Forebyggelse af mælkefeber hos højdrægtige køer

Aarhus Universitet har sammenfattet en række anbefalinger og gode råd fra økologiske landmænd til forebyggelse af mælkefeber hos højdrægtige køer. Her står afgræsning, foderplan og flytning i centrum.

26.04.2018 | Heidi Voss, Mogens A. Krogh og Inger Anneberg

En "best practice" manual med anbefalinger til den økologiske mælkeproducent er nu tilgængelig online. Foto: Linda S. Sørensen

En interviewundersøgelse fra Aarhus Universitet har samlet anbefalinger og gode råd om forebyggelse af mælkefeber, som alle landmænd med økologiske malkekvægsbesætninger kan få gavn af. Anbefalingerne bygger på det, som ejerne af økologiske malkekvægsbesætninger er kommet frem til gennem deres daglige praksis, kombineret med anbefalinger fra eksperter.

I undersøgelsen har forskerne fra Aarhus Universitet først lavet telefoninterviews med en stor gruppe økologiske landmænd (56) om deres syn på forebyggelse af mælkefeber. Derefter er der udført interviews med seks eksperter – og til slut personlige interviews med 12 landmænd hjemme på deres besætninger. De 12 landmænd omfatter besætninger, som både har en del problemer med mælkefeber samt besætninger uden særlige problemer. Svarene fra landmænd og eksperter er analyseret og resultaterne kan ses i denne liste med gode råd om forebyggelse.

Fokus på afgræsning, foder og flytning

Det råd som står øverst på listen, og som alle landmændene i undersøgelsen har fokus på, handler om afgræsning. Heidi Voss, dyrlæge og videnskabelig assistent ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, forklarer, at for landmændene handler forebyggelse af mælkefeber i høj grad om restriktiv afgræsning. Erfaringen er, at man om sommeren bør lade goldkøerne græsse på en mark uden kløver, enten som restriktiv eller ekstensiv afgræsning. Desuden er der i landmændenes råd om forebyggelse også fokus på at supplere græs med foder og goldkomineraler, enten de sidste 7-14 dage før kælvning eller hele afgræsningsperioden. Som en landmand siger i interviewene: ”Så lidt frisk græs som muligt. Det er bedst, at de går på en mark, der er fuldstændig gnavet ned som en hestefenne, og så vil vi hellere selv fodre dem derude i en hæk, så vi ved hvad de får.”

”Økologireglerne siger, at køerne skal ud om sommeren, og det betvivler landmændene da heller ikke betydningen af, men samtidig er de nødt til at lade goldkøerne undgå det græs, der er rigt på kløver og have styr på supplerende foder, hvis de vil forebygge mælkefeber blandt goldkøerne. Derfor er områder med afgnavet eller ekstensivt græs suppleret med styret fodring en løsning, selv om det måske virker mindre naturligt, hvis man ser på det udefra,” siger Heidi Voss og peger på, at der er brug for flere undersøgelser som ser på, hvordan man kan tilbyde goldkøerne at være på græs og samtidig forebygge mælkefeber.

Få lavet en foderplan

Et andet vigtigt område i forhold til forebyggelse af mælkefeber er fokus på foderplanen i forbindelse med vinterfodring.

”Ikke alle økologiske malkekvægsbedrifter får lavet foderplan, men vores undersøgelse viser, at det faktisk anses for en vigtig strategi af mange af producenterne. Derfor er det også med på listen over råd, der kan forebygge mælkefeber. Landmændene anbefaler, at man får lavet en goldko-foderblanding, som mixes i en fodervogn og tilpasses ved foderskrift,” siger Heidi Voss. Gruppen af landmænd, som fodrede med en mixet goldkoblanding, anvendte primært græsensilage som grovfoderdelen, men flere blandede også helsæd i blandingen og en enkelt majs. Når der laves en goldkofoderplan, som mixes i fodervogn lyder rådet, at man skal bruge goldkomineraler af god kvalitet, man bør undgå bælgplanter og man bør begrænse mængden af græsensilage ved brug af gule fodermidler.

Flytning: Dilemmaer for mindre bedrifter

Flytning af køerne op til kælvning og stress i den forbindelse er også et område, hvor landmænd og eksperter har fokus i forhold til forebyggelse. Alle brugte at flytte goldkøerne væk fra ”malkemiljøet” når de skulle afgoldes. Flere praktiserede også at flytte minimum to køer ad gangen, og anbefaler dette. Her gælder det imidlertid, at besætningsstørrelsen har stor indflydelse på, hvordan man håndterer flytning og om det er muligt at flytte køerne i hold. Rådet lyder, at det er vigtigt at undgå at køerne bliver stressede, når de flyttes. Derfor er anbefalingen enten at flytte dem 7-10 dage før kælvning, eller så tæt på kælvning som muligt. Flere har fokus på, at køerne skal flyttes mere end én ad gangen, men i de små besætninger kan dette ikke lade sig gøre, fordi deres kælvninger er spredt.

Kælvning og opsyn

Kælvning kan foregå såvel inde som ude, det behøver ikke have betydning for risiko for mælkefeber, siger landmænd og eksperter. Det helt afgørende for at forebygge mælkefeber er snarere, at der er konstant opsyn. Kig på koen – og lad koen kælve i et område, hvor du passerer mange gange dagligt, lyder rådet fra producenterne. I tiden efter kælvning anbefaler producenter og eksperter at man undlader at malke 3.kalvs og ældre køer de første 24 timer eller evt. kun malker til kalven.

Læs de samlede råd her

I alt rummer anbefalingerne ni råd til landmænd, der vil gøre en indsats for at forebygge mælkefeber. Den samlede liste med anbefalinger – samt link til den bagvedliggende undersøgelse kan du læse her: http://anis.au.dk/forskning/projekter/forebyggelse-af-maelkefeber-i-oekologiske-malkekvaegsbesaetninger/

 

Fakta om undersøgelsen

Interviewundersøgelsen er foregået som et led i projektet ”Forebyggelse af mælkefeber i økologiske malkekvægsbesætninger”, som er støttet af Mælkeafgiftsfonden. Projektleder: Hedi Voss, dyrlæge og videnskabelig assistent ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Artiklen har tidligere været bragt i Økologi & Erhverv nr. 625.

 

Flere oplysninger

Inger Anneberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Inger.Anneberg@anis.au.dk

Anis, Kvæg