Hvad betyder sygdom for slagtekalves tilvækst og slagteresultater?

Ved AU-Foulum er der, på basis af data fra en slagtekalvebesætning, gennemført en analyse af, hvad sygdom hos kalve betyder for tilvækst og slagtekvalitet. Analysen viser, at såvel kalve med leverbylder som kalve med andre lidelser havde markant dårligere tilvækst, slagtevægt, EUROP formklasse og afregningspris end kalve uden disse slagtefund.

19.06.2017 | Mogens Vestergaard

Hvis slagtekalvene får leverbylder eller bemærkninger for andre slagtefund, fx bughindebetændelse og andre bylder koster det dyrt, viser analyse af data fra en veldreven slagtekalvebesætning gennemført ved AU-Foulum.

Slagtekalveproduktionen i Danmark er på mange områder en både strømlinet og effektiv produktionsform. Men der er naturligvis også udfordringer, fx kan kalve blive syge. Flytning af små kalve fra mange malkekvægsbesætninger, der sammenblandes og skifter fodring og miljø fx i 3-5 ugers alderen, er en medvirkende årsag til, at en del kalve behandles for lungebetændelse i fx 2-4 måneders alderen. En tidligere lungerelateret lidelse kan oftest ses ved slagtning, og der tildeles koder for de to hyppigst forekommende kroniske lungefund i enten lunger eller lungehinder, som afrapporteres til producenten på afregningen fra slagteriet. Ligeledes registreres antal leverbylder, og her ved man, at en meget strukturfattig ration med høj stivelsesandel vil fremme en høj frekvens af leverbylder. Der registreres også bughindebetændelser, bylder i andre organer mm.

I forbindelse med afprøvning af kornbærme i kraftfoderpiller til slagtekalve i en slagtekalvebesætning registrerede vi sygdomme blandt kalvene i forsøgsperioden og slagtefund. Betydningen er kornbærme for produktion, slagtekvalitet og sundhed er tidligere rapporteret, og der var generelt meget små effekter af at anvende 20 % kornbærme som protein- og fiberkilde i en kraftfoderpille til hurtigt voksende slagtekalve. Der blev registreret et antal klovbrandbylder i forsøgsperioden og desuden et antal slagtefund, fx leverbylder, lungerelaterede lidelser og øvrige lidelser (bughindebetændelse, andre bylder mm).

I denne artikel er disse øvrige slagtefund samlet i en fælles kategori ’andre lidelser’. I slagtekalveproduktionen kan større kalve blive ramt af fx klovbrandbylder, som hurtigt kan smitte til andre kalve. Som regel opdages denne lidelse meget hurtigt og ved effektiv behandling kan det kureres. Det er typisk, at en våd og dårlig dybstrøelse virker fremmende for et udbrud af klovbrandbylder.

 

Hvornår skal der sættes ind med en ekstra indsats?
De lidelser, som slagtekalveproducenten og dennes dyrlæge har behandlet i kalvens liv samt de tilbagemeldinger, der kommer på afregningen, bør indgå i slagtekalveproducentens vurdering af, om der er et problem i besætningen, der skal gøres noget ved. Er der generelt for høj frekvens af lungebetændelser, hvad kan jeg så gøre for at nedbringe disse tilfælde. Og er klovbrandbylder et så hyppigt problem, at jeg skal strø bedre generelt. Ofte skal både dyrlæge og slagtekalverådgiver involveres og en plan udarbejdes.

Men for at have et incitament til at gøre noget ved en høj sygdomsfrekvens, så er det relevant at kende omkostningen ved et tilfælde af fx lungebetændelse. Er omkostningerne til behandling (tid og medicin) høj og følger der nedsat trivsel og/eller lavere afregning med, så bør der gøres en indsats.

Data i opgørelsen

Der indgår data for 218 slagtekalve fra én veldrevet besætning, hvor kalvene er fodret med kraftfoderpiller og halm og har gået i dybstrøelsesbokse og er leveret som Dansk Kalv. Kalvenes tilvækst ligger på et generelt højt niveau og 87 % af besætningens slagtekalve bliver godkendt i DCs Dansk Kalv koncept. Kalvene er indsat ved ca. 30 dages alderen med en gennemsnitsvægt på 59 kg. Data er analyseret med en statistisk model, der medtager effekterne af vores fodringsbehandling med kornbærme og de 4 blokke a 2 bokse, som kalvene var inddelt i. Der er så analyseret med en model, hvor betydningen af den pågældende sygdom (rask eller syg) også er medtaget. Dette er gjort for de tre kategorier af slagtefund: kronisk lungerelaterede lidelser, leverbylder og andre slagtefund samt for de behandlingskrævende tilfælde af klovbrandbylder.

Hvad fandt vi?

Resultaterne fremgår af tabel 1. I tabellen er medtaget to opgørelser: betydningen af andre lidelser (41 tilfælde) og betydningen af leverbylder (39 tilfælde), fordi der her fandtes en markant effekt på tilvækst og slagteegenskaber. Det skal bemærkes, at der er et vist overlap mellem de to opgørelser, idet der er 18 kalve, der både havde ’andre slagtefund’ og ’leverbylder’ samtidig.

Tabel 1. Betydningen af 'andre slagtefund' og 'leverbylder' for tilvækst og slagtekvalitet

 

Andre slagtefund og leverbylder påvirkede produktionsresultatet
Bruttotilvæksten var altså 44 g/dag lavere for en kalv med ’andre slagtefund’, slagtekroppen vejede 7 kg mindre og afregningsprisen var ca. 300 kr. lavere i forhold til en kalv uden disse bemærkninger. En kalv med leverbylder ved slagtning voksede 38 g/dag mindre, havde en 5 kg lavere slagtekrop vægt og afregnede ca. 200 kr. lavere.

Kronisk lungerelaterede fund og klovbrandbylder påvirkede ikke produktionsresultatet
For kroniske lungerelaterede fund var der ingen effekt på tilvækst og slagteegenskaber. Det tyder på, at syge kalve er behandlet rettidigt og har haft få tilfælde per kalv, således deres generelle trivsel ikke har været negativt påvirket. Fra andre besætninger har vi set, at kalve, der behandles én gang mod lungebetændelse oftest klarer sig lige så godt, som kalve uden tilfælde af lungebetændelser, men hvor kalve med mere end 2 tilfælde af lungebetændelse klart hæmmes i tilvækst og opnår lavere afregning.

Vi fandt heller ingen negativ effekt af et tilfælde af klovbrandbylder på tilvækst og slagtekvalitet. Igen tyder det på, at en hurtig behandling kun medfører en kort periode med smerter i kloven, og at foderoptagelse og tilvækst ikke begrænses permanent.

Dårlig sundhed koster
I denne veldrevne slagtekalvebesætning er det produktionsøkonomisk negativt at få leverbylder eller at få bemærkninger for andre slagtefund, fx bughindebetændelse og andre bylder. Effekterne er af en væsentlig størrelse, fx 5 eller 7 kg lavere slagtekrop vægt og 2-300 kr. lavere afregning per slagtekrop. Vi kan ikke direkte overføre disse resultater til andre besætninger, men vi mener, at disse resultater alligevel har en almen værdi og kan give andre en rettesnor om, hvad konsekvenserne er af høj sygdomsforekomst på tilvækst og slagteegenskaber.

Projektet er gennemført af Aarhus Universitet i samarbejde med DLBR Slagtekalve, SEGES (Per Spleth og Steen Hansen) med økonomisk støtte fra Kvægafgiftsfonden.

 

Flere oplysninger

Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Mogens.Vestergaard@anis.au.dk

          

Anis, Kvæg