, klimabelastning samt målrettet regulering af næringsstoffer. 

Arbejdet med disse faktorer skal bruges som oplæg til en workshop, hvor der skal identificeres forskellige typologier eller fremtidsbilleder for fremtidige kvægbedrifter. Til denne workshop vil der blive inviteret en bred skare af folk, der kan være med til at nytænke kvægproduktionen. 

I den sidste fase af projektet vil forskerne via modelberegningen beskrive konsekvensen af de forskellige fremtidsbilleder for bedriftens produktivitet og økonomi samt de afledte effekter på klima, miljø, biodiversitet og markedspotentiale.

- Vi forventer, at projektets resultater vil inspirere landmænd, rådgivere og politikere til, hvordan forskellige udviklingsveje for fremtidens kvægbedrifter i Danmark kan understøtte en bæredygtig, helhedsorienteret og balanceret kvægproduktion og derved sikre, at kvægproduktionen opfylder fremtidens krav med hensyn til afsætning på markedet, forbrugernes forventninger og samfundets krav i forbindelse med klima, miljø og dyrevelfærd, siger Lisbeth Mogensen. 


Fakta om projektet:

Titel: Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægbedrifter 

Bevilget: 856.000 kroner fra Mælkeafgiftsfonden og 200.000 kroner fra Kvægafgiftsfonden

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi, Institut for Husdyrvidenskab samt Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, Seges og Arla

Varighed: To år (2018-2019)


Yderligere oplysninger:

Lektor Lisbeth Mogensen, Institut for Agroøkologi, email: lisbeth.mogensen@agro.au.dk, telefon: 8715 8025


Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Agro, DCA