Antibiotika modvirker den gavnlige effekt af fuldkorn

Antibiotika kan hæmme de sundhedsmæssige egenskaber i fuldkorn, særligt hos kvinder. Det viser en ny undersøgelse foretaget i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse. Resultaterne giver anledning til at opretholde en restriktiv tilgang til brugen af antibiotika.

31.03.2017 | Nina Hermansen

Flere studier har vist en positiv sammenhæng mellem indtag af fuldkorn og lavere risiko for at udvikle en række livstilssygdomme. Foto: Colourbox

Fødevarestyrelsen anbefaler voksne danskere at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Men det er ikke alene indholdet af vitaminer, mineraler og fiber, som gør fuldkornsprodukter som rugbrød og havregryn sunde.

Flere studier har vist en positiv sammenhæng mellem indtag af fuldkorn og lavere risiko for at udvikle en række livstilssygdomme, heriblandt kræft, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Det drejer sig konkret om lignaner, der er difenoliske forbindelser, der findes i alle korntyper og i højere koncentrationer i fuldkorn end i raffineret mel. Rug har i særdeleshed et højt indhold.

Efter indtag omsættes lignanerne af vores tarmbakterier til enterolignaner, der har en kemiske struktur, der ligner østrogen. Det er mest sandsynlig denne egenskab, der giver enterolignanerne en positiv effekt i forhold til at udvikle brystkræft. 

Tarmbakterier påvirkes negativt

Men nu har en stor undersøgelse foretaget i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse vist, at brugen af antibiotika kan hæmme en række af de gavnlige effekter ved indtag af fuldkorn.

Undersøgelsen bygger på data fra befolkningsundersøgelsen 'Kost, kræft og helbred', hvor mere end 57.000 danskere i årene fra 1993 til 1997 indleverede detaljeret information om deres kost og livsstil samt biologisk materiale i form af prøver fra blod, fedtvæv, urin og tånegle. Mere end 2200 af deltagerne har efterfølgende udviklet kræft i årene mellem 1996 og 2009.

Netop denne gruppe er blevet undersøgt nærmere. Niveauet af enterolignaner er blevet målt i blodet og sammenholdt med de samme danskeres antibiotikaforbrug, der er blevet registreret i det danske Lægemiddelstatistikregister.

- Det viser sig, at der er en tydelig sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og lavere koncentrationer af enterolignaner i blodet, specielt blandt kvinder. For kvinder, der har taget antibiotika op til tre måneder før blodprøvetagning, er koncentrationen hele 40 procent lavere end koncentrationen blandt de kvinder, der ikke har taget antibiotika, forklarer professor på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, Knud Erik Bach Knudsen.

Gælder formentlig også andre stoffer

Han forklarer, at undersøgelsen ligeledes indikerer, at koncentrationen af enterolignaner i blodet afhænger af, hvor lang tid det er siden, at personen har været i antibiotikabehandling.

Dog påpeger han, at det er værd at bemærke, at selv efter en række måneder er koncentrationen fortsat ret lav – og det tyder på, at de bakterier, der skal omdanne lignanerne til enterolignaner, forbliver påvirket i en længere periode.

- Resultaterne bekræfter vores hypotese, men de giver også anledning til at opretholde en restriktiv holdning overfor brugen af antibiotika. For det er givetvis ikke kun de gavnlige stoffer i fuldkorn, man ikke får fulde udbytte af, når tarmbakterierne bliver negativt påvirket af en antibiotikakur. Det gælder sandsynligvis også en række andre stoffer, som kræver en mikrobiel omsætning for at have en positiv effekt på helbredet, siger Knud Erik Bach Knudsen.

Bekræftet i forsøg med grise

For at få en dybere forståelse af betydningen af antibiotikaindtag er der gennemført et kontroleret interventionsforsøg med grise. Det viser ligeledes, at antibiotikabehandling resulterer i 37 procent lavere enterolignankoncentration i blodet.

- Det er første gang, at et dyreforsøg har bekræftet en direkte sammenhæng mellem enterolignankoncentration og antibiotikabehandling, siger Knud Erik Bach Knudsen.

Det er så vidt vides også første gang, at en undersøgelse viser, at der er forskel på kønnene i forhold til sammenhængen mellem antibiotika og fuldkornsindtag. Der er derfor behov for yderligere undersøgelser for at finde ud af, hvad der ligger til grund for denne forskel.


Yderligere oplysninger

Professor Knud Erik Bach Knudsen
Institut for Husdyrvidenskab - Molekylær ernæring og forplantning
Mail: knuderik.bachknudsen@anis.au.dk
Telefon: 8715 8063
Mobil:  2064 7598

 

 

 

Anis, DCA