God immunisering af økologiske kalve er stadig vejen til lav kalvedødelighed

Ny forskning i Organic RDD 2.2-projektet ViOrCa viser et varierende niveau af antistoffet IgG i blodet hos kalve, der fik råmælk manuelt fra råmælksbank straks efter fødsel. Kalvenes optagelse af IgG påvirkes ikke kun af råmælkens kvalitet og tidspunkt for tildeling. Også hygiejnen er en væsentlig faktor.

11.12.2017 | Mari Reiten og Jan Tind Sørensen

God råmælk er ikke alene nogen garanti for god immunisering viser forskning. Hygiejnen er fortsat vigtig, både i kælvningsboksen, koens yver, ved eventuel udmalkning og for udstyr anvendt i forbindelse med manuel råmælksfodring. Foto: Linda S. Sørensen

Kalvedødeligheden for kalve op til en måned gamle i danske malkekvægsbesætninger er generelt højere i økologiske end i konventionelle besætninger ifølge resultater fra et studie i 2015 i 60 besætninger (Figur 1). Mens dødeligheden i konventionelle besætninger ligger på 7-7,5 % for kalve født både sommer og vinter, er forskellen større i de økologiske besætninger. Mens kalvedødeligheden her ligger på omkring 5,5 % for kalve født om sommeren, ser det ud til at økologiske kalve hovedsagelig dør om vinteren, hvor dødeligheden lå på ca. 11 %. I projektet ViOrCa, blev der blandt andet fokuseret på råmælkstildeling for at nedsætte dødelighed.

 

Figur 1. Gennemsnitlig kalvedødelighed (%) i første levemåned i 30 økologiske og 30 konventionelle malkekvægsbesætninger sommer og vinter.

 

Råmælk fra enten råmælksbanken eller koen

I et forsøg, gennemført i seks økologiske malkekvægsbesætninger, blev nyfødte kalve inddelt i to grupper; halvdelen blev fodret med råmælk af en kendt kvalitet fra råmælksbank så hurtigt som muligt efter fødsel (bank-gruppen), mens den anden halvdel kun modtog råmælk fra moderen (ko-gruppen).

Alle forsøgskalvene gik hos deres mor fra fødsel til 24 timer efter fødsel. For at kunne sammenligne råmælkskvaliteten mellem råmælk fra banken og råmælk fra moderen blev Brix-værdien (et mål for råmælkens immunoglobulinindhold) målt for råmælk fra moderen og råmælk fra bank. Den overordnede Brix-værdi var lidt højere i råmælksbanken med et gennemsnit på 23.0 g/L i bank-gruppen og et gennemsnit på 22,1 g/L i ko-gruppen. Variationen i råmælkskvalitet var derimod stor i begge grupper og rangerede fra henholdsvis 16-32 g/L og 14-39 g/L.

 

Effekt af mængde og tidspunkt for råmælkstildeling

En blodprøve blev taget fra kalvene, da de var mellem 1 og 7 dage gamle. I tabel 1 ses niveauet af IgG i blodet hos kalve (i bank-gruppen), som har indtaget forskellig mængde råmælk, og hos kalve som har fået tildelt første råmælk ved forskellige tidspunkter efter fødslen. Det gennemsnitlige IgG-niveau er højere hos kalve, som har indtaget mere end 2 liter råmælk. Derimod ser det ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem tid fra fødsel til råmælkstildeling og IgG-niveau i blodet. 

 

Tabel 1. Tabellen viser IgG niveauet i blodet hos kalve som har indtaget forskellig mængde råmælk og ved forskellige tidspunkter efter fødsel (i alt 140 kalve).

 

Kalvenes evne til absorption af IgG varierer

Figur 2 viser kalvenes IgG-niveau i blodet og Brix-værdien af deres første råmælk. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem råmælkens Brix-niveau og IgG niveauet, hverken hos kalve som har fået tildelt råmælk fra råmælksbank, eller kalve som ikke har fået råmælk fra banken. Men mængden IgG i blodet var lidt højere i blodet hos kalve, som havde fået råmælk fra råmælksbank (27,8 mg/ml) sammenlignet med kalve, som ikke fik råmælk fra råmælksbank (25,2 mg/ml). Vores resultater bliver bekræftet af forskning fra USA, som viser, at kalvens evne til absorption af IgG varierer mellem individer, som har fået samme råmælksbehandling (Halleran et al., 2017), og at god råmælk ikke er nogen garanti for god immunisering. Derfor kunne det være en god idé at tage jævnlige blodprøver for at overvåge graden af immunisering for kalvene i besætningen.

God hygiejne er en vigtig faktor

Ud over råmælk er også hygiejne vigtig, både i kælvningsboksen, koens yver, ved eventuel udmalkning og for udstyr anvendt i forbindelse med manuel råmælksfodring, for at sikre god immunisering. Bakterier kan reducere kalvens evne til optagelse af antistoffer, og kan forårsage sygdom.

Dødeligheden for kalvene i projektet var lav (2,5 %), sammenlignet med 8,1 % på landsplan. Den hurtige tildeling af råmælk i forsøget vurderer vi som en væsentlig årsag til den lave kalvedødelighed i forsøget.  

 

 

Figur 2. Fordeling af IgG niveau for kalve som har fået råmælk med forskellig Brix-niveau.

 

Kilder:

Halleran, J., Sylvester, H. J., Foster, D. M. 2017. Short communication: Apparent efficiency of colostral immunoglobulin G absorption in Holstein heifers. J. Dairy Sci. 100: 3282-3286.

Projektet ’Viable Organic Calves’ er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

 

Flere oplysninger

Mari Reiten, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Mari.Reiten@anis.au.dk

Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

 

E-mail: JanTind.Sorensen@anis.au.dk

 

 

Anis, Kvæg