Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Afgoldning af enkeltkirtler i økologiske malkekvægsbesætninger

De hyppigste årsager til afgoldning af enkeltkirtler i økologiske malkekvægsbesætninger er tilbagevendende mastitis og kronisk forhøjet celletal. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt økologiske mælkeproducenter foretaget ved Aarhus Universitet. Tilsyneladende anses de trepattede køer ikke som et stort problem i besætningerne.

13.03.2017 | Alice Puk Hansen og Linda Søndergaard Sørensen

Økologiske malkekvægsbesætninger har strammere regler for brug af antibiotika end konventionelle malkekvægsbesætninger. Økologiske mælkeproducenter har derfor fokus på forebyggelse af yverbetændelse og alternative måder til håndtering af milde tilfælde af yverbetændelse. En metode til håndtering af milde yverbetændelser kan være afgoldning af enkeltkirtler. Tidligere studier har indikeret at afgoldning af enkeltkirtler er udbredt i økologiske malkekvægsbesætninger.

Som led i det større europæiske projekt Organic Dairy Health blev en spørgeskemaundersøgelse blandt danske økologiske mælkeproducenter udført med henblik på at afdække årsager og holdninger til afgoldning af enkeltkirtler, samt procedurerne herfor. Det overordnede formål med Organic Dairy Health projektet er at forbedre yversundheden i økologisk malkekvægsproduktion gennem avl og management. Spørgeskemaet blev udsendt til 150 danske økologiske malkekvægsbesætninger i maj/juni 2015. Besvarelser blev modtaget fra i alt 34 (23%) besætninger.

Årsager til afgoldning

Besætningsejerne blev spurgt om, hvilke årsager der lå til grund for afgoldning af enkeltkirtler. Det ses af Tabel 1, at de hyppigste årsager til afgoldning af enkeltkirtler tilsyneladende er tilbagevendende mastitis og kronisk forhøjet celletal. I 76 % af besætningerne blev afgoldning aldrig anvendt i forbindelse med akut mastitis.

Tabel 1: Årsager til afgoldning af enkeltkirtler (fordeling af besætninger i procent).

 

Årsager

Aldrig

Sommetider

Ofte

Mild mastitis

35

47

18

Kronisk forhøjet celletal

24

35

41

Tilbagevendende mastitis

12

44

44

Akut mastitis

76

8

16

Lav mælkeydelse efter mastitis

32

41

27

Langsom malkning efter mastitis

72

24

4

 

Hver besætningsejer blev tillige spurgt om, hvad der efterfølgende blev gjort med køerne med afgoldede kirtler. Af Tabel 2 ses, at mange af køerne tilsyneladende blev insemineret og kun i 32 % af besætningerne blev køerne ofte udsat efter afgoldning af en kirtel.

Tabel 2: Håndtering af køer med afgoldede kirtler (fordeling af besætninger i procent).

Håndtering

Aldrig

Sommetider

Ofte

Kirtel kan malkes i efterfølgende laktation

23

71

6

Koen insemineres

6

47

47

Koen udsættes

44

24

32

Koen udsættes trods drægtighed

53

41

6

 

Konsekvenser af at anvende afgoldning
Besætningsejerne blev spurgt om deres mening angående konsekvenserne af at anvende afgoldning som en procedure til håndtering af mastitis. Resultatet heraf er opgjort i Tabel 3. I 56 % af besætningerne blev afgoldning ikke anset som en arbejdsmæssig belastning – ej heller en infektionsrisiko. Størstedelen (60 %) mente ikke, at afgoldning af en kirtel grundet mild mastitis er smertefuldt for koen. Dog mente 20 % at afgoldning af en kirtel grundet forhøjet celletal er smertefuldt for koen.

Tabel 3: Konsekvenser af at anvende afgoldning (fordeling af besætninger i procent).

