Frisk luft og frit løb – det er hverdagen for økologiske grise, der ser ud til at have det godt, når man ser på dem udfolde sig omkring deres hytter i marken. Der er imidlertid en bagside til medaljen. En ud af tre økologiske pattegrise dør, inden de når fravænning. Det gør forskere fra Aarhus Universitet nu noget ved i samarbejde med erhvervet i et nyt projekt finansieret af Fødevareministeriets Grøn Udvikling- og Demonstrationsprogram.

Nogle af de tiltag, som forskerne vil undersøge, er fremavl af søer, der er bedre tilpasset økologiske betingelser samt forbedring af management og mikroklima i farehytterne.

- Disse tiltag vil både nedsætte pattegrisedødeligheden og øge antallet og vægten af fravænnede grise til gavn for landmanden og troværdigheden af den økologiske svineproduktion, siger lederen af projektet seniorforsker Lene Juul Pedersen fra Aarhus Universitet. Hun forventer, at pattegrisedødeligheden kan nedsættes fra hver tredje til hver femte af alle fødte økologiske pattegrise, at antallet af fravænnede grise kan øges med mindst en gris og at smågrisenes fravænningsvægt kan øges med et kg pr. gris.

Pattegrisedødeligheden er højere i den økologiske svineproduktion (33 procent) end i den konventionelle produktion (23 procent). Den høje dødelighed er med til at bremse udviklingen af den økologiske produktion, da den påvirker lønsomheden og dyrevelfærden.

Hvor går det galt?

Årsagerne til den høje dødelighed i økologiske svinebesætninger kendes ikke med sikkerhed. Betydningen af faktorer som kuldstørrelse, fødselsvægt samt soens sundhed, huld og hvor mange kuld, hun tidligere har født, har ikke været undersøgt til bunds i Danmark. Det kan også være, at bedre overvågning af faringerne eller en anden indretning af de hytter, som grisene bliver født i, kan bidrage til en bedre overlevelse.

Den første del af projektet går derfor ude på at kortlægge de risikofaktorer, der påvirker grisenes overlevelse. Forskerne vil indsamle data fra 10 økologiske svinebesætninger, herunder oplysninger om temperatur i hytten, soens huld og sundhed samt smågrisedødeligheden.   

Tidligere undersøgelser peger i retning af, at fødselsvægt er en vigtig medvirkende årsag. Grise med lav fødselsvægt er oftest svagere og bukker nemmere under for sult, kuld og ihjellægning af soen. Der er negativ sammenhæng mellem fødselsvægt og kuldstørrelse. Det betyder, at jo flere grise, der fødes i kuldet, desto større risiko der er for, at de har en lav fødselsvægt, og at de derfor er mindre robuste.

Økologiske avlsmål

I Danmark er det almindeligt at anvende de samme svineracer i økologisk produktion som i konventionel produktion. Producenterne anvender typisk søer, der er fremavlet til at føde mange grise under de beskyttede forhold, der er i en moderne stald, men det er ikke nødvendigvis de samme racer, der er bedst egnede til økologisk produktion.

Da den økologiske produktion er lille i forhold til den konventionelle har det været vanskeligt at gennemføre et effektivt avlsprogram målrettet økologiske forhold, da puljen af avlsmateriale er for lille. Nye genetiske teknologier som genomisk selektion ændrer på dette forhold. Med genomisk selektion kan man anvende eksisterende avlsmateriale meget mere effektivt.

Det betyder, at det ikke længere er så væsentligt at have en stor avlsbestand at trække på. Det åbner for mange nye muligheder. En del af projektet går derfor ude på at udarbejde og afprøve særlige avlsmål for økologiske søer, så søerne eksempelvis føder færre men fravænner ligeså mange eller flere grise. Også denne del af projektet vil foregå i dialog og samarbejde med de økologiske svineproducenter.

Bedre hyttemiljlø

Det rigtige miljø at føde i er også vigtig. Økologiske søer føder i hytter ude på en mark, hvor det ikke er så nemt for landmanden at overvåge fødslerne eller få adgang til at hjælpe dyrene i en vanskelig faringssituation som i en konventionel farestald.

I denne del af projektet vil forskerne udvælge seks lovende hyttedesigns fra det danske marked og undersøge deres egnethed med hensyn til det optimale miljø for soen og pattegrisene og mulighed for overvågning og adgang for landmanden.

- Bedre forhold for dyrene vil øge dyrevelfærden, forbedre landmandens økonomi og fremme økologisk svineproduktions troværdighed overfor forbrugerne, siger Lene Juul Pedersen.

Det fireårige projekt er bevilget 10 mio. kroner fra Fødevareministeriets Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Udover Aarhus Universitet, som leder projektet, deltager Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Videncentret for Landbrug og seks økologiske svineproducenter.

Projektet, der hedder VIPiglets, er et Organic RDD2-projekt, som er finansieret af Fødevareministeriet og koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: lene.juulpedersen@agrsci.dk, telefon: 8715 7907