Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskningsmodel er kommerciel succes i landbruget

Simherd begyndte som en regulær forskningsmodel blandt kvægforskerne på Aarhus Universitet. Men i 2010 blev aktieselskabet Simherd A/S stiftet – og efter fire år er modellen så succesfuld, at en ny aktionær netop har købt hovedparten af aktierne.

19.09.2014 | Nina Hermansen

Simherd-modellen er skabt på universitetet, men er i dag et vigtigt redskab på danske kvægbedrifter. Foto: Jesper Rais

Der er grundforskning, som kun ser dagens lys i internationale tidskrifter. Og så er der anvendt forskning, der skaber reelle produkter og løsninger, som kan realiseres i den virkelige verden.

Simherd-modellen er et eksempel på en kommerciel succes, der er udviklet i forskningsmiljøet, men som i sidste ende er kommet landbruget til gode.

Ideen med computermodellen er, at den kan udregne tekniske og økonomiske konsekvenser af en given handling i en kvægbedrift. Eksempelvis kan modellen beregne, hvad der sker med mælkeydelsen eller reproduktionen, hvis landmanden går fra x til y. Kvægforskere fra forskergruppen for Epidemiologi og Management ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet har udviklet modellen siden 1992, og i 2010 blev Simherd A/S etableret som et spin-out aktieselskab af Aarhus Universitet og Borean (tidligere NOVI Innovation).  

Efterspørgsel på modellen

Fire år er gået – og selskabet er nu så godt på vej, at Borean, der reelt fungerer som en katalysator for virksomheder, har valgt at sælge sine aktier til kvægavlsforeningen VikingDanmark.  Aarhus Universitet sælger samtidig 20 procent af sine aktier og går fra at eje 49 til 29 procent.

Søren Østergaard, der er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab og direktør for Simherd A/S, ser salget som et bevis på, at selskabet rent faktisk leverer et eftertragtet produkt.

”Det er lykken, at ens produkt og forskning ender hos brugerne. Der er i høj grad efterspørgsel på modellen, og den bliver næsten altid godt modtaget. Landmanden kan genkende sin bedrift og synes, at det er spændende, at han endelig kan sætte økonomi på nogle af de forslag, som dyrlægen eller rådgiveren kommer med,” siger Søren Østergaard, der er en af fire ophavsmænd til modellen.

Reelt kunne forskerne sagtens have kørt videre med modellen uden at have kommercialiseret den, men der er store fordele i at dele modellen med de reelle slutbrugere. På den ene side har Aarhus Universitet en reel interesse i, at forskningen bliver anvendt, og på den anden side giver interaktionen med brugerne vigtig feedback til forskerne:

”Når landmænd, dyrlæger og rådgivere bruger den, får vi viden om, hvilke behov de har – og det giver os mulighed for at forbedre modellen. I forskningsmiljøet er der også øget tiltro til modellen, når vi kan sige, at den rent faktisk er så god, at den bliver brugt i rigtige bedrifter.”

Brugervenligheden er altafgørende

En af udfordringerne ved at gøre en forskningsmodel til et kommercielt produkt har været at sørge for, at brugervenligheden er i orden. Selskabet har brugt mange penge og megen tid på at udvikle produktet, så man ikke behøver en regulær forskeruddannelse for at benytte sig af det.

”Modellen var fra begyndelsen meget fleksibel, men det betød, at det nærmest kun var os ophavsmænd og særligt interesserede, der kunne bruge den,” forklarer Søren Østergaard og fortæller, at selskabet i øjeblikket arbejder på at udvikle en række mere simple produkter med tilknytning til modellen.

I den oprindelige SimHerd-model og i den avancerede web-baserede model skal brugerne selv bruge tid på at kalibrere modellen, så den efterligner den aktuelle besætning. Herefter kan brugerne afprøve alle de scenarier, de ønsker at få beregnet med modellen.

Det er smart, men tidskrævende. Derfor har forskerne udviklet en simplere anvendelse af modellen i form af en SundhedØkonomisk Analyse (SØA). Den er baseret på samme model og henter igen data fra Kvægdatabasen. Brugeren skal kun klikke på en enkelt knap, hvorefter modellen automatisk danner en to-siders rapport med 15 indsatsområder beregnet for den aktuelle besætning. Det er langt mere brugervenligt, men har den ulempe, at det giver brugeren færre valgmuligheder.

”Men det er den vej, vi skal gå fremadrettet. Vi skal fortsat udvikle den avancerede web-baserede SimHerd-model samtidig med, at vi udvikler forskellige automatiserede rapporter målrettet andre fokusområder i malkekvægbesætningen,” siger Søren Østergaard.

Uden for landets grænser

Simherd-modellen og de relaterede produkter er med andre ord under løbende udvikling, og ambitionerne blandt forskerne rækker udover landets grænser. Allerede nu har selskabet en aftale med et hollandsk firma, der markedsfører SimHerd modellen i Holland.

”At vi som forskningsinstitution er kendt for modellen, er et godt springbræt for succes. Vores mål er, at SimHerd A/S om få år har aftaler i endnu flere lande. Det kræver, at vi hele tiden justerer vores brugerflade og angivelser af nøgletal,” siger Søren Østergaard.

Succesen med Simherd-modellen har ligeledes fået aktører i svinesektoren til at henvende sig med ønske om, at der udvikles en lignende model for svin.

Forskerne bag Simherd er allerede i gang med at ansøge om muligheden for at lave et projekt på den baggrund. Erfaringerne er trods alt gode!


Ophavsmændene til Simherd-modellen er Søren Østergaard og Jehan Ettema (nu også ansat i SimHerd A/S), Jan Tind Sørensen og Anne Braad Kudahl.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Søren Østergaard
Seniorforsker, Institut for Husdyrvidenskab - Epidemiologi og management
E-mail: soren.ostergaard@anis.au.dk
Direkte telefon: 87157961

Læs mere om Simherd A/S her. 

DCA, Kvæg, Anis