På seniorforskerens kontor ligger et enligt tyggeben på reolen blandt rapporter, videnskabelige artikler og forsøgsdata. På gulvet, gemt i en plasticpose og bag nogle ringbind putter en kattelignende terapeutisk bamse sig. Det er ikke just de arbejdsrelaterede genstande, man forventer at finde hos en forsker, der normalt beskæftiger sig med adfærdsundersøgelser hos svin, heste og fjerkræ på Aarhus Universitets forskningscenter AU Foulum.

Stalde og hestefolde er de sædvanlige omgivelser for seniorforsker Karen Thodberg fra Aarhus Universitet, men hun har bevæget sig ud i et nyt og ukendt territorium i et forskningsprojekt vedrørende besøgshunde og ældre mennesker. I stedet for husdyr er det ældre mennesker, hunde, robotsæler og terapeutiske bamser, der indgår i undersøgelserne. Formålet med projektet er at undersøge, om kontakt med besøgshunde har en gavnlige effekt på ældre på plejehjem og i så fald hvordan effekten viser sig. 

Projektet har stillet forskerne over for nye udfordringer. En ting er at udføre adfærdsstudier i en svinestald under kontrollerede forhold med grise eller høns som forsøgsobjekter og med trænede forsøgsteknikere som hjælpere. En anden er at udføre videnskabelige undersøgelser på et plejehjem, hvor ”forsøgsobjekterne” er ældre mennesker, forholdene er variable, og det daglige fokus er omsorg til ældre – men ikke forskningsarbejde.  

Planlagt men uforudsigeligt

Forsøgene har været planlagt ned til mindste detalje, men det er ikke altid, at tingene kører efter en snor:

- Dette forskningsprojekt ligger udenfor det sædvanlige forsøgsmiljø, som vi kender det, og det har været en spændende udfordring at have ældre mennesker som forsøgsobjekter. De kan naturligvis have dage, hvor de er sløje, sover længe, får andet besøg eller bare ikke lige har lyst til at deltage. Disse ting må vi forholde os til og være fleksible, samtidig med at vi skal sørge for standardiserede forhold. Det stiller nogle særlige krav til os, fortæller seniorforsker Karen Thodberg.

Nogle gange har forskerne fra Aarhus Universitet besøgt 17 ældre på en dag. Udover selve travlheden, har forskerne også nogle gange følt, at det tærede på følelserne.

- Projektet har en gang imellem givet os nogle barske oplevelser, som vi normalt ikke oplever, når vi arbejder med dyr. Det har eksempelvis været, når vi har oplevet meget syge mennesker eller døden. Vi har brugte os selv meget, beskriver Karen Thodberg.

Unikt datasæt

Det har og er utroligt spændende og læreligt. Nu kommer den næste spændende fase: at studere og analysere det enestående og omgangsrige datasæt, som også psykiatriske forskere er involverede i arbejdet med. Data forventer forskerne, at de har færdigbehandlet i løbet af sommeren 2013.

Der er data nok at tage fat på, da forskerne besøgte næsten 120 ældre på fire plejehjem med i alt 12 besøg á 10 minutter pr. deltager. De ældre fik besøg to gange om ugen, hvor det var enten en besøgshund, en robotsæl eller en bamse, som var med på besøg. Deres reaktioner blev noteret og filmet. På denne måde kan forskerne sammenligne effekten af en besøgshund med andre besøgstyper.

- Alle tre ”dyr” indbyder til, at man rører ved dem, men tilbyder forskellige grader af interaktion. Vi har registreret, hvor meget de ældre har rørt og talt til dyret eller genstanden. Nogle af de ældre kan ikke røre sig, men har i stedet kigget på dyret hele tiden, siger Karen Thodberg.

De ældre gennemgik forskellige psykiatriske evalueringer før og efter forsøget med deltagelse af læger og forskere fra Aarhus Universitetshospital. Ved hjælp af en bevægelsesmåler om håndleddet blev det også målt, hvor godt de ældre sov om natten. Herved er det muligt at se, om de ældre sover mere roligt, når de har haft besøg af en hund, robotsæl eller bamse.

Kærlighed på fire ben

Mange ældre savner at have fysisk kontakt og den uforbeholdne kontakt, som et dyr kan tilbyde. De undersøgelser, der er lavet indtil nu, tyder på, at der er en positiv effekt af besøgshunde, men der har ikke tidligere været foretaget et så omfattende studie, hvor både de akutte og mere langvarige effekter af kontakt til en besøgshund undersøges og sammenlignes med standardiserede kontrolbesøg.

- Når vi har analyseret data, kan vi på videnskabelig baggrund sige, om der vitterlig er en målbar positiv effekt eller ej. Personalet på plejehjemmene har fortalt os, at nogle af de ældre spiser mere, siger mere og virker mere glade, når de har haft besøg af en hund, robotsæl eller bamse.

Hundene i forsøget kom fra Trygfondens besøgshundeordning og er almindelige familiehunde i deres ”civile liv”. Hver hund blev brugt to gange om ugen i seks uger.

Projektet blev sat i gang for at danne videnskabelig baggrund for Trygfondens pilotprojekt vedrørende besøgshunde. Læs mere om Trygfondens projekt og hundenes ”datingservice” her.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Karen Thodberg, e-mail: karen.thodberg@agrsci.dk, telefon: 8715 7938