Konsekvens

Ja

Nej

Sommetider/måske

Trepattede køer er en arbejdsmæssig belastning

12

56

32

Golde kirtler er en infektionsrisiko

12

56

32

Afgoldning grundet mild mastitis er smertefuldt for koen

12

60

28

Afgoldning grundet forhøjet celletal er smertefuldt for koen

20

48

32

 

Procedure for afgoldning af enkeltkirtler

Besætningsejerne blev bedt om at beskrive, hvordan deres procedure var for afgoldning af enkeltkirtler. De blev bedt om at opgive en procedure ved kirtel-afgoldning i forbindelse med henholdsvis mild mastitis og forhøjet celletal.

Tilsyneladende er der to overordnede procedurer for afgoldning af enkeltkirtler - en gradvis afgoldning og en brat afgoldning:

 

  • Den gradvise afgoldning består i en gradvis nedtrapning i malkefrekvensen, hvor kirtlen f.eks. malkes én gang dagligt i en periode og herefter hver anden dag. Nogle foretager udmalkningen manuelt i forbindelse hermed,

  • Brat afgoldning består i brat ophør af malkning af kirtlen. En del af de besætningsejere, som anvendte brat afgoldning, tilkendegav, at de observerede kirtlen nøje og malkede den ud, hvis de vurderede, der var behov. Nogle supplerede den bratte afgoldning med udmalkning af nogle få strips mælk med hånden de første dage til uger.

 

Undersøgelse for mastitis, Arkivfoto: Linda S. Sørensen

 

Overordnet set blev den samme afgoldningsprocedure anvendt inden for besætningen, hvad enten afgoldningsårsagen var mild mastitis eller forhøjet celletal.

Procedure ved hhv. mild mastitis og forhøjet celletal
I alt 27 besætningsejere opgav en procedure ved mild mastitis. Herfra anvendte 17 (63%) brat afgoldning, mens 10 (37%) anvendte gradvis afgoldning. Tilsvarende opgav 23 besætningsejere en procedure ved forhøjet celletal. Herfra anvendte 13 (57%) brat afgoldning, mens 10 (43%) anvendte gradvis afgoldning.

 

Trepattede køer anses ikke som et stort problem
Undersøgelsen viser, at afgoldning af enkeltkirtler typisk anvendes i forbindelse med kronisk forhøjet celletal eller tilbagevendende mastitis, hvor selv-helbredelse udebliver og koen udgør et problem i besætningen over længere tid. Andre behandlingsformer kan være afprøvet uden succes. Afgoldning på grund af lav mælkeydelse efter mastitis er formentlig et resultat af, at værdien af mælk fra kirtlen ikke modsvarer arbejdsindsatsen. Mere overraskende er det, at en del besætninger sommetider (47%) eller ofte (18%) afgolder enkeltkirtler i forbindelse med mild mastitis og at enkelte besætninger (16%) også afgolder ved akut mastitis.

Tilsyneladende anses de trepattede køer ikke som et stort problem i besætningerne. De fleste beholder køerne i besætningen og lader dem inseminere og gennemgå en efterfølgende laktation. Mange oplever succes med at malke den afgoldede kirtel igen. Samtidig oplever de fleste besætningsejerne, at de trepattede køer ikke er en arbejdsbelastning og at afgoldningen ikke resulterer i en øget infektionsrisiko. Treogtyve procent oplever dog, at kirtlen ikke kan malkes i efterfølgende laktation som tegn på en permanent degeneration af kirtelvævet.


De produktionsmæssige konsekvenser af afgoldning undersøges nærmere
Afgoldning af enkeltkirtler er relativt udbredt blandt danske økologiske mælkeproducenter. Undersøgelsen afdækker ikke de specifikke kriterier, som besætningsejerne har for at afgolde en konkret ko og de produktionsmæssige konsekvenser af at anvende afgoldning. Et igangværende eksperimentelt studie i fem økologiske malkekvægsbesætninger skal bidrage til at afdække disse aspekter.

 

Flere oplysninger

Alice Puk Hansen og Jan Tind Sørensen

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: alice.puk@anis.au.dk

Anis, Kvæg