Aarhus Universitets segl

Bedre sygdomskontrol i fjerkræproduktionen på vej

Nyt projekt skal styrke kontrol af infektionssygdomme i fjerkræbesætninger, og dermed bidrage til at nedsætte forbruget af antibiotika. Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd.

I det nye projekt vil der blive udviklet en ny vaccine mod Infektiøs bronkitis virus (IBV). Foto: Tina Dalgaard.

Virus infektioner skaber til stadighed problemer i fjerkræproduktionen – ikke mindst blandt dyr med adgang til udendørsarealer. Det medfører direkte økonomiske tab for producenterne, og skaber øget risiko for sekundære bakterielle infektioner, som kan kræve antibiotikabehandling. Der er behov for en ny generation af inaktiverede, sikre og effektive vacciner, men vi mangler de optimale hjælpestoffer (såkaldte adjuvanser), som er nødvendige til at forstærke reaktionen i dyrenes immunsystem. Dette problem skal det nye projekt ”SYN-CARB” søge at rette op på.

 

Fremtidens sygdomskontrol kræver bedre metoder
Infektionssygdomme udgør en alvorlig trussel mod dyrevelfærden og medfører store økonomiske tab i fjerkræproduktion på verdensplan. Særlig opmærksomhed er i tiden rettet mod brugen af antibiotika og problemerne omkring resistensudvikling. Spredning af antibiotika-resistente bakterier fra dyr til mennesker er et stigende problem, og selvom brugen af antibiotika er særdeles restriktiv i Europa, forventes der yderligere stramninger på området i fremtiden.

Sygdomskontrol i fremtidens fjerkræproduktion vil i stigende grad være afhængig af naturlige, økonomiske og effektive metoder som fx vaccination. Der har i forskningen været øget fokus på udvikling af vacciner rettet mod bakterielle sygdomme men det er også nødvendigt at udvikle nye og bedre vacciner rettet mod virussygdomme.

De fleste virus-vacciner til høns består af levende hæmmet virus, som spredes til miljøet og her kan genvinde sin virulens, dvs. smitteevne. Desuden har visse vira en høj mutationsrate og vaccine mod en virusstamme beskytter sjældent mod infektion med nye og mere virulente muterede stammer. Ønskescenariet er at udvikle vacciner, der ikke indeholder den levende virus men i stedet proteiner fra et bredt spektrum af virus varianter. Til dette formål er det nødvendigt at bruge effektive hjælpestoffer/adjuvanser i vaccinen for at kunne opnå den ønskede beskyttende immunitet i de vaccinerede dyr.

Ny vaccine mod infektiøs bronkitis
I dette nye projekt vil man undersøge genetikken bag en familie af medfødte immunreceptorer: C-type lectin (CL) receptorer. Hos mus han man vist, at molekyler (bionedbrydelige kulhydrater), som binder til CL receptorer, spiller en stor rolle i udvikling af beskyttende immunitet og derfor er stærke kandidater som nye vaccine adjuvanser. Kun få CL receptorer er indtil nu karakteriseret i høns, men projektet vil screene hønens genom for samtlige CL receptorer og karakterisere deres kulhydrat-præferencer.

I projektet vil der blive udviklet en ny vaccine mod Infektiøs bronkitis virus (IBV) baseret på rekombinante virusproteiner koblet til mikropartikler. Der vil blive udviklet en vaccine, som, med de korrekt udvalgte CL receptor-målrettede adjuvanser, vil sikre et optimalt og bredt vaccinerespons. Selve teknologien og information om optimale kulhydrat-kandidater forventes at kunne anvendes i bredere forstand og vil være til gavn for udvikling af vacciner mod andre virussygdomme.

Udover Aarhus Universitet er et stærkt hold af internationale forskere og firmaer tilknyttet projektet: SEGES P/S, Århus N, Danmark; Brenntag Nordic A/S, Frederikssund, Danmark; INRA, Jouy en Josas, Frankrig;  University of Veterinary Medicine, Hannover, Tyskland, Tel Hai College, MIGAL, Kiryat Shmona, Israel;  Cobb-Vantress, Inc., Siloam Springs, Arkansas; The Roslin Institute, Edinburgh, Skotland.

Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd og løber i perioden 2016 – 2019.

Yderligere oplysninger:

Tina Dalgaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Tina.Dalgaard@anis.au.dk