En dårlig forretning at udsætte 10 % af køerne ved tørke

Skal jeg slagte 10% af køerne når jeg ikke har foder nok? Det spørgsmål har mange kvægbrugere nok stillet sig selv efter en tør sommer, hvor grovfoderlageret ikke er blevet fyldt op som sædvanligt. Forskere fra Aarhus Universitet har, via SimHerd-analyser, undersøgt de økonomiske konsekvenser af at nedsætte ko-antallet i en periode.

13.12.2018 | Jehan Ettema, Anne B. Kudahl, Christian Børsting og Søren Østergaard

Foranlediget af tørken i sommeren 2018 iværksatte Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab og SEGES fodringsforsøg med ingen eller reduceret grovfoder. Og der blev planlagt økonomiberegninger af alternative tiltag med at ændre fodringen og reducere antallet af køer i besætningen. Resultaterne viser, at slagtning af 10% af køerne kun er bedre end indkøb af foder, hvis indkøb af grovfoder øger foderprisen til mere end 3,0 kr. pr. kg FE.

Grundlaget for SimHerd-analysen
SimHerd-analysen her tager udgangspunkt i en besætning med 200 årskøer af SDM racen og konventionel drift. Et scenarie med uændret ko-antal sammenlignes med et scenarie hvori der slagtes 20 køer og ko-antallet holdes på 180 køer i en periode på 6 måneder, hvorefter ko-antallet øges igen med eget opdræt. I modellen udvælges de 20 køer på baggrund af kælvningsnummer, drægtighedsstatus og ydelsesniveau. Der simuleres således, at der udsættes blandt de lavestydende 2. kalvs eller ældre køer, dog ikke køer som er indenfor 100 dage efter kælvning eller mere end 150 dage henne i drægtighed.

I analysen er der desuden taget højde for, at en 10%-reduktion i belægningsgraden påvirker positivt de resterende køers ydelse (+1.5%), drægtighedsrate (+0.5%) og ufrivillig udsætterrisiko (-0.5%).

Scenariets forløb ved tørkeslagtning
I Tabel 1 fremgår, at ko-antallet er 20 lavere i de to kvartaler efter slagtningen, og at det efterfølgende tager et halvt år at genopbygge besætningen helt. Forskellen i ko-antal er 0 igen året efter slagtningen (År 2). Ydelsen pr. årsko er højere i Q1 og Q2 af to årsager: De lavest ydende køer er slagtet og de resterende køer kvitterer for en lavere belægningsgrad i stalden. Mens ko-antallet stiger igen i Q3 og Q4 er ydelsen pr. årsko lavere, da besætningen i denne periode holder på udsætterkøer længere tid før de slagtes. Desuden sælges der færre kvier i denne periode, da de skal bruges til genopbygning af besætningen.

 
Tabel 1: Udvikling af forskelle i tekniske nøgletal i simuleringen af scenariet ”tørke-slagtning” i forhold til scenariet med uændret ko-antal (200), ydelse (11.000 kg EKM pr. årsko), udsætterprocent (36%), kælvninger (210 om året) og solgte overskudskvier (16 om året). Bemærk at tallene er ændringer i forhold til at fortsætte med uændret ko-antal. Udsætterprocent er beregnet som antal udsætterkøer pr. årsko, hvor der i et kvartal kun er 45 årskøer.

 

I Tabel 2 fremgår ændringerne i økonomien i de tre år efter slagtningen. Færre indtægter i Q1 og Q2 skyldes primært det lavere ko-antal, men tabellen viser også et negativt efterslæb i Q3, Q4 og faktisk også i år 2. Indtægter fra kvier er 54.000 kr. lavere i år 3, da antallet af kælvninger i år 1 er lavere. Foderomkostningerne til ungdyr er af samme årsag lavere i år 2 og 3.

 

Tabel 2: Udvikling af indtægter, udgifter og DB (x 1000 kr.) i simuleringen af scenariet ”tørke-slagtning” i forhold til scenariet med uændret ko-antal.

Slagtning ikke interessant før foderprisen overstiger 3 kr. per FE
Den samlede negative forskel i DB i år 1 til 5 for scenariet ”tørke-slagtning” er 198.000 kr. Hvis man regner med, at man sparer 4.500 kr. i marginale kapacitetsomkostninger pr. ko for de udsatte køer, spares i alt 61.000 kr. i de 5 år. Det giver stadigvæk en negativ forskel på 137.000 kr. for ”tørke-scenariet”. Det betyder, at man mister penge, ved at slagte 10% af køerne. I de viste beregninger er det antaget, at prisen på foder er den samme i år 1 som i de øvrige år (1,45 kr. pr. FE) for scenariet med nedgang i ko-antal. I en periode efter tørken skal man dog regne med, at der mangler foder, og at foderet af denne årsag er dyrere. Forskellen er ikke et tab på 137.000 kr. men 0 kr., hvis vi regner med, at køernes foder koster 3,0 kr. pr. FE i år 1. Det vil sige, at slagtning først er en god ide, hvis indkøbt foder koster mere end 3,0 kr. pr. FE.


Negativt efterslæb ved at slagte 10 % af køerne
Analysen viser, at man taber penge, ved at slagte 10 % af køer og holde ko-antallet nede i 6 måneder. Selvom det giver en forbedring af DB pr. ko på den korte bane, vil der være et negativt efterslæb af beslutningen. Det skyldes at nogle køer slagtes for tidligt i laktationen, og at der skal bruges ekstra kvier i den efterfølgende periode, dvs. kvier som man ellers ville have solgt. At genopbygge besætningen koster med andre ord penge og disse økonomiske konsekvenser skal man også inkludere i regnestykket. Scenariet hvori ko-antallet holdes nede i kun 3 måneder er også regnet igennem og dette er heller ikke interessant. Hvis man kun reducerer ko antallet i 3 måneder opstår samme tab som følge af at slagte køer for tidligt, mens besparelsen af foderet er det halve. Udsætning af 10 % af køerne et altså et dårligt tiltag i forhold manglende grovfoder pga. tørken. Resultatet af tørkeforsøget fra Aarhus Universitet og SEGES viser, at køerne kan betale en høj pris for indkøb af ekstra grovfoder (Link: ’økonomi-artiklen’.)

Læs mere resultaterne fra fodringsforsøget i følgende artikler:

 

Flere oplysninger

Jehan Ettema, SimHerd A/S

Anne Braad Kudahl, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Christian Børsting, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Søren Østergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Anis, Kvæg